Døde grise og spild af foder mærkes kontant i krisetider, hvor det er ekstra vigtigt at fokusere på omkostninger og effektivitet i produktionen.

- Man skal se på sin svineproduktion, som man ser på en hvilken som helst anden virksomhed. Der er ikke plads til spild i stor skala, hvis man vil have en god økonomi. Hver gang, der dør en gris, mister man indtjeningspotentiale, og der bliver skrevet ekstra kroner på udgiftssiden i form af foderspild og udgifter til Daka, sagde svinerådgiver Michelle Christiansen på et velbesøgt fyraftensmøde i Patriotisk Selskab i sidste uge med temaet »Svineproducenter under pres«.

Og der er mange penge at hente ved at optimere produktionen.

Stor spredning  
Spredningen imellem de mest effektive og de mindst effektive svineproducenter er fortsat så stor, at der kan hentes 1.548 kroner i dækningsbidrag pr. so, hvis man løfter sig fra den mindst effektive gruppe og op i den mest effektive. Tilsvarende kan der hentes 65 kroner pr. smågris og 115 kroner pr. slagtesvin.

- Hvis man har en lav effektivitet, kan det betale sig at tage nogen med på råd. Måske synes man, at gode råd er dyre, men hvad betyder 5-10 eller måske 20.000 kroner i rådgivning, hvis der kan hentes så meget, sagde Michelle Christiansen og tilføjede, at man først og fremmest skal fokusere på det, der gør en forskel.

- Noteringen kan man ikke gøre noget ved, men man kan sørge for få grisene sendt af sted til slagteriet på det rigtige tidspunkt indenfor basisnoteringen. Man kan heller ikke gøre så meget ved foderpriserne. De er, som de er. Men man kan gøre noget ved sin fodereffektivitet, sagde svinerådgiveren og pegede på en række andre forhold såsom dødelighed, tilvækst og effektive medarbejdere, der også har indflydelse på effektiviteten og indtjeningen i svinestalden.

Fokus på likviditet
Optimering og omkostningsbevidsthed er vigtige forudsætninger for en god økonomi, men det er ikke nok, fastslog seniorkonsulent Karsten Hansen.

- Svineproduktionen kommer ikke videre uden en højere notering, og hvor det i 2007 kostede 800 kroner at producere en gris fra fødsel til slagtning, så koster det i dag 850 kroner. Med de prognoser, der er meldt ud om noteringen i år, så betyder det, at det er på vippen, om det kan betale sig at producere grise, sagde Karsten Hansen, der betegnede 2009 som et overlevelsesår for svineproducenterne.  

Derfor er det vigtigt for svineproducenterne at tænke i likviditet og være forudseende, hvis man får behov for bankens hjælp. For det tager lang tid at få bevilget ekstra kredit under finanskrisen.

Omtanke
Konsulenten advarede samtidig mod at spare de forkerte steder, for eksempel på medarbejderstaben.

- Tænk jer godt om, før I skærer ned på medarbejderne. Hvis I kan undvære en medarbejder, så kan man spørge, hvorfor I har været for mange folk tidligere. I skal også overveje, om I selv har tid og overskud til at tage flere timer i stalden samtidig med, at I fortsat skal følge med i budgetterne og klare de hårde bankforhandlinger, sagde Karsten Hansen, som også advarede mod spekulationsforretninger og lån af penge hos familien.

- Man skal tænke sig meget godt om, understregede han, før man låner 200.000 eller 500.000 kroner af familien, som måske har sparet dem op til alderdommen. Man skal virkelig være sikker på, at det er det, der skal til for at overleve. Det er langt bedre at have familien i baghånden, hvis det går rigtig skidt og man går konkurs. Så kan det være guld værd at låne 50.000 kroner af familien til et indskud i en bolig, så familien kan leve videre. Det er meget mere værd, end hvis man havde stoppet 200.000 eller 500.000 kroner i et bundløst hul for et halvt år siden.

Åbenhed og ærlighed nogle af de vigtigste nøgleord, hvis man havner i en alvorlig økonomisk krise med sin bedrift. Det fortalte kyllingeproducent Jørgen Møller Andersen, Thurø, om på Patriotisk Selskabs fyraftensmøde ud fra egne erfaringer.

2005 tegnede til at blive et rimeligt godt år for kyllingeproducenterne med stigende afregningspriser. Men så kom først de 12 tegninger af Muhammed i Jyllandsposten. Derefter fulgte udbrud af fugleinfluenza, og det udløste et fald i noteringen på 50 øre.

- På et tidspunkt i 2006 begyndte vi at se lys for enden af tunnelen, men så kom der et nyt udbrud af fugleinfluenza, så eksportmarkederne lukkede helt og slagteriet måtte lægge store mængder på lager. Vi skulle med andre ord helt ned og ligge, fortalte Jørgen Møller Andersen.

Rigtig løsning
- Når det går rigtig skidt, fortsatte han, så begynder man at tænke på, om man selv gør noget forkert. Er ens resultater gode nok, og trives man selv og ens familien med det, man arbejder med, eller er lønarbejde eller et andet erhverv et bedre alternativ?

Via rådgivning fra Patriotisk Selskab og møder med banken, hvor alt blev vendt, blev resultatet, at Jørgen Møller Andersen fortsætter med sin produktion.

- Et par uger efter mødet med banken steg noteringen, og prisudviklingen på korn og kyllinger har været positiv. Det var med andre ord den rigtige løsning, vi tog, sagde Jørgen Møller Andersen, som understregede, at det vigtigt at snakke åbent om problemerne og ikke være bange for at bede om hjælp, når man havner i en krise.