Står det til fødevareminister Eva Kjer Hansen, så skal de årlige omkostninger til kødkontrollen på de danske slagterier i 2011 være reduceret med 113 mio. kroner i forhold til niveauet de lå på i 2008.

Stadigvæk er det målet, men ministeren langer nu ud efter slagterierne. For at målet skal nås, kræver det nemlig for en del af slagteriernes vedkommende, at de skal begynde at spille lidt mere aktivt med, end de gør nu.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil nå de 113 mio. kroner, men det er ligesom om, at der i erhvervet mangler en erkendelse af, at det mål, det kan altså kun nås, hvis erhvervet selv leverer. Det kniber altså, siger Eva Kjer Hansen.

Hun fortæller, at man fra ministeriet og Fødevarestyrelsens side helt følger den planlagte handlingsplan, som blev lagt i november. En større omorganisering i fødevarestyrelsen, hvor en selvstændig enhed, der skal tage sig af kødkontrollen er således dannet. Denne enhed skulle gerne give en klar effektivisering og en større målrettethed.

- Men hvis ikke slagterierne leverer det de skal i forhold til de elementer, der har betydning for omkostningerne, så kommer vi jo ingen vegne, lyder det fra ministeren.

Bedre tilrettelæggelse
Eva Kjer Hansen har flere eksempler på, hvor det er, at slagterierne svigter. Nogle slagterier skal således blive meget bedre til at planlægge.

- Jeg har et eksempel på et slagteri, hvor der før sommerferien var udarbejdet 16 forskellige bemandingsplaner, men ingen af dem svarede til virksomhedens reelle produktionstilrettelæggelse. Det siger sig selv, at her er et område, hvor vi virkelig kan mindske omkostningerne, hvis der bliver en fornuftig produktionstilrettelæggelse, siger hun.

Et andet eksempel hvor visse slagterier skal til at oppe sig, er på området omkring den integreret kødkontrol. Her undersøger man i modsætning til den klassiske kødkontrol ikke bare dyrene på slagtelinjen, men man lægger også stor vægt på fødevarekædeoplysninger og udveksling af informationer om for eksempel registrering af sygdomsfund fra primærproducent til slagteri. Ifølge tidligere udmeldinger er det her et område, hvor man kan spare 20 mio. kroner årligt i kødkontrol.

- 1. september er vi nu overgået til den integrerede kontrol, men nu viser det sig, at det faktisk kun er nogle slagterier, der ønsker at indføre den integrerede kontrol. Den besparelse vi havde regnet på, vi kunne opnå ved den integrerede kontrol, den var jo beroende på, at alle slagterier var interesseret i at implementere de nye muligheder. Nu bliver tallet så lidt anderledes, fordi erhvervet åbenbart ikke ønsker at alle slagterier går over til den integrerede kontrol, lyder det fra Eva Kjer Hansen.

Mange eksempler
Og eksemplerne på slagteriernes modvilje stopper ikke her fra ministeren. Et tredje eksempel går således på, at hvis et slagteri får at vide, at man har en meget uhensigtsmæssig slagtehastighed, som gør, at man er nødt til at øge kontrolbemandingen, så er det slet ikke alle, der alligevel retter hastigheden ind derefter.

- Jamen i sådanne nogle tilfælde, så er det slagteriet selv, der vælger, at så vil man leve med den her højere kontrolbemanding, som egentlig ikke er nødvendig. Og sådan er der bare mange eksempler på, at det kan vise sig, at blive vanskeligt at nå i mål med de besparelser, som handlingsplanen ligger op til, fordi de beror på, at erhvervet og det enkelte slagteri rent faktisk er indstillet på, at vi skal nå de her mål, siger Eva Kjer Hansen.

Selv tror hun dog stadig på, at det sagtens kan nås. Faktisk kan det endda vise sig at blive endnu større, hvis en rapport fra revisionshuset Price Waterhouse Cooper også bliver fuldt implementeret. Den rapport har nemlig peget på, at der kan spares endnu mere end 113 mio. kroner, men her skal der først forhandles med medarbejderne i Fødevarestyrelsen, før ministeren kan sætte tal på, hvad der endelig kan bespares.

Småting

Kritikken fra Eva Kjer Hansen til slagteribranchen om, at det er som om, at man ikke har forstået, at de også skal levere, bliver roligt modtaget af formand for svineslagteribranchen i Landbrug & Fødevarer, Asger Krogsgaard.

Han er nemlig først og fremmest rigtig glad for, at fødevareministeren tager fat om problemet med alt for høje omkostninger i kødkontrollen.

- Og så må jeg sige, at jeg er enig med hende i, at vi også fra slagterisiden kan gøre det bedre, men jeg må også sige, at de eksempler, som hun nævner, hvor vi ikke gør det godt nok, så det kun detaljer. Det er lidt at skyde gråspurve med kanoner, siger Asger Krogsgaard.

Han fortæller, at de ting, som hun nævner, selvfølgelig alligevel skal løses, og at man allerede er i dialog på teknikerniveau, så det også kommer til at ske.

- Vi er klar over, at der er nogle ting, og dem prøver vi at få løst, for alt skal være ret og rigtigt. Når hun har lovet 113 mio. kroner inden 2011, så skal vi selvfølgelig også korrigere, hvis der er nogle steder, som vi ikke har leveret. Det er jeg helt klar over, og det vil jeg gerne stå til måls over for, siger Asger Krogsgaard.

Integration mangler kun et sted
Angående ministerens eksempel omkring den integrerede kødkontrol ikke er blevet sat i gang på alle slagterier, er problemet dog ikke så stort, som ministeren får det til at lyde.

- Det er korrekt, at det ikke er alle slagterier, der er med. Men det drejer sig kun om en enkelt virksomhed, der ikke er med, siger Asger Krogsgaard.

Virksomheden der ikke er med i den integrerede kødkontrol slagter økologiske frilandsgrise, og står kun for otte procent af de samlede 32 mio. svineslagtninger i Danmark.

- Men altså igen, jeg kan kun sige, at jeg er ganske positiv over for, at de nu går så hårdt ind i det her område med kødkontrollen, siger Asger Krogsgaard.