Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Hverken Anders Laustsens nye 4.000 kvadratmeter store kostald, de 300 malkekøer eller den topmoderne indretning med malkerobotter afslører, at besætningen er økologisk.

To porte i enden af stalden vidner dog om, at køerne kommer på græs fra den 20. april og frem til omkring den 1. november.

- De eneste forskelle, der er på en konventionel malkebesætning og vores, er, at vores køer kommer på græs, og vi sprøjter ikke i marken, siger mælkeproducenten, der også er formand for Kronjysk Landboforening.  

Han overtog ejendommen i Norup ved Havndal efter sine forældre i 1990. Dengang var der 43 hektar og 60 køer i bindestald.

I 1997 lagde han besætningen om til økologi og byggede ny kostald til 120 køer, og i 2007 blev der bygget endnu en ny kostald med plads til 380 køer. Sidenhen er der købt en ejendom i nærheden med 125 køer, der også er i gang med omlægning.

Løbende er jordarealet udvidet, og der hører i dag 330 hektar til ejendommen, og yderligere 330 hektar er forpagtet. Markerne er udlagt med græs, majs og korn til modenhed.

Arbejdslettelse
Da den nye stald blev bygget, blev der samtidig sat malkerobotter ind.

- Vi malkede tidligere to gange tre timer hver dag i en sildebensmalkestald. Det er altså meget tid, og det er på nogle skæve tider af døgnet, fortæller Anders Laustsen.

Formålet med robotterne var helt klart at minimere arbejdsbyrden for de ansatte.

- Det var svært at fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere, og det var især svært at finde den helt rigtige fodermester. De færreste mennesker trives med de skæve arbejdstider og slet ikke, når de stifter familie og får børn, og det kan jeg sagtens forstå, siger mælkeproducenten, der i dag har 8 ansat, hvoraf en er på deltid.

Nye færdselsregler
Selvom malkerobotterne var en stor arbejdslettelse for de ansatte, så var køerne ikke specielt tilfredse med systemet i starten. De skulle nemlig lære nogle nye færdselsregler at kende, da robotmalkesystemet også styrede ko-trafikken i stalden.

Både det og flytningen fra den gamle stald stressede køerne i starten, og de gik cirka 500 kilo mælk ned i ydelse hver.

Da foråret kom, og køerne skulle på græs, skulle der igen ændres på dyrenes rytme, og managementmæssigt set blev der afprøvet flere modeller for at få de græssende køer ind i stalden for at malke.

- Den bedste løsning er, at dyrene kommer ud i to hold på to forskellige folde i hvert staldafsnit. Der er i alt tre folde til hvert staldafsnit, så det er muligt at tage slet på markerne, forklarer Anders Laustsen.

Det tog også tid, og kostede yderligere 500 kilo mælk pr. ko, at vænne køerne til rytmen omkring malkning, når de var på græs.

- Det var dyrt i lærepenge og kostede os cirka en million kroner, fortæller Anders Laustsen, der dog kan glæde sig over, at køerne igen er på vej op på det tidligere niveau på 8.600 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko.

Græs giver glæde
Selvom det har kostet både tid og penge at få køerne til at fungere med robotterne, så ser Anders Laustsen det bestemt ikke som noget problem.

- Det er ikke et problem at have sine køer på græs. Det er en glæde, understreger han.

Han undgår de mudrede adgangsforhold til foldene, fordi gården ligger ideelt til formålet, og fordi der er anlagt gode og tørre transportveje til foldene.

- Jeg kunne sagtens håndtere op til 500 køer på græs, siger økologen, som også understreger, at der er steder, hvor det fysisk ikke er muligt at lukke køerne på græs på grund af jordens beskaffenhed eller beliggenhed.

- Men at det skulle være synd for køerne at lukke dem ud, den køber jeg altså ikke. Prøv at åbn stalddøren og se, hvor køerne helst vil være næsten uanset vejr og vind, siger han.

Det er ikke noget problem at få dyrene ud på græs, men de skal gennes ind til malkerobotterne. Den opgave er også gjort så let som mulig for de ansatte.

- Det er de færreste, der ikke synes, det er fint at få en tur på ATV’en om sommeren, når køerne skal gennes sammen, siger en smilende Anders Laustsen.

Nogle er sortbrogede, nogle er røde, nogle er rødbrogede, og nogle har helt hvide hoveder. Hvis man kigger lidt nærmere, kan man også se, at de er meget kødfulde.

Dyrene er Anders Laustsens, og er en del af en økologisk malkebesætning på 300 køer.

Mangfoldigheden i deres udseende skyldes, at der er rotationskrydsning i besætningen med SDM, RDM, finske Airshyre og franske Montbeliard.

- Vi har altid haft RDM her på ejendommen, fordi de er rolige, robuste og sunde, men de giver i gennemsnit 500 kilo mælk mindre end SDM, fortæller Anders Laustsen.

Mere mælk – mindre skavanker
Grunden til at Anders Laustsen ikke er gået helt og holdent over til SDM er, at selvom de er nok er verdens bedste til at malke, så er de nok også de mest disponerede overfor sygdomme, de har svagere ben og får nemmere yverbetændelse, mener han.

- Vi krydser med SDM for at få mere mælk, fortæller økologen, hvis besætning er på vej til at give 8.600 kilo mælk pr. ko om året.

Mere kød
Anders Laustsens tyrekalve sælges til Niels Skovballe Hansen, Hesselballe ved Hjortshøj, der har mellem 400 og 500 stude.

Han er også glad for dyrene fra Anders Laustsen, for de er kødfulde.

- Man kan se på dem, at det er stærke dyr. Det gør også, at de er mere robuste og har mere at tære på, hvis de skulle blive syge, siger mælkeproducenten.

- Og så er det spændende at se hvilke farver, der kommer, når der kommer nye kalve, tilføjer han.