Når Roskilde Dyrskue slår portene op den 5. - 7. juni, er det ikke bare et almindeligt dyrskue, som publikum kan besøge. Det er også en 40 års jubilar, der gennem tiden har fungeret som landbrugets udstillingsvindue - på godt og ondt.
Dyrskuer har altid været faglige udstillingsvinduer. Det er landbrugets mulighed for at vise den omliggende verden, hvad det egentlig er, der foregår ude på landet, og sådan er det stadig, siger museumsinspektør på landbrugsmuseet Gammel Estrup, Jens Aage Søndergaard. Han er tovholder på udstillingen »Bedstefars dyrskue«, der kan ses på Roskilde Dyrskue i år.
- Fagligheden har altid været i højsædet på dyrskuer, og er det stadig. Men i dag er budskabet et andet. Vi fortæller ikke længere, hvordan vi sprøjter men i højere grad hvorfor vi gør det, fortæller Jens Aage Søndergaard.
Vigtige resultater
- I dag er det overvejende hobbydyr, der udstilles på dyrskuerne, men tidligere havde det stor betydning, om man havde en 1. præmietyr med på dyrskue. For 2. præmietyren kunne lige så godt blive slagtet, for den ville ikke blive efterspurgt, fortætter han.
Allerede i 1969 var Roskilde Dyrskue rettet mod bybefolkningen. Togbilletterne til Roskilde var billige, og der var hele 5.000 parkeringspladser til arrangementet, så på mange måder har arrangementet ikke ændret sig meget på de 40 år.