Næsten umuligt at dyrke raps og ærter i Nordsjælland på grund af duer, fortæller nordsjællandsk planteavlskonsulent. Hjælp søges fra miljøminister og Vildtforvaltningsrådet.
Store fugleflokke, især duer, der æder landmændenes afgrøder, er blevet et kæmpeproblem for de nordsjællandske landmænd.
Der bliver derfor nu appelleret til Miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet for at gøre noget ved problemet. Formanden for Nordsjællands Landboforening, Herdis Dam, mener således ikke, at det er rimeligt, at den enkelte landmand må betale for duernes uhæmmede ædegilder.
Især ikke set i lyset af, at de stadig større dueflokke er kommet til verden med hjælp fra Miljøministeriet, fordi duerne har fået langt større muligheder for artsudvikling, idet jagttider og reguleringsmuligheder til stadighed begrænses gennem lovændringer og såkaldte tilpasninger.
- Jeg har ikke tal på, hvad det koster, men det er helt klart, at der er tale om rigtig rigtig mange penge, lyder det fra Herdis Dam.
Opgiver afgrøder
At der er tale om et gigantisk problem, der medfører masser af frustration, kan den nordsjællandske planteavlskonsulent, Martin Kusk også kun bekræfte.
- Folk de prøver for alt i verden at indrette sig efter det her. Der er for eksempel mange steder, hvor vi ikke kan have raps og ærter længere. Landmændene bliver i den grad snævret ind i deres afgrødevalg, da visse afgrøder medfører al for stor risiko for tab, lyder det fra Martin Kusk.
Han fortæller, at de der alligevel prøver med disse afgrøder, vælger at lade være med at skårlægge. Det duer nemlig ikke, hvis de ligger nede på jorden, for så er det først, fuglene går løs for alvor.
- Det vi nok lider af, det er, at vi er naboer til meget natur og store sommerhusområder, hvor der er mange træer. Når jeg er sammen med mine jyske kolleger, så snakker de om hvor gode ærter er til kvægbruget, men her på Nordsjælland, der kan det bare ikke lade sig gøre. Altså med mindre man er villig til at tage en helt vild stor risiko, siger Martin Kusk.
Lempeligere jagt
En mulig løsning på problemet vil ifølge planteavlskonsulenten være, at man lavede en lempeligere jagt på duer. Som det ser ud nu ligger jagtsæsonen på duer mellem 1. oktober og 31. januar. Derudover kan man dog, hvis man opfylder en række krav, søge hos sin lokale afdeling af Skov & Natur, og få tilladelse til at skyde duer i flok på uhøstede marker mellem 1. juli og 30. september. Inden man får lov at skyde dem, så skal man dog have forsøgt at skræmme dem med alle de midler, der findes.
En af disse løsninger er larmende gaskanoner, som ifølge Herdis Dam, dog ikke er nogen populær løsning blandt naboerne i det befolkningstætte Nordsjælland.
- Enten får du duerne på nakken eller også får du naboerne på nakken, lyder det fra hende.
Vildtforvaltningsrådet for passivt
Udover at være utilfreds med miljøministeren savner Herdis Dam, dog også handling fra landbrugets repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet, som er med til at rådgive miljøministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
- Jeg synes, at de har ladet sig tryne af miljøministeren. I mine øjne burde de være mere aggressive og stå fast på deres principper og påvirke beslutningerne, siger Herdis Dam.
Spørger man én af landbrugets repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet, Henrik Bertelsen, der også sidder i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, er det dog meget svært, at gøre noget ved problemet og lave lempeligere jagt på duerne. Det vil de grønne organisationer, der også sidder i Vildtforvaltningsrådet aldrig gå med til.
- Vi har set på mulighederne og bestanden af duer, kan jo snildt tåle en yderligere beskydning end det der er tilfældet i dag. Problemet er, at uden for de jagttider, som der er nu, der yngler de, og det er jo så lidt en vanskelig sag at sælge, siger Henrik Bertelsen.
Han lover dog, at hvis problemet fortsætter med at stige, så skal der helt sikkert gøres noget ved det. Så vil han tage det op igen når Vildtforvaltningsrådet mødes igen.
- Det kan da godt være, at vi har overset problemet med duerne en lille smule. Men der har jo været mange ting i spil, for eksempel Kronhjorte spiser afgrøder, og hvor landmænd de føler, at det har været helt håbløst at drive landbrug. Og det er jo ikke fordi, at de grønne organisationer står klar, og siger, ja det skal vi da have gjort noget ved, lyder det fra Henrik Bertelsen.