Der er ingen vej uden om.

Bliver landbrugets udledning af metan- og kvælstof fritaget for afgift, så bliver det alt for dyrt for resten af økonomien i Danmark. Sådan lød ordene i går, da Det Miljøøkonomiske Råd præsenterede et diskussionsoplæg til rapporten Miljø og Økonomi 2009, som er klar senere på måneden.

Dermed er de upopulære afgifter, der ikke blev medtaget i regeringens og Dansk Folkepartis skattereform, nu atter kommet i spil.

Ifølge vismændene skal afgifterne indføres, da langt den største del af den ikke-energirelaterede udledning stammer fra landbrugets udledning af metan og lattergas. Det vil derfor være oplagt, at det er her man kigger, hvis Danmark skal opfylde sin samlede reduktionsforpligtigelse af drivhusgasserne, mener vismændene. De er dog klar over, at landbruget befinder sig i en speciel situation.

- Landbruget er underlagt stor international priskonkurrence. Der er en stor risiko for, at hvis man går skattemæssigt for hårdt til dem, så bliver en stor del af produktionen flyttet ud til lande, hvor der ikke er en tilsvarende regulering. Det er derfor, vi siger, at den her metanafgift bør indføres lempeligt og gradvist, sagde Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, og en af miljøvismændene, under gårsdagens præsentation.

Udledninger af metan fra landbruget skal ifølge diskussionsoplægget reguleres ved en afgift på dyr, der kombineres med rabatter og tilskud til foranstaltninger, som reducerer metan-udledningen pr. dyr.

Udtage jord ud af drift
Med hensyn til udledningen af kvælstof var der også nyheder til landbruget fra vismændene. For hvis Danmark skal leve op til kravene i EUs vandrammedirektiv, bliver det nødvendigt at tage 75.000 hektar, cirka tre procent af den samlede landbrugsjord, ud af drift og indføre afgifter på kvælstof i foder og kunstgødning.

Vismændenes analyser peger på, at arealudtagning og etablering af vådområder generelt er de mest omkostningseffektive virkemidler.

Michael Brockenhuus-Schack, der er formand for Landbrugsraadets Energiudvalg og medlem af det miljøøkonomiske råd, er positiv over for de miljøøkonomiske vismænds forslag om udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder.

- Det er det mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af kvælstof. Samtidig har det den sidegevinst, at det også medfører mindre udledning af drivhusgasser, siger Michael Brockenhuus-Schack.

Landbrugsraadet er dog ikke tilfreds med kvælstofafgiften i oplægget.

- Det er dokumenteret, at målet for Vandmiljøplan III vil blive nået. Da der ikke er nogen entydige relationer mellem kvælstofafgifter og belastning af vandmiljøet, virker forslaget om en generel kvælstofafgift som en ineffektiv og unødvendig foranstaltning. Groft sagt kan man sige, at man vil indføre en generel afgift for at nå et mål, man i forvejen når, siger Michael Brockenhuus-Schack, der fortsætter:

- Regulering af CO2 uden for de kvotebelagte sektorer bliver en af de store politiske udfordringer for såvel det danske samfund som for verdenssamfundet i almindelighed. Alligevel kan man være i tvivl om alle forstår, at klimaudfordringen er et globalt problem. Da det globale kødforbrug er stigende, vil en national metanafgift på husdyr blot flytte produktionen til udlandet. Man vil altså sende klimaproblemet videre. Det er ikke en køn klimapolitik.