Forarbejdning og markedsføringen af dansk oksekød i Danmark er ifølge formanden for Kødbranchens Fællesråd, Asger Christensen, udsat for urimeligt store udfordringer. Det sker i en tid, hvor hverken Danmark eller EU har opnået at være selvforsynende med oksekød.

- Af flere grunde har danske landmænd ikke en chance for at lave oksekød lige så billigt som for eksempel Brasilien, siger formanden, der dog ikke vil bebrejde de danske slagterier for den manglende konkurrenceevne.

I stedet peger han på en helt urimelighed nidkær fødevarekontrol som en af de sten, der skal ryddes af vejen for at øge konkurrenceevnen på hjemmemarkedet.

Kødbranchens Fællesråd har planer om at trække Fødevarekontrollen i retten om en helt urimelig kassation af 15 kreaturer på Danish Crowns kreaturslagteri i Ålborg. Tidligere (i 2008, red.) har også Danske Slagtemestre med held gået rettens vej mod en nidkær Fødevarekontrol.

Kittel forvirrede
Helt konkret er de danske myndigheder og Fødevarekontrollen ikke hele forklaringen, men dog en lille del af den. Sagen om den nidkære kontrol i Ålborg startede, da et læs på 25 kreaturer kom til Danish Crowns slagteri, hvor de, ifølge reglerne, skal synes af en dyrlæge før slagtning. Sagen har ifølge Kødbranchens Fællesråd intet med fødevaresikkerheden at gøre.

Den pågældende dag havde dyrlægen besøg af en elev fra en anden afdeling. Dyrlægen og eleven var iklædt ens kitler. Dyrlægen forlod slagtegangen og slagteriets staldkarl tog ingen notits heraf, da den »anden« dyrlæge kunne stå og syne de sidste 15 kreaturer.

Ifølge Fødevarekontrollen var den anden »kittel« ikke dyrlæge, men bar en anden slags kasket. Han havde egentligt ikke noget fagligt ærinde på slagtegangen, men staldkarlen har end ikke tænkt på at genne denne »kittel« væk.

Slagtekroppene blev synet og godkendt efter slagtningen, men Fødevarekontrollen konstaterede blot, at kreaturerne var slagtet uden at være synet først. De 15 kreaturer blev derfor kasseret. Helt urimeligt mener både Danish Crown og også Kødbranchens Fællesråd, der finder, at branchen ikke længere kan leve med denne, efterhånden lidt for typisk nidkærhed.

I strid med EU-regler
Formand Asger Christensen påpegede ved Kødbranchens Fællesråds delegeretmøde i sidste uge, at Fødevarekontrollens manglende nidkærhed overfor egne retningslinjer står i grel modsætning til det, slagterierne oplever.

- Kontrollen udtager for eksempel ikke prøver ud fra ensartede regler, hvilket ifølge Kødbranchens Fællesråd er i modstrid med EU-reglerne.

Et andet område, hvor EU-reglerne øver indflydelse på de danske slagterier er terrorangrebet i New York i 2001. Slagterier skal terrorsikres, og Kødbranchens Fællesråd har afsat midler i budgettet med henblik på et pilotprojekt, som kan danne model for terrorsikring af andre danske slagterier.

Stramt år
Udover problemer med konkurrenceevnen og udgifter til at forebygge global terror, har den globale finanskrise også sat sig sine spor, kom det frem på mødet i sidste uge.

Kødbranchens Fællesråd har i 2008 noteret et tab på værdipapirer på i alt 1.236.702 kroner. Sammen med et driftsunderskud på 226.579 kroner gnaver det i alt knapt 1,5 millioner kroner af egenkapitalen, der nu er på i alt knapt 29 millioner kroner.

Regnskabet for 2008 viser også, at Kødbranchens Fællesråd har taget konsekvensen af krisen og skiftet fra værdipapirer til penge i banken. Likviditet er som bekendt konge i krisetider, og KF har nu cirka 7,5 millioner kroner i likvider, hvilket er cirka fem millioner kroner mere end regnskabet for 2007.