Det meste af dansk landbrug er overdøvet af tonerne af krise, men i Dansk Landbrug Sydhavsøerne vil de gerne bevare optimismen.
- Den der krise er måske ikke så voldsom og stor på Lolland-Falster og Møn, som den er i andre steder af landet, siger afdelingsleder i Dansk Landbrugs Sydhavsøernes økonomiafdeling, Gert Klitgaard.
Forud for mødet var der gået kuk i systemet og flere af medlemmerne, der denne aften mødte op, havde modtaget op til tre beskeder på mobiltelefonen om, at der blev holdt møde. Om det var de mange sms'er der gjorde det, skal her være usagt, men i hvert fald fyldte de omkring 50 fremmødte godt op i DLS' lokaler i Nykøbing Falster, hvor mandag aften i sidste uge var dedikeret til forventede driftsresultater for 2009, fremtidsudsigter og den nye årsrapport.
Der var en aktiv spørgeriver allerede fra første oplæg, hvor økonomikonsulent Preben Jensen redegjorde for de nye årsrapporter, der skal erstatte driftsresultaterne, som vi kender dem.
- Årsrapporterne bliver indført for, at vi højere grad kan sammenlignes med andre erhverv, indledte Preben Jensen, hvorefter detaljerne i den nye måde at føre regnskab på blev forevist.
Stor variation
Herefter fremlagde økonomikonsulent Johannes Thorsen forventninger til driftsresultatet for 2009. Dels på baggrund af nogle af de regnskaber, som de allerede havde modtaget, og dels på baggrund af skøn og andre beregninger.
- Generelt kan man sige, at der er store variationer. I er meget forskellige til at drive landbrug, og det gør det selvfølgelig lidt sværere at give et præcist billede af, hvordan det ser ud, begyndte Johannes Thorsen. En pointe han vendte tilbage til flere gange i løbet af oplægget.
Herefter gennemgik han nogle gennemsnitsberegninger på driftsresultater for 2009 lavet på grundlag af tre gennemsnitsgårde.
¢ En planteavlsbedrift med 200 ha, 25 procent roer og fem procent frø. På bundlinjen endte regnestykket på driftsresultater for 2009 på -407.000 kroner.
¢ En malkekvægbedrift med 100 ha og 100 årskøer. På bundlinjen ville den stå på -508.000 kroner.
¢ En svinebedrift med 100 ha, 200 årssøer og 5.600 slagtesvin. På bundlinjen: -59.000 kroner.
- På de regnskaber, som vi har set ind til videre på planteavl, ser det dog ikke helt så slemt ud, men på kvæg- og svinebedrifterne ser det nogenlunde ud, som i kalkulerne, sagde Johannes Thorsen, og understregede endnu en gang, at der var store variationer.
Roerne er redningen
Landmændene giver for mange penge for at forpagte jord. Det var et klart og tydeligt signal fra planteavlschef Claus Nørgaard. Her måtte landmændene altså sørge for, at presse priserne længere ned.
Men ellers understregede Claus Nørgaard, at landmændene på Lolland-Falster og Møn skulle prise sig lykkelig for roeproduktionen. Ifølge ham kunne, der ved bare 10 procents roedyrkning blive en forøgning på omkring 50 procent i dækningsbidraget og så fremdeles.
Fordele og opfordringer
Og det er nok også roerne, der er en af de mere væsentlige forklaringer på, at man fra DLS ikke ville male krise ud over det hele.
Fra afdelingschefen Gert Klitgaard, der afsluttede seancen med et kig ind i 2010 og 2011, var der pæne driftsresultater i vente.
- Vi er altså lidt dygtigere til at drive landbrug, og så har vi nogle sukkerroer. Jeg synes, at vi stadig kan holde fanen lidt højt. Det kan godt lade sig gøre det her, sagde Gert Klitgaard, og understregede tre ting, som landmændene på Sydhavsøerne har vundet ved under krisen.
- Vi har været gode til at udnytte mulighederne i krisetiden. Mange har fundet lidt ekstra indtjening på at drive lidt maskinstation med videre. Vi har en god bonitet og vi har en relativt længere snor hos realkreditinstitutterne og slipper for mange dyre banklån, sagde Gert Klitgaard og gave afslutningsvis et par opfordringer.
- Nu skal vi igen fokusere på landbrugsproduktionen, og vi skal undgå at løbe for store risici.