PLANTEAVL: De enorme regnmængder, der er kommet i november måned, kan skabe problemer for vintersæden. Det fortæller planteavlskonsulenter.
Det våde føre kan komme til at skabe problemer for den sidste mangantildeling i vintersædsmarkerne.
- Men heldigvis er der ikke sket nogle skader her endnu, understreger Jens Hejselbæk, der er leder af planteavlsrådgivningen i Lemvigegnens Landboforening.
Han fortæller, at vintersæden har stået utroligt flot og grønt og har fået en god start, så der er udviklet et godt rodnet.
Jens Elbæk Andersen, der er chefkonsulent for planterådgivningen i LandboNord, understreger, at den sidste mangantildeling er en forsikringssprøjtning, og konsekvenserne af den sidste sprøjtning vil først kunne ses mellem jul og nytår eller hen i januar måned, hvor kornet i det værst tænkelige tilfælde simpelthen visner.
- Det kan blive et problem pletvist, og især i de områder hvor man ved, at der er brug for den sidste sprøjtning, er det da irriterende, siger Jens Elbæk Andersen.
Risiko for at kornet rådner
Først i hen mod slutningen af november så man på Lemvig-egnen blankt vand på markerne.
- Jorden har kunnet rumme utroligt meget vand i løbet af november måned, men vi oplevede også, at jorden var ekstrem tør, da vintersæden blev sået, fortæller Jens Hejselbæk.
På Djursland er det målt ekstreme vandmængder, og der står vand på en del marker. Djursland Landboforening har i Følle målt i alt 145 millimeter regn i november måned. Det er 2,4 gange mere regn end normalt.
På Norddjursland i Gjesing har man målt 97 millimeter i løbet af måneden, og det er mellem 50 og 60 procent mere end normalt.
- For hver dag der går med blank vand på markerne stiger risikoen for, at planterne bliver kvalt på grund af iltmangel, og i sidste ende kan de rådne væk, siger chefkonsulent Jørgen Flensborg fra Djursland Landboforening.
Men han understreger også, at så galt er det ikke gået endnu, og at man stadig håber på tørvejr.
Jens Elbæk Andersen fra LandboNord fortæller, at der sagtens kan gå en uge mere med blank vand på markerne, uden der sker noget med afgrøderne.
- Vi kan ikke lave noget i marken lige nu, og det er træls, men det er ingen katastrofe, lyder det fra den nordlige del af landet.
I Lemvig-området er markerne mærket af regnvejret. Det er især gået ud over tre marker med kerne- og kolbemajs samt mellem 10 og 20 hektar med roer.
Majsplanterne kan ikke høstes, fordi de ligger næsten fladt hen over jorden. Det skyldes ikke alene de store mængder vand, men også en strid blæst. Regnen har gjort stænglerne møre, og derfor har de ikke kunne stå imod den hårde vind.
- Det er gået godt med majs til ensilering i år, men området er måske lige på kanten til at kunne dyrke kerne- og kolbemajs. Det er altså ikke godt, når det ikke kan bjerges, fortæller Jens Hejselbæk, der er leder af planteavlsafdelingen i Lemvigegnens Landboforening.
Han vurderer, at der er kommet dobbelt så meget vand i november måned i år i forhold til normale år.
Der mangler stadig roer
Roemarkerne er for våde til at køre på, og landmændene håber derfor på en tør periode her i december.
- Ellers kan det komme til at mangle i foderet, fortæller lederen af planteavlsafdelingen.
Også fra LandboNord er der meldinger om, at der mangler at blive taget roer op på omkring 50 hektar.
- Der har simpelthen ikke været dage med tørvejr til det, fortæller Jens Elbæk Andersen, der er chefkonsulent for planteavlsrådgivningen i LandboNord, der understreger, at det trods alt er meget få, der sidder i den klemme.