Historiens største lånefest er afløst af historiske tømmermænd i landbruget, og det vil koste banker og realkreditinstitutter milliarder i tab de kommende år. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge avisen spår de store landmænds forening, Patriotisk Selskab, at tabene kan løbe helt op i 60 milliarder kroner.

- Det vil få den tidligere bankkrise til at ligne en børnehave, siger direktør i Patriotisk Selskab, Henrik Danielsen, til Berlingske.

Finansiel bombe
En ekspert giver Henrik Danielsen ret i sine betragtninger.

- Det lyder ikke som noget urealistisk beløb. Det kan endda blive større. Vi snakker her om en potentiel bombe under hele det danske banksystem, mener professor i finansiering på Copenhagen Business School, Finn Østrup, ifølge avisen.

Han ser derfor gerne en tilbundsgående analyse af landbrugets gældskrise, og hvordan erhvervet igen kan komme op til overfladen.

- Banker og realkreditinstitutter står med ryggen mod muren. Det er ikke blot et spørgsmål om, at landbruget står med en kæmpe gæld på 350 milliarder kroner. Det er også et spørgsmål om, at tabene under landbrugskrisen formentlig procentvis kan blive større end under ejendomskrisen, siger Finn Østrup.

Insolvente
Landbrugets samlede egenkapital er skrumpet til 130 milliarder kroner, og det får eksperter til at skønne, at hver fjerde af de cirka 13.000 heltidslandmænd vil gå nedenom og hjem indenfor de nærmeste år.

Realkreditkæmpen DLR maner dog til besindighed.

- Vi ved reelt ikke hvor mange landmænd, der er tvunget til at lukke, og hvor store tab det kan give. Vi sidder på en tredjedel af realkreditudlånet til landbruget, og vi har næsten ingen tvangsauktioner og under ti sager i brugeligpant lige nu, siger direktør Jens A. Møller til Berlingske.

Han tror hverken på, at tabene vil løbe op i de nævnte milliardbeløb, og at antallet af tvangsauktioner vil komme i nærheden af krisen i 1980erne, hvor der var 300 tvangsauktioner og 300 ejendomme i brugeligt pant. I stedet appellerer han til, at bankerne og realkreditinstitutterne »har is i maven i den nuværende situation«.

Stormvejr
Jens A. Møller anerkender dog også, at der ligger et par barske år forude for landmændene og de finansielle institutioner.

DLR har lånt 83 milliarder kroner ud til landbruget, hvilket svarer til lidt over en fjerdedel af markedet.

Antallet af landmænd, der har problemer med at betale regninger og husleje, er fastholdt på det højeste niveau siden slutningen af 1990'erne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hos Nykredit er antallet af landmænd, der ikke har betalt termin til tiden, øget med 15 til 20 procent. Det betyder, at 200 til 300 landmænd er i restance.

DLR Kredit oplyser, at 4,5 procent af selskabets landbrugskunder ikke har betalt den seneste termin til tiden.