- Det er vigtigt, at vi tager et opgør med det dogme, at miljø og produktion er modsat rettede størrelser. Selvfølgelig skal kravene til produktionen stilles, så de er høje nok, men de skal ikke være urealistiske.

Sådan lød en af de mange udmeldinger fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V), da han sidste mandag, den 9. marts, talte ved et møde på landbocentret Centrovice i Vissenbjerg. Mødet, der var arrangeret af Venstre i Middelfartkredsen, talte blandt de næsten 80 fremmødte et stort antal landmænd fra hele Fyn.

Gylle-energi
Med udgangspunkt i regeringens plan om »Grøn Vækst« indledte ministeren med at sætte fokus på gylle som energikilde.

- I dag udnyttes kun en mindre del af gyllen til energi, fastslog Troels Lund Poulsen. Med en større udnyttelse af energien i den stigende gyllemængde bliver vi alle vindere. Vi får en større forsyningssikkerhed, og blandt andet vil landmændene også kunne nøjes med mindre arealer.

Initiativerne i Grøn Vækst skal fremme produktionen - og samtidig tage hensyn til miljøet, understregede ministeren.

Intelligente løsninger
- En stor del af det grønne består i at leve op til EU's vandrammedirektiv. Blandt andet ved at etablere vådområder - og lave intelligente løsninger, som kan sikre mere natur.

- En anden del handler om energi. I Danmark vil vi gerne være uafhængige af fossilt brændsel. Men der er lang vej endnu. Der er opført mange vindmøller, men efterhånden som møllerne bliver større, vokser problemerne med at finde placeringer på land.

- En anden model med god mening er at lave mere biogas - og med tiden koble produktionen af biogas på naturgasnettet.

Plads til forbedringer
-I vækstdelen af »Grøn Vækst« ser jeg gerne mulighed for en større afkobling af jorden i forhold til antallet af dyreenheder, - hvis man kan opnå en lavere miljøbelastning, fortsatte miljøministeren. Mange steder i landet har man meget høje jordpriser. Der giver det god mening at afkoble. I det hele taget er det vigtigt, at gode projekter kan nyde fremme.

Omkring husdyrloven betonede Troels Lund Poulsen, at der er plads til forbedringer. Nogle kommuner har fra starten afsat de nødvendige midler og medarbejdere til at behandle ansøgninger om ændringer og udvidelser af husdyrhold. Desværre er der også nogle kommuner, der har uacceptabelt lange sagsbehandlingstider.

- Jeg har lavet en aftale med KL. Nu må kommunerne bevise, at de kan løfte opgaverne. I den forbindelse opretter vi blandt andet et landsdækkende rejsehold, som kan hjælpe de kommuner, der har problemer. Og Miljøstyrelsen vil bruge flere folk til at svare på spørgsmål fra kommunerne.

Miljø og vækst
- Der er afsat 43,5 millioner kroner til kommuner med husdyr, som kan trække på den konto, når de har løst sagerne. Endvidere har vi lavet en maksimal afgørelsestid, der trappes ned til 6-9 måneder i 2010. Plus at kommunerne forpligter sig til inden for tre uger at meddele, om sagen er fuldt oplyst.

- Hvis en landmand er langsom til at sende papirer, kan kommunen sætte sagen i stå, indtil papirerne fremkommer. Alt dette betyder, at vi får gjort noget ved sagspuklen. Og vi får moderne stalde. Alle bliver vindere - ikke mindst miljøet. Det er vigtigt, at landmanden får den produktionsret, som jorden betinger. Og der er også arbejdspladser i det.

- Jeg vil ikke blande mig i, hvor landmanden får slagtet sine svin. Men, understregede miljøministeren, man skal ikke kunne undskylde de svigtende danske slagtninger med, at man ikke kan få sagerne behandlet. Man kan godt kombinere miljøhensyn med vækst i dansk landbrug.

Udvaskning og aktivstof
Miljøministerens indlæg affødte en livlig debat, som bød på både ris og ros.

Jørgen og Kaj Berntsen, Strærup, kritiserede etableringen af vådområder og pegede på, at hvis vandløbene blev uddybet forsvarligt, ville der ikke være udvaskning af næringsstoffer. Endvidere mente de, at en større kvælstofkvote til hvedemarker ville reducere behovet for sprøjtning.

- Hvordan får vi grøn vækst for planteavlerne, spurgte gartneriejer Mogens Christensen, Bogense, som blandt andet efterlyste en opstramning vedrørende godkendelse af aktivstoffer.

- Vi har formået at komme ned på et år med hensyn til vurdering af nye aktivstoffer, sagde ministeren, der erkendte problemer med revision af de gamle aktivstoffer.

Fremtidens landbrug
Gårdejer Lars Iversen, Stensby, påpegede, at landbruget og det øvrige samfund har fælles interesser i at få at vide, hvilke arealer, der skal tages ud af drift.

- I den kommende landsplanredegørelse lægger jeg op til, at det bestemmes, hvor den fremtidige husdyrproduktion kan foregå. Og vi må sige til kommunerne, at de skal tage hensyn til, hvor de fremtidige landbrug skal placeres, sagde Troels Lund Poulsen. Det er vigtigt at melde ud, hvor man fremover kan lægge meget store husdyrbrug.

- Jeg håber, at vi inden sommerferien kan sende vand- og naturplanerne i høring. Det bliver en vanskelig opgave at være miljøminister til den tid. Men det er i landbrugets interesse, at der udtages nogle arealer. Jeg ønsker, at kommunerne skal løfte dette her. Men kan de ikke det, står der i loven, at miljøministeren skal gå ind.

Energi og klarhed
Energiområdet gav anledning til en lang række spørgsmål, blandt andet om opstilling af vindmøller i miljøfølsomme områder.

Regionsrådsmedlem Ingeborg Moritz Hansen, Ladby, fandt, at Miljøklagenævnet gør det vanskeligt at lave biogasanlæg. Hun spurgte endvidere, hvor Danmarks Naturfredningsforening hører hjemme, idet hun syntes, at DN som interesseorganisation har stor indflydelse.

- I Danmark bryster vi os af, at man har lov at påklage afgørelser, svarede Troels Lund Poulsen. Blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd påklager. Måske skal vi indføre et eller andet gebyr for klager? En løsning vil også være, at husdyrloven og andre love laves så klare, at der ikke er så mange muligheder for fortolkning.