MALTBYG: KWS Scandinavia, der nu lancerer Wintmalt-sorten, forventer, at halvdelen af maltbyggen herhjemme om fem år vil blive sået om efteråret.
I tider, hvor dyrkning af maltbyg ikke har den store interesse grundet den lavere pris – og efter to tørre somre uden særlig gode resultater i vårmaltbyg, åbner der sig nu muligheden for at dyrke vintermaltbyg i stedet for vårmaltbyg.
Vintermaltbyg er ikke noget nyt fænomen inden for maltbygdyrkning, men kan betragtes som en ny afgrøde for danske maltbygavlere. Vintermaltbyg har været en kendt afgrøde i både Frankrig og England, hvor den de seneste par årtier har udgjort omkring 50 procent af den årlige maltbygproduktion.
Ny genetik
Forædlingsarbejdet har betydet, at forædlingsvirksomheden KWS Scandinavia nu også har sorter med dyrkningsegenskaber, som passer til Danmark. Det drejer som om den nye 2-radede sort »Wintmalt«.
- Sorten har udmærket sig ved et højt udbytte på et niveau væsentlig højere end det for vores bedste vårmaltbygsorter. Endvidere har Wintmalt en kvalitet på højde med de bedste vårmaltbygsorter, med et højt extraktudbytte og meget lav viskositet samt et lavt indhold af betaglucan, fortæller Claus Nymand fra KWS, og oplyser, at det er den første vinterbygsort i Danmark, som er blevet bredt accepteret af de professionelle maltere og bryggere - ikke kun lokalt, men også til eksport.
Højt udbytte med lavt protein
Den nye vintermaltbygsort har et højere udbytte, end der kan opnås i vårmaltbyg. Det fremgår ved at sammenligne udbyttet med de sidste tre års gennemsnitsudbytte for de største maltbygsorter (se figur 1).
- Konklusionen fra denne sammenligning er klar, nemlig at man kan forvente omkring 15 hkg i merudbytte ved at dyrke sorten, hvilket må siges at være et ganske betydeligt merudbytte, påpeger Claus Nymand og tilføjer, at der naturligvis skal regnes med lidt højere stykomkostninger ved dyrkning af vinterbyg på JB 5-6. Ifølge Landscenterets budgetkalkuler er denne merudgift beregnet til ca. kr. 154 pr. ha, hvilket svarer til indtægten fra 1,25 hkg korn.
Proteinprocenten for Wintmalt-sorten for hvert af de sidste tre år har KWS Scandinavia ligeledes sammenlignet med gennemsnittet for de fem største vårbygsorter. Konklusionen er også her til fordel for den nye sort. Den ligger i alle tilfælde under 11,5 procent, men Claus Nymand tilføjer, at maltbyg fra kommende høst vil blive afregnet med basis på 11 procent protein og ikke 11,5 procent som i de foregående år.
Lettelse i daglig driftsledelse
- Vinterbyg har mange fordele udover ovennævnte. Det er ofte sket, at vårbyggen og vinterhveden bliver moden samtidig, og derfor kræver mejetærskeren på samme tid. Det bliver derfor ofte en prioriteringssag, hvilken afgrøde som høstes først. Det kan i værste fald betyde forringet kvalitet for den afgrøde, som må vente med høsten. Ved dyrkning af vinterbyg bliver starten på høsten i de fleste tilfælde fremskyndet med 10 til 14 dage. Mulighed for tidlig høst vil, alt andet lige, give en større sikkerhed for en rettidig høst af kornet, og vil samtidig give driftslederen mulighed for at få en bedre udnyttelse af mejetærskeren, påpeger KWS-konsulenten og tilføjer, at hvis vinterraps er en del af markplanen, vil vinterbyg som forfrugt naturligvis give driftslederen en fordel, idet det giver mulighed for tidlig og rettidig etablering af rapsen.
- Sidst, men ikke mindst, har vintermaltbyg den store fordel, at den kan anvendes til maltning umiddelbart efter høst, idet der som regel ikke er tale om spirehvile, som det er tilfældet ved vårbyg. Dette vil i sagens natur betyde mindre behov for faciliteter til langtidslagring, nævner Claus Nymand.
Den nye Wintmalt-sort bliver forhandlet af DLG, og der vil til såsæson 2009 være såsæd til rådighed for en betydelig produktion.
KWS Scandinavia forventer, at efterspørgslen på vintermaltbyg vil stige betydeligt i de kommende år både til lokal anvendelse og til eksport. En sådan udvikling kan betyde, at man allerede om fem år vil så omkring halvdelen af Danmarks maltbyg om efteråret.
(2) Figur 1 – hentes i SYD (John, spørg evt. Inge Lise, hvor figurerne ligger… - det er hende, som har produceret dem… Erik)
(2) Figur 2 – hentes i SYD