Regeringen er klar til at pløje sin Forårspakke 2.0 igennem på få dage. Og forhandlingspartnerne skal opfylde krav om fortsat skattestop, underfinansierede skattelettelser i begyndelsen og reform.

Men uanset hvem, der står bag en reform, kommer effekten i samfundet først en gang næste år. Og det er for sent.

Det fastslår Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, der kræver handling med omgående effekt. Ellers risikerer erhvervslivet – herunder landbruget og fødevareindustrien – at tabe pusten i den aktuelle krise.

Eksportkredit og banksikring
- Skattepakken virker først fra 2010, derfor bør regeringen og erhvervslivets organisationer nu sætte sig sammen og få diskuteret hvilke yderligere elementer, der bør indgå i den danske vækststrategi. Vi er nødt til at fremtidssikre den danske beskæftigelse her og nu, siger Peter Gæmelke.

Han tilføjer, at han håber på, at der i de kommende dages politiske forhandlinger vil vise sig en vilje – også i oppositionen – til at gøre skattereformen til en reel vækstpakke, der virker her og nu.

- Det kunne f.eks. være i form af eksportkreditter og yderligere sikring af bankerne, som har det svært, men som er helt, helt nødvendige, for at få forretningen Danmark til at fungere, siger Peter Gæmelke til Effektivt Landbrug.

Behov for klarhed
Peter Gæmelke understreger også, at man fra fødevareerhvervets side lægger afgørende vægt på, at flere afgifter - der betegnes som dybt problematiske og som er pillet ud af Skattekommissionens tidligere udspil – ikke senere dukker op i en ny forklædning i arbejdet med grøn vækst eller i andre sammenhænge.

- Vi har behov for klarhed og stabilitet for dansk erhvervsliv.

Derfor nytter det ikke noget, hvis danske virksomheder har en række mere eller mindre velovervejede trusler om afgifter – nye som eksisterende – hængende over hovedet, pointerer Peter Gæmelke.

Ensidig belastning
Han fremhæver desuden, at det er meget positivt, at regeringen ved at underfinansiere skattereformen får gjort den til en del af en helt nødvendig vækststrategi, men peger på, at der fortsat er ting i forslaget, som trækker den modsatte vej.

- Det gælder især på energiområdet, hvor den forhøjede elafgift og den øgede afgift på procesenergi ensidigt vil belaste dansk erhvervsliv. Det vil koste arbejdspladser, vurderer Peter Gæmelke.