Økonom: Læg tabt gæld om til aktier

Ikke mindre end 650 fynske landmænd og øvrige gæster fra finanssektoren, politikere m.fl. var bænket i Dalum Landbrugsskoles idrætshal mandag aften. De var kommet for at høre fire yderst kompetente indlederes bud på fremtidsmulighederne for dansk landbrug.

Fødevareminister Henrik Høegh lovede som aftenens første taler, at regeringen vil bringe landbrugserhvervet med gennem krisen. Efterfølgende slog formanden for Landbrug & Fødevarer fast, at dansk landbrug har et stærkt fundament, blandt andet som et af de få lande, hvor fødevareproduktionen er steget samtidig med en faldende miljøbelastning.

- Og, understregede Michael Brockenhuus-Schack, vi takker naturligvis for håndsrækningen fra regeringen i form af vækstkautionen. Men når det er sagt, så kræver det, at vi får mulighed for fremadrettede samfundsmæssige investeringer frem for gældsaneringer. Rammevilkårene skal være på plads, så vi har mulighed for at optimere erhvervet. Derfor er det lige nu meget vigtigt med et politisk signal om, at man ønsker et stærkt fødevareerhverv i Danmark.

Pensionspenge til landbruget
Poul Erik Jørgensen, underdirektør i Nykredit, så en mulighed for landbruget at få eksterne investorer ind, ikke mindst efter de nye ændringer i landbrugsloven.

- Måske kan landbruget blive en del af pensionsordningerne, måske en, to eller måske fem procent. Jord har en langsigtet værdi, om end nogen lige nu måske synes at jordpriserne på blot et par år er blevet for lave. Endvidere er der til stadighed brug for fødevarer, og gerne kvalitetsfødevarer, som ikke belaster miljøet med en lang transport. Derfor tror jeg, at landbruget kan have et godt, langsigtet perspektiv hos investorer.

- Spørgsmålet er blot, om der er landmænd, som er villige til at få fremmed kapital ind i bedriften, lød det fra Nykredit-direktøren.

Aktiekonvertering
Til det kom aftenens sidste indleder, lektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School, med et kontroversielt forslag for de professionelle landbrug, som han ser det, også fremadrettet skal sikre forbrugerne gode og billige fødevarer på bordet.

- Konjunktionerne er nede lige nu, og egenkapitalen er forsvundet som følge af de faldende jordpriser på måske nu kun 125.000 kroner pr. ha. Gælden kommer »igen i pengene« om 5-15 år, det siger alle konjunkturteorier.

- Så tag nu for eksempel en landmand, som har en gæld på 30 millioner kroner og måske ejer aktiver for kun 22 millioner kroner, hvis der skal være lidt egenkapital. Han kunne konvertere de otte millioner, altså den gæld, som lige nu er »ude af pengene«, til aktiekapital.

- Den nu værdiløse gæld – jeg understreger nu værdiløse, da pengene lige nu ville være tabt – vil komme i pengene igen. Derfor skal I landmænd havde en fordel af, at nogen vil vente og sidder på hænderne i den periode. Det fortjener I, understregede økonomen, da han forklarede sin løsningsmodel i detaljer.

Jordpriserne stiger
- Det her er en slags virksomhedsobligationer uden renter i måske 4-5 år. Det er måske sammenlagt 15 procent i alt i renter af en gæld, som ellers alligevel ville være tabt, hvis man realiserede og lavede blodblad. Det er den eneste hjælp, der skal til.

- Problemet er, hvis jordpriserne ikke stiger fra det nuværende niveau. Men det tror jeg helt sikker, de gør, sagde Troels Troelsen.

- Og, tilføjede han, enten vil landmanden være privatøkonomisk færdig og køre videre som direktør, eller når jordpriserne stiger, så vil landmanden få fordel af værdistigningen af det, han har mistet i den periode.

- Jeg er sikker på, at investorer som LD og andre kapitalpensioner er parate til en sådan støttepakke til landbruget, som ikke koster andet end sikkerhedsstillelse. Det drejer sig jo i bund og grund om finansiering i en periode, hvor jordpriserne er unaturligt nede.

Derfor påpegede økonomen fra CBS, som også har en fortid i blandt andet MD Foods, Havnemøllerne og Antonius-selskabet tilbage i 90'erne, at landmændene må gå på kompromis med selvejet.

- Selskabsformen som aktieselskab, som den nye landbrugslov nu åbner mulighed for, giver jer mange fordele og eksempelvis et lettere generationsskifte, samtidig med at virksomheden stadig kan være ejet af jer og jeres familie. Tænk bare på Lego, Danfoss eller de andre store familieejede virksomheder, som lever i bedste velgående.

Stadig selveje
Michael Brockenhuus-Schack venter dog, at selvejet fortsat vil være den fremherskende ejerform i landbruget, ikke mindst fordi vi i Danmark har verdens bedste finansieringssystem i form af realkreditsystemet.

- Men selvfølgelig skal vi følge med udviklingen i det samfund, vi er en del af. Derfor tror jeg også, at vi se fællesskaber af landmænd, som vil drive nogle af de store landbrug, sagde Landbrug & Fødevarers formand, som dog også så muligheder i Troels Troelsens model, når der skal foretages en ordnet oprydning med en langsom proces for gældsplagede landbrug.