Bryllup med glimt i kartoffeløjet
For 12. gang dannede riddersalen på Egeskov Slot i tirsdags ramme om det traditionsrige årsmøde i Danmarks Kartoffel Råd. Denne gang med et utraditionelt program, som havde tiltrukket ikke færre end 150 gæster og et usædvanlig stort opbud af pressefolk.Det helt store trækplaster var et bemærkelsesværdigt bryllup mellem Danmarks Kartoffelråd, repræsenteret ved rådets oldermand, regionsrådsmedlem Carsten Abild, Otterup, som brudgom, og formanden for Foreningen Til Den Brune Sovs’ Bevarelse, Uffe Steiner Jensen, Fredericia, som den »yndige« brud. Vielsen blev forestået af kartoffelrådets formand, borgmester Anker Boye, Odense. Og ikke et kartoffeløje var tørt, da de forjættende ord »Nu må du kysse bruden« lød.
Sang og sundhed
En anden nyhed på årsmødets dagsorden blev leveret af formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, Stenstrup, der som nyoptaget medlem af Danmarks Kartoffel Råd præsenterede rådets protektor, H.K.H. Prins Joachim’s forslag om oprettelse af skolehaver. Samt af en flok sangglade børn fra Kirkeby Børnehus og deres pædagoger, der sang om »Guleroden« og om »Bondemanden, der altid har travlt«.Niels Rasmussen takkede for æren ved at være blevet optaget i kartoffelrådet. Han understregede vigtigheden af, at børnene lærer at sætte pris på kvalitetsfødevarer og nævnte, at et samarbejde mellem børn og ældre om kartoffeldyrkning i skolehaverne måske kunne være en opgave for landbrugets seniorklubber.
For 12. gang dannede riddersalen på Egeskov Slot i tirsdags ramme om det traditionsrige årsmøde i Danmarks Kartoffel Råd. Denne gang med et utraditionelt program, som havde tiltrukket ikke færre end 150 gæster og et usædvanlig stort opbud af pressefolk.
Det helt store trækplaster var et bemærkelsesværdigt bryllup mellem Danmarks Kartoffelråd, repræsenteret ved rådets oldermand, regionsrådsmedlem Carsten Abild, Otterup, som brudgom, og formanden for Foreningen Til Den Brune Sovs’ Bevarelse, Uffe Steiner Jensen, Fredericia, som den »yndige« brud. Vielsen blev forestået af kartoffelrådets formand, borgmester Anker Boye, Odense. Og ikke et kartoffeløje var tørt, da de forjættende ord »Nu må du kysse bruden« lød.
Sang og sundhed
En anden nyhed på årsmødets dagsorden blev leveret af formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, Stenstrup, der som nyoptaget medlem af Danmarks Kartoffel Råd præsenterede rådets protektor, H.K.H. Prins Joachim’s forslag om oprettelse af skolehaver. Samt af en flok sangglade børn fra Kirkeby Børnehus og deres pædagoger, der sang om »Guleroden« og om »Bondemanden, der altid har travlt«.
Niels Rasmussen takkede for æren ved at være blevet optaget i kartoffelrådet. Han understregede vigtigheden af, at børnene lærer at sætte pris på kvalitetsfødevarer og nævnte, at et samarbejde mellem børn og ældre om kartoffeldyrkning i skolehaverne måske kunne være en opgave for landbrugets seniorklubber.






































