STATSTILSKUD: Grindsted Landbrugsskole har været under skarp beskydning for snyderi med statstilskud til udenlandske elever. En rapport fra Undervisningsministeriet frikender nu skolen.
Grindsted Landbrugsskole handlede i god tro, da man modtog statstilskud til udenlandske elever, der de seneste år er blevet undervist på skolen. Det slår en rapport udarbejdet af Undervisningsministeriet nu fast. Og rapporten hilses yderst velkommen på Grindsted Landbrugsskole, hvor forstander Kurt Østergaard oplyser, at sagen har været hård for skolen, hvor man har følt sig som skydeskive for grundløse anklager.
- Det har været hårdt at være skydeskive i en politisk sag, hvor skytset retmæssigt burde rettes mod lovgiverne, og ikke os der bare har fulgt anvisningerne, siger Kurt Østergaard i en pressemeddelelse, hvor han samtidig glæder sig over at Undervisningsministeriets konklusion i rapporten svarer præcis til det, man fra skolens side har hævdet hele tiden.
Kurt Østergaard ser frem til mere klare regler på området med udenlandske elever, samtidig med at han glæder sig over at sagen nu er afsluttet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.