I 2008 er megen brakjord blevet inddraget i landbrugets produktion. Men der er også sket en modsat rettet udvikling. Mange landmænd har etableret søer og vandhuller i et omfang, som sjældent er set. Det er blevet til omkring 1.000 søer og vandhuller. Hvor det før var amterne, er det nu kommunerne, der administrerer området.

- Der er kommet et mere naturvenligt aspekt ind i udnyttelsen af landbrugsarealerne, siger Lars Hansen fra Nyborg, der er biolog med speciale i søer og vandhuller. Han er konsulent for en række fynske kommuner og underviser i naturlære på flere uddannelsesinstitutioner. For Kerteminde Kommune har han i en årrække foretaget feltbiologiske studier af dyre- og insektlivet i søer og vandhuller.

Padder og frøer
Lars Hansen fortæller, at antallet af ferske vandhuller i løbet af 1900-tallet er blevet reduceret med 75 procent. Han peger på, at de resterende søer og vandhuller kun i mindre grad er egnede ynglesteder for padder og frøer.

- Først i de senere år er der sket en vending, siger Lars Hansen. Vi har naturplejet 35 vandhuller i Kerteminde for at skabe ynglepladser for strandtudser. Allerede efter et år vendte strandtudsen tilbage til disse vandhuller.

- Der kan være våde pletter på markerne, som landmanden ikke længere vil spilde tid på at dræne, foretage jordarbejder og tilså med udsigt til ringe eller slet ikke noget udbytte, siger biologen.

- Det kan også være markhjørner, hvor man med moderne maskiner hellere vil foretage en afrunding og i stedet etablere en vildtremise i forbindelse med et markskel. Denne naturvenlige udvikling befordres også af, om gårdejeren er jagtinteresseret eller kan få en bedre økonomi ved at få dækning gennem jagtleje. Og for kommunerne kan en indsats på naturplejeområdet betyde øgede turistindtægter.

Fremgang på Fyn
I flere kommuner er tendensen den samme. Antallet af vandhuller og småsøer i landbrugsområder på Fyn vokser årligt med godt 50. Hans Rasmussen fra Svendborg Kommunes miljøafdeling oplyser til Landbrug FYN, at man har givet otte tilladelser i 2008, og at der er mange henvendelser, og flere tilladelser er på vej.

I Assens Kommune sker der også noget. Kim Walsted Knudsen fra kommunens miljøafdeling oplyser, at man generelt ser meget positivt på lodsejeres ønsker om etablering af vandhuller i det åbne land.

- De er med til at højne variationen i landskabet og de biologiske værdier lokalt - herunder specielt for padderne, siger Kim Knudsen. Vi oplever helt tydeligt en interesse for etablering af vandhuller. I de fleste tilfælde kan der gives landzonetilladelse, når der ansøges om etablering af vandhuller i det åbne land uden for de naturbeskyttede områder.

- Det kan være sværere at få dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhuller i naturbeskyttede områder, da de er omfattet af en streng beskyttelse mod ændringer.

Dispensationer
- Der dispenseres dog som hovedregel, når etablering af vandhullet forventes at gavne de biologiske værdier i området. Blandt andet når et vandhul forventes at gavne en lokal paddebestand og særligt truede paddearter.

- Vi ser en interesse for vandhuller dels i tilknytning til beboelse, dels i åbne landskaber - på marker eller i naturområder. Mange paddearter er truede, og der er derfor i visse tilfælde behov for vandhuller, hvis udformning er særligt tilpasset specifikke arter.

- Det gælder således, at der bør etableres særlige vandhuller til gavn for blandt andet strandtudse, der gennem en årrække har været i kraftig tilbagegang, siger Kim Knudsen.

Han oplyser, at landzonetilladelser og § 3-dispensationer kan gives på særlige vilkår. Der må for eksempel ikke fodres i og omkring vandhullet. Bredderne må ikke være stejlere end i forholdet 1:3. Det kan også bestemmes, at der ikke må udsættes ænder, fisk, krebs eller lignende, og at der ikke laves til- eller afløb.

Siden storkommunen blev dannet, har Assens fået cirka 22 § 3-sager om dispensationer til etablering af vandhuller i naturområder til behandling, 15 sager om oprensning og cirka 25 landzonesager om etablering af vandhuller i det åbne land.

I forbindelse med motorvejen mellem Svendborg og Odense er etableringen af yderligere søer og vandhuller af et mere beskedent omfang. Biolog Lars Hansen oplyser, at flere af disse er erstatningssøer for bestående søer og er flyttet til en anden lokalitet.

Hvis man vil etablere vådområder på dyrkede arealer, kræver det tilladelse efter planloven, og her skal ansøgning sendes til kommunen. Som lodsejer bør man også være opmærksom på, at der kan være oldtidsminder i området.

- Det kan blive en ret kostbar affære, hvis man uden tilladelse anlægger et vådområde, og det viser sig, at der er oldtidsminder på området, siger biolog Lars Hansen, Nyborg. Hvis det er tilfældet, så kommer man til at betale for de ulemper, som det medfører.

- Vi ved, at der af og til bliver etableret vandhuller eller småsøer uden forudgående ansøgning og tilladelse. Man kan senere håbe på at få lovliggjort anlægget, men er der fortidsminder på området, kommer man til at betale. Så hvis man støder på fortidsminder på sin jord, bør man straks stoppe arbejdet og kontakte det lokale museum.  På Fyn er det Odense Bys Museer, som har ansvaret for fortidsminderne i landsdelen.