Landbruget er blevet taget grundigt ved næsen. Alene nye efterafgrødekrav koster op mod 475 millioner, vurderer planteavlskonsulent, som har nærlæst lovforslaget.
Landbruget er blevet taget godt og grundigt ved næsen i forbindelse med vedtagelsen af Grøn Vækst. Informationer til landmænd om indhold og konsekvenser har været for ringe, og modstanden fra Dansk Landbrug burde have været større.
Det mener chefkonsulent Helge Lorenzen, LandboSyd
- Landmænd er ikke klar over det reelle indhold i Grøn Vækst, men efterhånden som lovforslagene fremsættes, og det faktiske indhold bliver kendt, vil det chokere de fleste, siger Helge Lorenzen, som mener, at pakken indeholder overraskende meget, der virker negativt på landbruget, og at modstanden ville have været større, hvis informationerne om det faktiske indhold havde været mere fuldstændige fra starten.
Han kritiserer også, at regeringen kun gennemfører den del af forslagene i Grøn Vækst, der er gratis for staten, men som koster erhvervet mange penge.
- Det kan landmændene slet ikke klare. Landbruget er i en meget vanskelig økonomisk situation, og lige nu har erhvervet behov for hjælp, og ikke det modsatte. Hvis Grøn Vækst skal være interessant for landmanden, skal det være muligt at tjene penge på det, og de muligheder kan jeg ikke få øje på, siger han.
Op til 25 procent efterafgrøder
- Man skulle give landmændene en gulerod til at producere biogas, inden man begynder at slå dem oven i hovedet med flere efterafgrøder, og lov om indberetning af sprøjtejournaler. En elpris på 74,5 øre pr kWh fra biogas på basis af gylle er slet ikke tilstrækkelig til at sætte gang i den ønskede udvikling. Vi skal op på 120 øre, for at det er interessant, understreger chefkonsulenten.
Der er heller ikke foretaget arealudlæg til biogasanlæg i alle kommuner.
Efterafgrødekravet på 10 eller 14 procent videreføres, men samtidig ophører muligheden for at erstatte efterafgrøder med udlægning af vintergrønne marker, og det vil for mange hæve kravet fra 4 til 14 procent efterafgrøder. Det forventes at give ekstra 50.000 hektar med efterafgrøder.
- Det foreslås også, at der i Vandrammedirektivets 1. indsatsperiode stilles krav om etablering af yderligere 140.000 hektar efterafgrøder. De 140.000 hektar skal fordeles relativt i 123 delvandoplande. Vi tror, at det i gennemsnit betyder et tillæg på 7 – 8 procent oveni de 10/14 procent, som er grundkravet. Det siges, at det yderligere efterafgrødekrav højst vil blive på omkring 23 procent, men for mange vil den faktiske stigning altså være fra 4 procent til 20 – 25 procent efterafgrøder, forklarer Helge Lorenzen.
190.000 hektar ekstra efterafgrøder
- For Dansk Landbrug vil 190.000 hektar (50.000+140.000) ekstra efterafgrøder koste mellem 285 og 475 millioner kroner, hvis man går ud fra at indtægtstabet ligger mellem 1.500 og 2.500 kroner pr. hektar, siger Helge Lorenzen, og henviser til et større udredningsarbejde fra 2008, hvor tabet er gjort op.
- Det koster at etablere efterafgrøden, det koster at få den væk igen, og det medfører ofte, at der skal vælges vårsæd frem for vintersæd. For en landmand med 200 hektar kan det let løbe op i et tab på 90.000 kroner om året, forklarer han.
Men efterafgrøderne er ifølge Helge Lorenzen kun en lille del af det.
- Så kommer alt det med højere pesticidpriser og mulighed for reduktion i kvælstofkvoten. I bemærkningerne til lovforslaget får myndighederne også stor frihed til at fastsætte regler om plantedække og iværksætte andre dyrkningsrelaterede tiltag.
Helge Lorenzen beklager også, at der ikke skal ydes erstatning.
- Tidligt i forløbet forlød det, at landbruget skulle kompenseres for ulemperne i form af lavere jordskatter, men det kan jeg ikke få øje på i lovforslaget. Det må bekymre mange, at regeringen trods finanskrisen gennemfører indholdet i Grøn Vækst uden tilstrækkelig økonomisk kompensation, siger han.