Landbruget er i krise. Men det er urimeligt at skyde på slagteriarbejdernes løn, mener Søren Lind, der er arbejdsstudietillidsmand på Danish Crown i Fåborg.

- Det er både urigtigt og urimeligt, når Niels Rasmussen, der er formand for Centrovice, i Landbrug FYN siger, at en slagteriarbejder tjener 500.000 kroner om året på en firedages uge.

- Det kan godt være, det koster Danish Crown 500.000 kroner at have en slagteriarbejder, men så er det, når man tæller de sociale omkostninger med, som arbejdsgiveren har. En slagteriarbejder på slagteriet i Fåborg tjener mellem 275.000 og 350.000 kroner om året – og det indebærer, at han er på akkord i 95 procent af tiden, siger Søren Lind.

- Når folk er på akkord, tilføjer han, så ligger timelønnen og svinger mellem 150 og 190 kroner, og der er ingen her på slagteriet, der ikke tjener deres penge. De knokler virkelig for deres løn.

Ikke slagteriarbejdernes skyld
Det er ifølge Søren Lind ikke slagteriarbejdernes skyld, at et stigende antal grise sendes til slagtning i Tyskland. Landmændene burde se indad i stedet for at fokusere så meget på slagteriarbejdernes løn.

- Landbruget er det mest forgældede erhverv, vi har herhjemme. Landmændene har haft de største værdistigninger indenfor de seneste fem år, men de har ikke brugt dem til at nedbringe deres gældsprocent. De har lånt penge i friværdien til at købe jord til 300.000 kroner pr. hektar, siger Søren Lind.

- Landbrugets rådgivning har også hele tiden ændret sig. Så skulle man bygge, og så skulle man spekulere i korn og valuta. Det er helt i orden, men så skal man ikke klynke, når man taber penge på det, siger Søren Lind, som mener, at landmændene har glemt at konsolidere sig.

Alle har en samfundspligt
Søren Lind pointerer, at slagteriarbejderne ikke har nogen interesse i, at flere og flere grise sendes til Tyskland for at blive slagtet og forarbejdet. Men det betyder ikke, at slagteriarbejderne vil gå ned i løn.

- Det er da sørgeligt, at der bliver eksporteret så mange grise, men ser man samfundsmæssigt på det, så har landmændene også et ansvar, når de producerer grisene herhjemme og sender dem til Tyskland. Det betyder, at de i realiteten efterlader regningen for miljøomkostningerne herhjemme, men ikke gevinsten ved forarbejdningen, siger han.

- Det er ikke utænkeligt, tilføjer Søren Lind, at et andet politisk flertal kunne finde på at afkræve landmændene en miljøafgift for de grise, der sendes til udlandet, men efterlader miljøsvineriet herhjemme.

- Alle har en samfundspligt. Det har landmændene også. Jeg synes ikke, andelstanken holder helt, når flere og flere grise eksporteres. Hvad gør splitleverandørerne, når Danish Crown har skåret slagtekapaciteten ind til benet, og de ikke mere kan få højere priser for grisene i Tyskland. Klynker de så igen, når der ikke er slagtekapacitet nok herhjemme, spørger Søren Lind.

Kolonnearbejdere – nej tak
Hvis tingene fortsætter som nu, vil slagtekapaciteten på Danish Crown ifølge Søren Lind blive reduceret.

- For et år siden slagtede vi 415.000 grise om ugen på landsplan. I dag er tallet 325.000. Det er en nedgang på 25 procent, og det har foreløbig kostet 2000 slagteriarbejdere jobbet. Så man kan ikke sige, at vi ikke har været med til at betale prisen, siger han.

- Hvis andelstanken skal bevares, så er landmændene nødt til at bakke solidarisk op om deres slagteri. De skal også tænke på, at landbruget altid har haft svært ved at skaffe arbejdskraft, og det er fordi, de aldrig har betalt for meget i løn.

- Og når de taler om at få kolonnearbejdere ind på slagterierne, så er det efter vores mening bare en måde at udnytte arbejdskraften urimeligt på. Det er ikke noget, man skal ønske indført herhjemme, mener Søren Lind.