Landbruget står overfor tre hovedudfordringer frem mod 2022. Først og fremmest ønsker erhvervet det øvrige samfunds accept. Dernæst skal produktionen baseres på viden, forskning og uddannelse, herunder teknologi og innovation. Og sidst, men ikke mindst, skal erhvervet kunne tjene penge samtidig med, at konkurrenceevnen bevares.

Det var hovedbudskabet fra de godt 160 deltagere, som i går mødtes i Odense for at diskutere »Dansk landbrug 2022«.

- Vi skal have et landbrug, som på et bæredygtigt grundlag producerer fødevarer af høj kvalitet, løser vores CO2 problem og bliver energileverandør i større udstrækning end i dag. Det betyder, at landbruget skal være parat til at bruge rådgivning og forskning og ikke have den teknologiforskrækkelse, som mange forbrugere har i dag overfor for eksempel bioteknologi, sagde EU-kommissær Mariann Fischer Boel på konferencen, der var den tredje af i alt fem visions-konferencer, som Dansk Landbrug afvikler denne vinter.

Miljø løst
Forstander på Dalum Landbrugsskole, Jørgen P. Jensen, pegede på, at mange af tidens miljøproblemer vil være løst i 2022.

- Vi vil have nogle helt andre teknologier til rådighed, end vi har i dag. Derfor vil vi i 2022 se store produktionslandbrug, som har orden i sagerne, og som er bredt accepteret i det øvrige samfund. Desuden vil der være en underskov af livsstilslandbrug, som producerer gourmetprodukter, sagde Jørgen P. Jensen.

Viden og teknologi
Når det gælder viden, forskning og uddannelse er det nødvendigt, at forskere og producenter deler viden, og at forskningen får bedre rammevilkår.

- Det er ikke kun landbruget, som har flyttet sig i 2022. Det har det øvrige samfund også. Derfor skal vi undervise fremtidens landbrugselever i innovation, sagde Dalum-forstanderen.

En konferencedeltager luftede den tanke, at fødevarer fremover slet ikke skal produceres i Danmark, men helt andre steder i verden, hvor der er mere landbrugsjord og bedre forudsætninger for fødevareproduktion. Danmark skal i stedet satse på udviklingsdelen indenfor fødevareproduktionen.

Det protesterede landbrugets formand kraftigt imod.

- Viden skabes der, hvor der er en produktion at spille sammen med. Vi kan ikke udvikle uden en produktion, sagde Peter Gæmelke.

Flere ejerformer
Landbruget skal også have gode rammebetingelser for at klare sig i fremtidens konkurrence på fødevareområdet. Et par af konferencens løsningsforslag gik på afkobling af produktionen og miljøpåvirkningen, individuel forædling af produkter, og store landbrug som kan give medarbejderne udfordring og sparring.

Ejerformerne i landbruget var også til diskussion.

- Vi skal bevare den landmandsejede model, som der ligger en utrolig dynamik i. Jeg er ikke til salg for billige penge fra pensionskasserne, sagde Peter Gæmelke.

Mariann Fischer Boel var ikke helt enig.

- Hvis vi skal have store enheder med moderne teknik og unge med den sidste nye viden i bagagen, så kommer landbruget til at se anderledes ud i fremtiden. Jeg går ind for selvejet, men der skal også være andre muligheder, og jeg er overbevist om, at selskabsformen bliver meget mere legitim i fremtiden, sagde EU-kommissæren.

(3)  14-17-02-ef