Hjælpepakken løser ikke den aktuelle likviditetskrise

Regeringens og Dansk Folkepartis hjælpepakke til landbruget er et skridt i den rigtige retning, men den løser ikke de store økonomiske problemer, som mange landmænd her og nu befinder sig i, påpeger Niels Rasmussen, formand for landboforeningen Centrovice.

- Der går nogle landmænd rundt derude, som er på nippet til at gå fra hus og hjem. De står i en meget dramatisk situation, og hjælpepakken løser ikke op for det akutte likviditetsproblem, som disse landmænd står i. Når det er sagt, så er det naturligvis positivt, at politikerne har erkendt nødvendigheden af at se på landbrugets konkurrenceevne, siger landboformanden.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil iværksætte en analyse af landbruget og fødeerhvervets produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i forhold til blandt andet de relevante EU-lande, som erhvervet konkurrerer med. Man lover samtidig at nedbringe omkostningerne til den offentlige kødkontrol og gennemføre en analyse af effektivitetsmuligheder i forhold til Plantedirektoratets kontrol med frø og sædekorn samt planter og kartofler.

På høje tid
Den fynske landboforeningsformand hilser disse initiativer velkommen, men understreger samtidig, at det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved dansk landbrugs konkurrenceevne.

- Erling Bonnesen (fynsk folketingsmedlem for Venstre, red.) udtrykker det meget præcist, når han siger, at det ikke kan passe, at verdens mest effektive landbrug ikke er konkurrencedygtigt. Så må der være noget i erhvervets vilkår, der er forkert. Det er det, politikerne nu har lovet at tage fat på i forhold til økonomien, miljøet og i forhold til vand- og naturplanerne, siger Niels Rasmussen.

Politikerne er fortsat enige om, at der er behov for en forbedring af vandmiljøet og naturtilstanden, og målsætningen om en reduktion på 19.000 tons kvælstof i 2015 fra landbruget står fast. Men regeringen og Dansk Folkepart vil igangsætte et analysearbejde, som skal vurdere konsekvenserne for dansk landbrug i forhold til opfyldelse af Vandrammedirektivets mål om kvælstof, herunder tidsplanen for 10.000 tons af den samlede målsætning på 19.000 tons kvælstof.

Totalt ødelæggende
Niels Rasmussen er tilfreds med, at de 10.000 tons nu – som han siger – er sparket til hjørne.

- Vi kan leve med de 9.000 tons, som skal nås via virkemidler med kompensation, siger han, men det ville være totalt ødelæggende for erhvervet, hvis vi også skulle nå de 10.000 tons, som ifølge planen skal nås via omsættelige kvælstofkvoter eller normreducering. Det ville simpelthen fjerne forudsætningen for at drive et fornuftigt landbrug.

Formanden hilser også initiativerne til fremme af grøn energi velkommen. De kan være med til at bane vejen for de tre fynske biogasanlæg, som der i øjeblikket arbejdes med at realisere.

- Det vigtigste er at få sikret en fornuftig pris på gassen, som anlæggene leverer til naturgasnettet, så det bliver et fornuftigt forretningsområde, siger Niels Rasmussen, som også peger på, at viljen til at udbrede det frie brændselsvalg til kraftværker på op til 2 MW også kan få en positiv effekt.

Smidigere sagsbehandling
Hjælpepakken indeholder 25 millioner kroner ekstra til at styrke indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på husdyrområdet i Miljøklagenævnet. Målet er, at landmænd hurtigt kan komme videre med deres ønskede investeringer og ikke påføres unødige omkostninger.

Målet er også, at landbruget i nogle situationer ikke behøver en ny tilladelse, når der foretages ændringer på en husdyrbedrift. Der nedsættes desuden et udvalg, som sidst på året skal komme med forslag til en yderligere forenkling af husdyrreguleringen.

- I den forbindelse er det meget vigtigt, at holde kommunerne fast på deres opgave i relation til miljøgodkendelse af landbrug. Det skal simpelthen fungere bedre. Sidste gang, kommunerne fik en pose penge, og der blev sat en tidsfrist på sagsbehandlingen, puttede kommunerne pengene i kassen. Der blev ikke meget sagsbehandling ud af det, siger Niels Rasmussen.

Jordskatter og økologi
Udover de nævnte ting har regeringen og Dansk Folkeparti også besluttet at nedsætte jordskatten med 500 millioner kroner årligt i 2011 og frem. Lettelsen finansieres blandt andet af en højere pesticidafgift fra 2011 samt en ny grøn kvælstofregulering fra 2013 og frem.

Man ønsker også at styrke økologien, blandt andet gennem en yderligere nedsættelse af gebyrer for økologiske storkøkkener. Desuden afsættes der 12 millioner kroner til igangsættelse af pilotprojekter, der skal bane vej for økologiske biomasseløsninger.

Ifølge Niels Rasmussen er hjælpepakken et udtryk for, hvad erhvervet kan opnå i forhold til det politiske billede, der eksisterer. Men han gentager samtidig, at mange landmænd her og nu står i en voldsom likviditetskrise, som hjælpepakken ikke har noget svar på.

- På den korte bane er den helt store udfordring at finde finansiering af likviditeten og løfte landbruget igennem den indtjeningskrise, vi har i øjeblikket, siger landboforeningsformanden.