KVÆG: Mælkeproducent Per Høgh har udskiftet det dyre soja med et billigere alternativ i foderplanen uden ydelsesnedgang i sin højtydende besætning.
Lige i tiden handler det for mange om at trimme og optimere udgifterne, fordi indtægten fra salget af mælken er lav som aldrig før.
Sådan er det også for mælkeproducent Per Høgh, Langmosegaard i Troelstrup ved Møldrup. Han har netop skiftet sojaen i foderplanen ud med tilskudsfoderblandingen TMR Proteinpower og har dermed sparet penge på foder.
- Vi er jo nødt til at gøre noget. Også overfor banken som følger os tæt, fortæller Per Høgh.
Derfor blev hans interesse for en alternativ proteinkilde vakt, da han læste en artikel om den nye foderblanding.
Sparer 30.000 om året
TMR Proteinpower, der produceres af Århusegnens Andel, er decideret lavet for at erstatte sojaskrå.
- Det er et forsøg på at give landmanden muligheden for at spare penge, siger Ole Bak, der er salgskonsulent hos Himmerlands Grovvarer A/S, der leverer alt i kraftfoder, kalvefoder, tilskud, gødning og kemi til Per Høgh.
Per Høgh har da også regnet ud, at han vil kunne spare cirka 30.000 kroner om året ved at bruge den nye proteinkilde.
TMR Proteinpower er 20 kroner billigere pr. 100 kilo, oplyser Ole Bak.
Ingen ydelsesnedgang
Men inden beslutningen blev taget, rådførte Per Høgh sig med sin konsulent, som sagde god for udskiftningen.
Besætningen, der malkes to gange dagligt, har ligget stabilt på 11.500 kilo energikorrigeret mælk de sidste par år.
- Forsøg viser, at man sagtens kan spare på proteintildelingen, uden det går ud over ydelsen, fortæller Ole Bak,
Grovfoderet dyrker mælkeproducenten på 140 hektar med græs og majs.
Han glæder sig også over, at køerne, trods foderskiftet, fortsat er stabile i vommen.
Tør ikke spare på mineralblandingen
Per Høgh bruger en speciel mineralblanding, Kovimin 10.000 med biotin, der er specielt udviklet til besætninger, der yder over 10.000 kilo energikorrigeret mælk om året.
Og den tør han ikke udskifte med et billigere alternativ.
- Der kunne man frygte, at det kunne gå ud over både immunforsvar og ydelse, vurderer han.
- Når man har en højtydende besætning er det vigtigt at bruge gode mineraler, tilføjer Ole Bak.
Begge er dog enige om, at man skal passe på ikke at fodre køerne så hårdt, at udgiften til foderet overstiger indtægten.
- Desuden kan køerne blive syge, hvis de presses for hårdt, understreger Per Høgh.
Fra de franske kyster
Han bruger også koralalgekalk i sin foderblanding.
- Det er ikke noget enhver landmand bruger, fortæller Ole Bak om kalktilskuddet, der bjærges fra havbunden ud for den franske kyst.
- Køerne viser vanvittig tydeligt brunst, fortæller Per Høgh.
Koralalgekalken hjælper også til ved klovsundheden, er Per Høghs erfaring.
Følge med udviklingen
Mælkeproducenten understreger, at det er nødvendigt at følge med i udviklingen indenfor fodring hele tiden.
- Man skal følge med, men man skal også sortere i de ting, der kommer, mener han.
Det er også vigtigt i en krisetid, at man optimerer og trimmer, men det skal man ikke kun gøre, når der er krise.
- Hvis man lige pludselig kan spare en masse penge, så har man været for dårlig til at drive sin forretning tidligere, understreger Per Høeg.
Ikke for pengenes skyld
Men både han og hustruen Anne-Mette Høgh er enige om, at man ikke kan være landmand, hvis man bare er interesseret i at tjene penge.
- Man skal gå op i det, og man skal gå op i at passe køer, er holdningen på Langmosegaard, hvor Per og Anne-Mette Høgh er 10. generation.
Det ses også tydeligt på den velplejede og velpassede besætning på 215 SDM, hvorfra der er solgt flere tyre til avl – også efter man er startet med genomisk selektion.
Der udstilles også flittigt på både lokale skuer og Landsskuet.
- Men det er vores hobby. Hvis det kun drejer sig om arbejde, så bliver det for surt, fortæller Per Høgh, mens han viser fotos frem af flere af besætningens tyremødre.
Unik kviekalv
Selvom tiderne er trange i øjeblikket, så glæder Per Høgh sig alligevel i øjeblikket. Grunden er fødslen af en kviekalv.
Kviekalven er resultatet af et importeret æg fra USA og er efter tyren Mac. Den tyr kan endnu ikke bruges i Danmark, og den eneste mulighed for at få dens gener til landet var derfor at importere et æg.
- Den skal nok udstilles, siger Per Høgh med et smil om kviekalven.