Interessen for at overvære Henrik Høeghs første møde med landbrugets topfigur som fødevareminister er stor. Derfor har Centrovice flyttet stormødet på mandag den 22. marts kl. 19.00 fra mødelokalet i afdelingen i Ringe til idrætshallen på Dalum Landbrugsskole.

I går var der tilmeldt 400 til arrangementet, hvor der sættes fokus på landbrugets fremtidsudsigter, og man kan fortsat på mandag i dagens løb nå at tilmelde sig til Centrovice på telefon 70 15 99 00.

Mødet indledes kl. 19.00 med indlæg af fødevareminister Henrik Høegh (V) og formanden for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack. Derefter kommer der også bud på landbrugets fremtidsmuligheder fra vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit, samt professor Troels Troelsen, Copenhagen Business Scholl og med fortid i Arla Foods, Havnemøllerne og andre fødevarevirksomheder.

Endelig vil også cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrug & Fødevarer deltage i den efterfølgende debat, der vil blive ledet af Centrovices formand Niels Rasmussen.

Det er gratis for Centrovice-medlemmer at deltage. For ikke-medlemmer er prisen 100 kroner.