Blandt landmændene er der meget frustration over landbrugets folkevalgte ledere. De er valgt til at varetage erhvervets interesser, men de lukker sig inde og gør ikke nok ved problemerne. Landbrugslederne er for usynlige og har for lidt gennemslagskraft.

Det mener tidligere landboforeningsformand Johannes Nielsen, Rohde ved Galten.

- Jeg synes ikke engang, at man kan sige, at landbrugstoppen forsøger at sætte en dagsorden, siger han.

- Vi skal markere os anderledes, vi skal have en mere kontant dagsorden, og vi skal have vore budskaber spredt bedre ud. Vi skal være stærkere og slås imod tåbelige regler, ellers kan vi da ikke klage over at de bliver indført. I stedet for kun at forhandle med politikere, skal vi i større omfang være med til at danne opinionen, understreger Johannes Nielsen, som mener, at landbruget kunne lære af Danmarks Naturfredningsforening, der er dygtige til at præge opinionen.

Upræcise krav
Johannes Nielsen kritiserer også formanden for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack.

- Han peger hele tiden på, at vi skal have bedre rammevilkår, men hvad dækker det over? Jeg vil gerne vide præcist, hvad det dækker over. Jeg synes, man skal definere og beskrive præcist, hvad der er målet, og hvornår rammevilkårene er gode nok. Hvis ikke målet er tydeligt, kan det jo aldrig måles, om opgaven bliver løst, forklarer han.

- Jeg mener, at man en gang i mellem skal sige fra i samarbejdet med regeringen i stedet for hele tiden at blive fedtet ind i alle beslutninger. At stå helt uden for et politisk tiltag, vil styrke landbrugets sammenhold, tilføjer han.

Der lyttes ikke
Johannes Nielsen driver godt 500 hektar plus lidt skov. Den årlige svineproduktion på 17.000 slagtesvin sker i DPL-Invest, hvor han ejer 45 procent af aktiekapitalen. Foruden landbrugsdriften administrerer han også 29 udlejningsboliger.

Den østjyske landmand synes også, det er meget svært at få nye tanker ind i landbrugets organisation.

- Nye folkevalgte bliver let pakket ind i organisationen, og i Landbrug & Fødevarer er der en tendens til, at der ikke lyttes ret meget til primærproducenterne, siger Johannes Nielsen, som heller ikke bryder sig om navnet, Landbrug & Fødevarer, fordi det ligner FødevareErhverv for meget, og gør det svært for mange ikke-landmænd at holde dem adskilte.

Ny valgmetode
- Lederne bliver valgt ind via foreninger og delegerede, og så genvælger de hinanden. For almindelige landmænd er det håbløst at lave om på linjen, og som systemet virker i dag, opnår et mindretal aldrig valg, pointerer han.

- Jeg vil gerne have et system, hvor vi kan stemme på personer, som vil arbejde noget mere slagkraftigt og målrettet for landbruget. Det vil kunne give mere indflydelse og styrke til de landmænd, som vil have en stærkere offensiv profil for erhvervet, siger Johannes Nielsen, der gerne vil have valgmetoderne ændret.

Johannes Nielsen, som har været formand for Søhøjlandets Landboforening i fem år sidst i 1990’erne, mener, at man som medlem skal have mere direkte mulighed for at bruge sin stemme til at præge udviklingen og sammensætte landbrugstoppen.

Mere dynamik
- Direkte valg til topposterne vil både føre til bedre repræsentation af mindretal, give mere dynamik i arbejdet, og styrke det erhvervspolitiske arbejde, understreger han.

Ifølge Johannes Nielsen kan afstemningen i dag let klares elektronisk eller ved hjælp af brevstemme.

- Jeg vil gerne kunne skubbe til folkene på Axelborg, så de bliver mere opmærksomme på medlemmerne og oplever, at der kan være andre kandidater på vej, forklarer han.

Den tidligere landboforeningsformand, Johannes Nielsen ved Galten, peger på en genvej til indflydelse her og nu. Han opfordrer landmænd til at flytte deres medlemskab til en forening, som har stærke landspolitiske holdninger, måske i en anden del af landet, hvis der er en bestyrelse eller en formand, som man synes repræsenterer ens synspunkter og holdninger bedre.

- Hvis mange flytter deres medlemskab til en forening, der har en klarere profil, så vil denne forening blive stærkere og få mere opbakning og støtte til en anden politisk linje. Og bestyrelsen vil få flere kræfter og mere lyst til sit politiske arbejde, forklarer Johannes Nielsen og nævner, at han har bemærket, at nogle i Sønderjysk Landboforening prøver at sætte en skarpere dagsorden.

Levende debat
Han mener ikke, at vedtægterne i de fleste foreninger kræver, at man bruger rådgivning samme sted, som man er medlem. For at bruge rådgivningen kræves det blot, at man er medlem af en landboforening, og det åbner muligheden for at flytte sit medlemskab over i den forening, som man mener arbejder stærkest for ens synspunkter.

Johannes Nielsen er selv medlem af Søhøjlandets Landboforening, men får regnskabet lavet hos LRØ.

- Kendskab til muligheden for at flytte skal udbredes, og det kan især bruges af foreninger, der vil sætte en dagsorden. Det kunne give dem mange medlemmer, vurderer han.

- Jeg har søgt at rejse idéen med at flytte det personlige medlemskab mellem foreningerne på de sidste to generalforsamlinger i Søhøjlandets Landboforening. Det kunne gøres på den måde, at alle medlemmer hvert år skulle tage stilling til, hvilken forening man ville tilhøre i det kommende år. Nogle foreninger ville blive svækket, andre styrket, og det ville give en meget mere levende landbrugspolitisk debat, forventer han.

Johannes Nielsen synes, der er mange eksempler på regler, som det er svært at se fornuften i.

Nogle af de ting, han har svært ved at acceptere, er blandt andet reglerne for medicinregistrering. Han kan heller ikke se fornuften i reglerne om beskæftigelsesmateriale i stierne, en dansk opfindelse, der netop har ført til, at han har fået en bøde.

Krydsoverensstemmelse volder problemer, og de to meter dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbene oplever han også som forkerte, og uden fornuftig begrundelse.

- Min bedste og mest dyrkningssikre jord ligger langs åen, hvor udbyttemåleren har været oppe på at vise 14 ton i hvede, siger han.

- Men her og nu handler det om at få så mange landmænd som muligt løftet over krisen, uanset om midlerne hedder gældsanering, udsættelse af terminer eller et indgreb, der holder hånden under flest mulige landmænd, erkender han.