LOVGIVNING: Kvægbruget ønsker at påvirke den kommende lov om hold af malkekvæg. Forleden fik de to lokale folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby og Per Dalsgaard indsigt i dansk mælkeproduktion hos mælkeproducent Ole Lind i Nr. Snede.
Hvorfor er danske mælkeproducenter og deres rådgivningskonsulenter i landbrugsrådgivningen skeptiske overfor et måske kommende lovkrav om mere afgræsning og flere kvadratmeter til hver ko i stalden? Det var blandt andet hvad de to folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby, Tørring, og Per Dalsgaard, Ryomgård, fik svaret på i forbindelse med et besøg hos mælkeproducent Ole Lind ved Nr. Snede.
Et besøg, der var arrangeret af LRØ´s kvægudvalg, og hvor også repræsentanter fra Østjysk Landboforenings bestyrelse, kvægudvalget samt konsulenter fra LRØ, deltog. Baggrunden for besøget var klar – et forsøg på at påvirke den kommende lov om hold af malkekvæg i en retning, der bliver til at leve med for erhvervet.
Godkendelse trak ud
Ole Lind startede tilbage i 1993 og efter en udvidelse var bedriften på 100 køer. I 2002 blev der udvidet igen med en ny kvægstald, og bedriften voksede til 160 køer. Sidste år kunne endnu en ny stald indvies, så der nu er plads til 300 køer i besætningen.
Sidstnævnte udvidelse blev et langt sejt træk med en miljøansøgning i foråret 2007, hvor en nabo gjorde indsigelse, da naboen mente Ole Lind´s udvidelse ville skade hans ejendomsværdi. Naboen klage blev dog ikke taget til efterretning, og efter endnu et forsøg hos Miljøankenævnet var der gået lang tid. Og så kom krisen sidste år og en bank der tøvede fordi den endelige miljøgodkendelse ikke var i hus.
Ikke problemfrit
Men tilbage til lovforslaget. For her lægges der op til øget afgræsning og større staldareal på 8 kvadratmeter pr. ko. Men det er ikke problemfrit. For arealkravet i stalden tager ifølge flere kvægrådgiver ikke højde for staldens indretning, ligesom kravet om øget afgræsning gør det vanskeligt at sammensætte og styre fodersammensætning og -udnyttelse.
Og så er der afskrivningsperioden for bygninger, inventar og malkerobotter. Der bør man ifølge kvægbruger operere med langt længere årrækker end lovforslaget lægger op til. 20 – 30 år for staldbygninger, 20 år for inventar og 10 – 12 år for malkerobotter – det er det, der ifølge kvægbruget, er realistisk og i tråd med virkeligheden.
Samtidig mener man, at dansk lovgivning bør følge Europa og EU, så man undgår at indføre en stram lovgivning, der vil stille danske kvægbrugere dårligt i konkurrencen og de vilkår deres europæiske kolleger.