Ifølge en aktuel opgørelse er der på landsplan stadig 30 procent af søerne i bokse. Heriblandt er der også store anlæg, som mangler at opfylde de forestående lovkrav om løsgående søer i 2013.

Om kun godt tre år skal de drægtige søer fra fire uger efter løbning indtil syv dage før faring være løsgående. Indtil fire uger efter løbning må de fortsat være i bokse.

- I Centrovice’s regi er det vurderingen, at en tredjedel af sobedrifterne har bokse indtil videre, og det svarer også til en tredjedel af total antal søer, oplyser svineproduktionskonsulent Jan B. Olsen og konstaterer dermed, at der ligger mange vurderinger i nær fremtid for de soholdere, der mangler at tage stilling.

Han nævner, at husdyrloven indebærer, at der i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal indhentes en tidskrævende miljøgodkendelse, men andre forhold må også tages alvorligt i betragtning.

Talrige specifikationer
I Lov om Miljøgodkendelse af Husdyrbrug er der indeholdt mange specifikationer med forbudsbestemmelser, placering af anlæg, miljøgener, tekniske installationer med videre. Men allerede i den indledende fase skal man overveje, om man udvide, reducere, sælge, mandskab, harmoniareal, beliggenhed, familie og så videre.

- Flere af disse vurderinger kan kræve konsulentassistance, blandt andet på miljøsiden. Også den finansielle del må inddrages, og i dag mere end nogensinde før. Finanserne skal man være på forkant med, og ikke kun på sidelinien, påpeger Centrovice-rådgiveren.

- Fra en bank eller anden kreditgiver siger ja til at finansiere i første instans, kan der gå to år inden mulig byggestart. Siger de nej nu, så er det deres strategivurdering. Derfor er det nødvendigt at gøre sig klart, hvor meget man selv kan disponere, fremhæver chefkonsulenten.

Store anlæg kræver plads
- For et fremtidigt landbrug er 2000 søer ikke for meget i 2013, og sådan et anlæg fylder omkring en hektar – endda uden smågrise, fastslår Jan B. Olsen.

Det er en kendsgerning, at det kræver sin plads i landskabet, og det er en udfordring, der betinger et vigtigt samarbejde med myndighederne.

- De fastlåste landbrug i forhold til landsbybeliggenhed med behov for udflytning til videre drift af husdyrbesætningen kan næsten ikke undgå at komme i lag med landzoneloven, og det koster bestemt endnu mere tid.

Jan B. Olsen antager, at lugt og landskabsforhold er de to forhold, der formodentlig vil veje tungest i fremtidige godkendelser.

- Her på Fyn har vi tidligere vurderet ved en øvelse med indtegning af ringe i landskabet, hvor der viste sig mulige, fremtidige placeringer. De er meget få – især når det gælder lugt. Dermed er det på forhånd givet, at al mulig teknologi kræves inddraget i vurderingerne, pointerer Jan B. Olsen.

Hvordan med markedssituationen?
Landbrugsinvesteringer er til tværfaglige overvejelser, og chefkonsulenten for svinebrug peger på, at det kun er de dygtigste bedriftsledere, som kan se fremtiden i møde.

- Et DB 1 pr. årsso med salg af 30 kg grise skal være over 5.000 kroner for at klare sig, og de sidste ti års gennemsnit for DB 1 har været 4.000 kroner pr. årsso, så det taler for sig selv.

- Det er her merpriserne for salg af smågrise til Tyskland kommer ind i billedet, men som samtidig er en ugunstig situation for slagtesvineproducenterne, bemærker Jan B. Olsen.

- Tilbage til 2013, så kan man gøre den tanke, at alle ikke har haft lyst til at fortsætte eller ikke får godkendelse til videre drift. Hermed kan sobestanden måske være reduceret med 20 procent.

- I Tyskland er der i dag kun 30 procent af soholderne, der opfylder reglerne for 2013. Det kræver stor forandring, og en kraftig reduktion i smågriseproduktionen dér kan have ekstra stor indflydelse på markedsforholdene, vurderer Jan B. Olsen.

- Måske det kan være chancen for dem, der slår til nu med ændring og udvidelse til 2013. Større bedrifter med leverancer af 1000 smågrise pr. leverance vil også have bedre afsætningsvilkår. Alt i alt er det vigtigt for soholderne at få vurderet fremtiden uanset kompleksiteten, slutter Jan Brochstedt Olsen.

Husdyrloven indebærer, at der i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal indhentes en miljøgodkendelse. Den giver mulighed for fornyelser i landbruget i form af nybyggeri, miljøforbedringer og effektiviseringer.

- En effektiv sagsbehandling af miljøgodkendelser for husdyrbrug kan derfor give mulighed for nye investeringer i produktionskapacitet, ny miljøteknologi, skabelse og fastholdelse af arbejdspladser, siger miljøkonsulent Bettina Larsen, Centrovice.

Med tidsforløb til sagsbehandling kræver det aktivitet på mange fronter, og som rådgiver skal der sikres en god dialog med alle parter. For Bettina Larsen ligger det klart, at dialogen med kommunerne kan være særdeles afgørende,

Målsætninger for sagsbehandling
- De specifikke krav for udvidelser koster dels tid, men miljøgodkendelser i sig selv er en finansiel omkostning. Det er ikke uden grund, at det koster med et intenst forløb, men det skal med i overvejelserne, mener Bettina Larsen.

- Der kan være god fornuft i at arbejde lidt efter en udelukkelsesvurdering, hvor der ikke bruges krudt på noget, som ikke kan lade sig gøre. Det betyder ikke, at man skal give op på forhånd, men i Centrovice oplever vi, at den tætte dialog med kommunerne er gunstig for de enkelte ansøgninger, siger Bettina Larsen.

- Kommunerne har sammen med staten indgået aftale om at realisere maksimale afgørelsestider for sagsbehandlinger (se faktaboks). Gennem et tæt samarbejde skal det skabe bedre rammer for kommunernes arbejde med miljøgodkendelsessagerne, og det bidrager vi bedst muligt til ved en tidlig dialog, fremhæver Bettina Larsen.

- Med reglerne er der fra kommuner maksimalt et år til svar, men det skal også medtages, at klagemulighederne fra anden instans kan medføre yderligere tidspres. Når loven med virkning fra 2013 er indført for mange år siden og med opfølgende regler undervejs, er det ikke sikkert, at der skal forventes de mange dispensationer, formoder miljøkonsulenten.

Led i strategiprocessen
- Et led i strategiprocessen for at realisere visioner er inddragelse af den forventede udvikling i omverdenen og bedriftens interne forhold. Det kræver, hvad vi kan kalde en omverdensanalyse, som er en systematisk måde at forholde sig til de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske faktorer på, nævner Bettina Larsen.

Hun henviser til et pilotprojekt, som er udført i Ringkøbing Kommune, hvor man med midler fra Realdania har set på, hvordan kommunen kan lave planer for, hvor store produktionsanlæg kan placeres.

- Færdigløsninger eksisterer ikke, da størrelsesbegrebet ikke er defineret. I forbindelse med Grøn Vækst-politikken og ændring af landbrugsloven, hvor der ikke vil være loft over dyreenheder og ejerarealer for harmonikrav, bliver der yderligere at tage stilling til for staldændringerne, slutter Bettina Larsen.