- Det så lidt vanskeligt ud, da vi lige kom derud. Det var en meget lang afgrøde, og jeg spurgte da også, om der ikke var nogen, der havde en tændstik, så vi kunne brænde lidt af det af, grinede Orla Nielsen, der repræsenterede de finske VM maskiner, efter en vellykket sådemonstration, hvor tre maskiner fik mulighed for at demonstrere deres styrker ved direkte såning af vårbyg i en mark, som nærmest var dækket med gul sennepsafgrøde.

Det var næstformand i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Søren Ilsøe, der lagde otte ha jord til dagens forsøg. Selv solgte han sin plov i 2001 og har siden arbejdet og eksperimenteret med den reducerede jordbearbejdning. Efter overraskende gode forsøgsresultater i 2008 er tiden nu kommet til at gå skridtet videre og satse på den rendyrkede direkte såning.

Blod på tanden
- Jeg lavede nogle forsøg sidste år i 12 meters bredde med tre gentagelser forskudt for hinanden efter gul sennep. Der var direkte såning, såning efter kompaktdisc harve med bearbejdning i seks-syv centimeters dybde og såning efter harvning i 12-14 centimeters dybde med den stubharve, jeg normalt har brugt, forklarede han.

- Det var chokerende at opdage, at der hvor jeg havde harvet dybt, mistede jeg 7,6 hkg pr. ha. Arealet med direkte såning gav derimod hele 8,3 tons vårbyg pr. ha. Jeg har kun én gang før høstet så højt udbytte, så det gav blod på tanden.

I år er 82 ha sået med harvning i otte centimeters dybde, mens i alt 24 ha er sået direkte med Søren Ilsøes egen Horsch airseeder tandsåmaskine.

Tysk allround maskine
Horsch Pronto 4 DC var én af de tre maskiner, som på dagen fik mulighed for at vise sit værd. Som eneste deltager er denne model ikke udviklet til direkte såning, men klarede ifølge Søren Ilsøe opgaven fint.

- Den er ikke bygget til det, den kom ud for her, for den har ikke lige så stort skæretryk som de andre maskiner, men med maksimalt tryk kunne den alligevel sætte kernerne ned. Den, der kørte i dag, havde lidt for brede bæreruller, så de kom ikke ned at trykke i selve sårillen, så der var løs jord nede over kernerne. Det ville måske kunne give nogle spiringsproblemer under tørre forhold, men man kan skifte hjulene, påpegede han.

Finsk specialist
Demonstrationens finske indslag var en VM SK300, og trods Orla Nielsens indledende betænkeligheder, skar den igennem den tørre og skøre sennepsafgrøde som en varm kniv gennem smør.

- Vi holdt en konstant fart på 12 km/t, og vi havde intet der slæbte. Jeg synes, vi afleverede en pæn mark, og vi kan godt være stolte af resultatet, mente han.

VM SK300 har separat ophængte dobbeltskivede såskær med meget stor vandring, helt op til 20 centimeter, og justerbart skæretryk fra 50 til 175 kg.

Denne maskine imponerede både Søren Ilsøe og de omkring 40 andre fremmødte

- Det er en meget enkel maskine, som er solidt opbygget, og som har en lang levetid på skiveskærene. Mens mange maskiner blæser sæden ud fra en central doseringsenhed, er VM mere traditionel med valser, hvor sæden falder ned med tyngdekraft. Så den er ikke så følsom, og den virker som den skal. Jeg synes, den enkelhed virker forfriskende. Og de store bærehjul tromler næsten marken, så sårillerne trykkes godt til. Mange syntes, den gjorde det fantastisk godt. Den lagde kernerne fint og lavede en pænere overflade, forklarede han.

Argentinsk 3-i-én
Sidste kombattant havde rejst noget længere end sine konkurrenter, nemlig hele vejen fra Argentina, hvor næsten al såning foregår direkte. Juri MP 3,20 var med sine seks meters bredde dagens største maskine, og har lige som VM SK300 separat ophængte skær, dog med lidt mindre vandring. Ved dagens demonstration fremviste maskinen kun sine såningsegenskaber, men denne luftsåningsmaskine har opdelt såkasse, så den kan placere gødningen ud i samme arbejdsgang. Derudover rummer den en lille såkasse, som giver mulighed for at så udlæg på samme tid.

- Det var dog nok den, der havde mest tendens til at hive knolde op. Det skyldtes nok de riflede skær foran, men der kan man hæve arbejdsdybden lidt. Rent visuelt stod der stadig meget sennep tilbage efter såningen, men jeg tror ikke, det har nogen som helst betydning for byggens udvikling eller udbyttet, fortalte Søren Ilsøe.

Øverligt er godt
Enkelte af de tilstedeværende mente, at kernerne blev lagt lidt vel øverligt i jorden, men det fremhævede Søren Ilsøe som en fordel, når det drejer sig om direkte såning af vårbyg på danske breddegrader.

- Jeg vil faktisk gerne have, at kernerne ligger øverligt. I pløjet jord er det en balancegang mellem at få kernerne ned, hvor de får mest mulig fugt og samtidig ikke så dybt, at de mister energi inden de når overfladen. Men i direkte såning er det noget helt andet, fordi man tydeligt kan se hvor meget fugt der er i jorden. Og der er ingen grund til at rode mere i jorden end højst nødvendigt når jordstrukturen er i orden, slog han fast.