PLANTEPRODUKTION: Landbruget kan i fremtiden blive leverandør af råvarer til produktion af højværdiprodukter som kosttilskud, bioplastik eller babymad. - Hvis de vil, kan de også blive mere end råvareleverandører. Grib chancen - nu, siger professor fra Aalborg Universitet.
- Vi har en moralsk forpligtelse til at udnytte jorden klogt, siger professor Lene Lange, Aalborg Universitet og uddyber:
- Når Nordeuropa har nogle rigtig gode betingelser for landbrugsdrift, følger der en forpligtelse med til at udnytte jorden og ressourcerne godt.
Især fordi den tid, da der var landbrugsvarer nok, er fortid. Det er der ikke længere globalt set, og der vil blive endnu mere brug for fødevarer og biomasse i fremtiden, som hun ser det. Om få årtier bliver der hele ni milliarder at føde på i verden.
Med en baggrund som biolog på Københavns Universitet, som ph.d., dr. scient. og i forskningsmiljøer på blandt andet DJF Forskningscenter i Sorgenfri, Danidas frøpatologiske Institut og 20 år i dansk biotek-industri (Novo), ved hun, hvad hun taler om. Og hun taler sig hurtig varm. Hun er levende optaget af de problematikker, hun arbejder med. Og de er i evig forandring.
- Status quo eksisterer ikke i en verden, der bevæger sig hele tiden, understreger hun og afviser den tankegang, der ser først på, hvor man kan få tilskud og så indretter sig derefter.
- Vi må selv tænke indholdsmæssigt og strategisk. Den, der står stille, sakker agterud. Udskydelse af miljøkrav og tilskud giver ikke i sig selv indhold og konkurrencekraft til et moderne landbrug i Danmark, siger hun.
Lokalt samarbejde vigtigt
- Vis, hvad du kan tilbyde, gerne i et bredt samarbejde i lokalsamfundet, så skal økonomien nok komme, mener hun og fortæller om et samarbejde mellem by og land i Sverige omkring byerne Lindköping og Nordköping.
Her udnytter man hinandens affald eller rettere spildstrømme, som hun kalder det, der ikke bliver udnyttet i en given produktion, men som ofte ved samarbejde og kreativ tænkning kan udnyttes andre steder. Det kan være varme i form af for eksempel damp, det kan være spildevand, og det kan være kartoffeltoppe.
- Gylle alene kan ikke lave effektiv energi, og biodiesel fra raps er ikke bæredygtigt, men ved hjælp af fødevareindustriens spildstrøm af biologisk materiale kan processerne effektiviseres, siger Lene Lange og fortsætter:
- Hvis halmen bruges rigtigt, kan man efterfølgende anvende både fosfor og kali ved at fiske det ud af processen. Og både fosfor og kali bliver en mangelvarer før olie. Der er mange eksempler på frugtbart samarbejde, fortæller hun.
Der er brug for biomaterialer
Men det er forkert kun at fokusere på energi, understreger hun. Det er jo ikke kun energi, der bliver lavet af fossilt materiale, også plastic og mange andre produkter og materialer laves af den fossile råolie. Og som planteforsker ved hun, hvor mange muligheder der ligger i også nyt plantemateriale.
- Der skal udarbejdes en erstatningsstrategi for det fossile materiale. Mange af de materialer, der ikke kan komme fra vind og sol, skal i fremtiden komme fra planterne, siger hun og foreslår, at man i lighed med olieraffinaderier skal opbygge bioraffinaderier.
Og her kommer landbruget ind, for det er ikke bare overskudshalm, der kan bruges her, men alle slags biologisk materiale og gerne overskudsmateriale fra en anden produktion.
- Der er så meget biologisk materiale, der ikke bliver benyttet. Det kan det blive, hvis man forstår det rette samspil mellem produktionerne, og her har landbruget sin store plads til at producere grundmaterialerne. Men man skal være villig til at samarbejde og tænke nyt, understreger hun og tilføjer, at der er et stort potentiale i biomaterialer.
Og planter er velegnede. Ikke alle former for biologisk materiale kan bruges til de varer, der giver højest værdi, men jo mere omtanke man anvender plantematerialer med, jo større værdi får de, understreger hun.
- Ved at udnytte restprodukter og bioaffald behøver man ikke frygte for udbyttet eller for debatten om fødevarespild, understreger hun.
Føden sidder jo primært i kernen. Det er resten af planten, der skal udvikles og udnyttes til både farmaceutiske materialer, kosmetik, fødevarer, foder, bioplastik, kemikalier og brændsel. Nævnt i en rækkefølge efter faldende værdi.
Vær med i udviklingen
Og det gælder som landmand nu om at komme højere op i værdikæden og være med i udviklingen, understreger hun gang på gang.
70 procent af verdens landbrugsareal benyttes i dag til at producerer dyrefoder på. Hvis det foder kunne blive lidt mere optageligt for dyrene, ville det frigive mange store arealer til anden produktion.
- Og hvis vi selv kunne producere vores protein i Europa, ville vi også komme langt, understreger hun og kaster ideer om ærteblomstprotein ud, om proteiner fra lucerne og om at producerer D-vitaminrige og selenrige fødevarer eller kosttilskud.
Det er alle mangelvarer.
- Proteiner fra ærte-biomasse kan endda også anvendes til babymad, der i særdeleshed er et højværdiprodukt, siger hun.
GMO blot et redskab
Lene Lange er ikke afvisende overfor GMO, hvis ikke andre billigere og lettere teknikker kan anvendes.
- Men GMO er et redskab, vi kan benytte, hvis der ikke er andre veje til at nå målet. Vi skal sætte os mål og undersøge de billigste og mest simple metoder først, mener hun.
Og så opfordrer hun landbruget til at gå aktivt ind i fremtidens produktion baseret på biologisk materiale.
- Find sammen om, hvordan man kan udnytte hinandens spildstrømme.
- Forskerne sidder i deres laboratorier. De vil også gerne samarbejde, understreger hun og kommer med en opfordring til landbruget:
- Bliv en del af løsningen, I har mulighederne for at blive en integreret del af den nye biologiske værdikæde. Men I skal handle selv, så kan I også komme til at tage mere af værdikæden. Landmanden behøver jo i fremtiden ikke bare at være råvareproducent, understreger professor Lene Lange og spørger:
- Hvorfor ikke starte med at producere nye nyttige biologiske produkter fra afgrøderester og bioaffald i Nordjylland, spørger professoren fra Aalborg.