Økologisk planteavl er planteavl med perspektiv.

Det understreger gårdejer Hans Erik Jørgensen, Jordløse, der er bestyrelsesmedlem i Centrovice med ansvar for økologi, og Diana Boysen Poulsen, der er økologikonsulent i Centrovice.

De to er initiativtagere til »Økologiforum« - et møde, der afholdes på Centrovice, Lombjergevej 1 i Ringe, torsdag den 28. januar kl. 19.00-21.30, og som henvender sig både til erfarne økologer og til konventionelle landmænd, der vil høre mere om økologi.

Bredt program
Efter indledning ved Hans Erik Jørgensen vil der være et indlæg med driftslederen fra herregården Strandegård ved Faxe, Bent O. Jensen, der har 10 års erfaring som økolog på en bedrift med både planteavl, skovdrift, kødkvæg, gårdbutik, frugt og bær samt en campingplads. Derudover vil Ole Grønbæk fra DLF Trifolium fortælle om muligheden for at dyrke ærter, raps, lupiner og hestebønner økologisk. Afslutningsvis vil Diana Poulsen orientere om nogle af mulighederne i Grøn Vækst.

- Rigtig mange snakker om økologi og omlægning, men vi vil gerne slå et slag for, at det ikke kun bliver ved snakken, siger de to initiativtagere, der håber på stort fremmøde - også af ikke-økologer. Mødet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Realistisk mål
- Regeringens Grøn Vækst pakke har et mål om, at det økologiske areal inden år 2020 er fordoblet. Det tror vi er realistisk, påpeger Hans Erik Jørgensen, der sammen med sin kone, Kirsten Rasmussen, driver et landbrug på 240 ha, hvoraf 65 hektar er forpagtet. Der er en besætning på godt 300 frilandssøer og produktion af slagtesvin til Friland Food. Bedriften i Jordløse er i dag den eneste på Fyn, der laver økologiske frilandsgrise.

- Økologi er et af de eneste områder inden for dansk landbrug hvor der er vækstpotentiale. Og uanset om regeringen er blå eller rød, så er den positiv over for økologi, bemærker Hans Erik Jørgensen.

Stor økologi-import
- For omlægning taler, at økonomien i en økologisk produktion på mange områder konkurrerer godt med den konventionelle, samt at efterspørgslen er til stede på flere produkter. Det ses blandt andet ved, at Danmark i 2008 importerede økologisk frugt, grønt og korn for 1382 millioner kroner, mens eksporten af økologiske produkter i samme år var 653 millioner kroner.

- Det er overraskende at se, at der inden for økologi bliver importeret dobbelt så meget, som der bliver eksporteret. Hvis der skal ændres på det, skal vi have vore afsætningsled, slagterier, mejerier, grovvareforretninger m.v. til at komme op i et højere gear, hvilket nogle af dem er på vej til. Derefter skal vi - for at sikre forsyningen af råvarer - have nogle landmænd til at turde tage springet til økologi.

Hvad tænker naboen?
- Det største problem ved omlægning til økologi er nok landmænds forfængelighed, vurderer Diana Poulsen: Hvordan kommer markerne til at se ud, og hvad tænker naboen?

- Ukrudt, gødning, sædskifte osv. er i de fleste tilfælde ikke noget problem, men en gang imellem vil der være en mark eller afgrøde, der fejler. For eksempel vintertriticalen, der blev hårdt angrebet af gulrust i 2009. Derfor er der stadig brug for øget forskning og forsøg på mange områder. Men generelt er der god viden og erfaring at hente gennem erfa-grupper og ved økologikonsulenter.

- Kontrol og papirarbejde er der jo en del ekstra af, og det skal man have overskud og ressourcer til. Af tilskud får man de to første omlægningsår 1800 kroner pr. hektar pr. år foruden den almindelige enkeltbetaling på cirka 2200 kroner pr. hektar pr. år.

Økonomiske udsving
- Økonomien skal selvfølgelig vurderes i hvert enkelt tilfælde, og det svinger meget fra produkt til produkt, hvilken merpris der er for at lave det økologisk, fastslår Diana Poulsen. Store udsving på priser må påregnes, hvilket 2008 og 2009 har været glimrende eksempler på. I 2008 fik mange økologiske planteavlere en meget høj pris for deres korn, og i 2009 en katastrofal lav pris.

- Den lave pris på korn har så haft en positiv indvirkning på husdyrproducenternes foderomkostninger. Et eksempel fra Hans Eriks svineproduktion er, at det før 1. september kostede 21,5 kroner pr. kg at producere et kg slagtesvin - og 17 kroner pr. kg efter 1. september på grund af lavere foderpriser. Og her efter 1. januar er omkostningerne nede på 15 kroner pr. kg som følge af rentefald.

Gode udsigter
- Vi mener begge, at der er potentiale for at lægge om nu, selv om det er krisetider, betoner Diana Poulsen og Hans Erik Jørgensen. Det begrunder vi med, at der er en omlægningsperiode på cirka to år, før afgrøden kan sælges som 100 procent økologisk. Vi tror på, at krisen vender, og så gælder det om at være med.

- Der er helt sikkert et marked for økologien. Således nåede salget af økologiske fødevarer i 2009 det højeste niveau nogensinde, og importen er større end eksporten. Godt nok er der mange regler og meget kontrol med økologiske bedrifter. Men vi vover den påstand, at der fremover bliver lige så meget kontrol med det traditionelle landbrug.

Trods vintervejret er der ikke noget med »tilfrosne søer« her. Tværtimod er de 300 frilandssøer hos Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen i Jordløse både livlige og ved godt huld. Og med lune hytter og masser af tør halm som base går søerne frisk til foder og vand, selv om termometeret - som ved Landbrug FYN's besøg forleden - viser syv-otte minusgrader.

Alle søer går ude hele året, og de farer i nogle hytter. Når smågrisene er syv uger gamle, kommer de ind i fravænningsstalden og derfra senere til slagtesvinestalden. Søerne er i stalden i seks dage efter fravænningen, hvor de insemineres. Derefter kommer de ud igen.

Hans Erik Jørgensen har arbejdet med frilandssøer siden 1993 og begyndte i 2003 at producere slagtesvin til Friland Food. I 2007 blev marken lagt om til økologisk drift. I 2008 blev svineproduktionen lagt om, og i dag er bedriften i Jordløse den eneste på Fyn, der laver økologiske frilandsgrise.