I Landbrug FYN den 22. december 2008 kritiserede Karl Jørgensen, Rydskov, under overskriften »Diskriminerende afregning« et forslag fra Danish Crown om at betale 30 øre ekstra pr. kg til svineproducenter, der leverer flere end 30.000 slagtesvin om året.

Karl Jørgensen kaldte forslaget diskriminerende og fandt, at det lå langt fra andelstanken og ville medvirke til en yderligere forstærkning af strukturudviklingen i landbruget.

Forskel på leverandører
Den »bold«, som Karl Jørgensen med sit indlæg kastede i luften, er blevet grebet af Torben Povlsen, der på »Ledstedlund« ved Frørup har 620 søer med afsætning af 16.500-17.000 30-kg smågrise om året plus produktion af 1.500-2.000 slagtesvin. Torben Povlsen er desuden medejer af PH Produktion, der omfatter 510 søer, produktion af 11.000 slagtesvin og salg af de resterende ca. 3.000 smågrise til pulje.

- Jeg har stor respekt for dem, der har været med til at opbygge systemet med andelsvirksomheder, siger Torben Povlsen. Men den holdning, at ingenting må tages op til vurdering, kan være med til at sætte den danske svineproduktion skakmat.

- Jeg mener, at andelsprincipperne stadig fungerer, men vi må erkende, at der er forskel på små og større leverandører. Spørgsmålet er, om forskellen er tydelig nok i dag? Og om Danish Crown kan tillade sig at være selektiv nok?

Et stabilt slagteri
- De producenter, som i dag ikke leverer til Danish Crown og måske får 20-40 øre mere pr. kg - med en anden risikoprofil - de tjener flere penge i dag, men selskabet får ingen gavn af det. Og ham, der leverer til et andet selskab, kan stadig udkonkurrere Karl Jørgensen.

- Jo flere, der leverer til Danish Crown, jo flere penge tjener vi alle sammen. Jeg er også nødt til at sige, at vi alle er afhængige af, at vi har et stabilt slagteri. Og mere afhængig jo mindre man er. Sagen er, at jo mindre man leverer, des mindre attraktiv er man, når man skal ud og prøve at sælge sine grise på det frie marked.

Politisk selvmål
- Jeg synes, det er fint, at man har en holdning og har interesse i det, der foregår. Men spørgsmålet er, om man stadig er afhængig af, at slagteriet virker rigtigt, og at man får den rigtige notering for grisene?

- For mig er det vigtigt, at man ser bort fra »foreningspolitik«. Det interesserer mig ikke, om nogen er medlem af familielandbruget, landboforeningen eller tolvmandsforeningen. Men deres politiske holdninger skal ikke føres over på slagteriets muligheder for at fungere i det samfund, vi har i dag.

- Vi er i en situation, hvor vi ikke kan tillade os at lade være med at undersøge muligheden for at øge antallet af grise - måske gennem differentieret afregning. I modsat fald laver vi et politisk selvmål.

Tilpasning til tiden
- Jeg forstår godt, fortsætter Torben Povlsen, at folk reagerer markant på et markant udspil, der lægger op til store differentieringer på en unuanceret måde. Forslaget er væk, men det har været med til at starte en debat.

- Det må ikke tilsløre, at nogle af os er med på, at Danish Crown skal have lov at undersøge mulighederne til bunds for, at slagteriet kan arbejde.

- Vi kan klandre samfundet for at tvinge os tilbage til stokrosernes tid. Men hvis vi vil drive andelsselskaber som i starten - uden at tilpasse dem til tiden - så overlever de ikke.

Det skal være attraktivt
- Hvis Danish Crown ikke kan overleve, fordi de store leverandører rejser, så vil noteringen falde drastisk for dem, der er tilbage. Omkostningerne for at producere grise på en ejendom, der kun kører på halv kraft, er jo også alt for stor.

- Slagteriet står i den situation, at de enten må ud at finde flere grise eller tilpasse kapaciteten. Hvis de skal kunne klare sig i konkurrencen, så skal der flere grise til.

- Hvis myndighederne ikke sørger for en sagsbehandling, så vi kan få nogle flere grise - og vi på grund af finanskrisen ikke kan låne flere penge, så må slagteriet ud at finde flere grise ved nye leverandører i stedet for dem, der stopper. Og for at få dem, er det nødvendigt at gøre det attraktivt at levere.

Produktion i dårlige tider
- Jeg kører stadig med fuld drift. Man er tvunget til at køre på - også i dårlige tider. Men når jeg ser mig rundt omkring, kan jeg finde flere, som har valgt at stoppe eller holde pause med grise, fordi det er en bibeskæftigelse.

- Det har en fuldtids svineproducent ikke mulighed for. På grund af størrelsen kan vi ikke bare lukke i dårlige tider. Vi er nødt til at producere løs også i dårlige tider, mens deltidsproducenterne bare kan lukke ned. Man kan sige at den store producent er med igennem både dårlige og gode tider, hvor flere af de mindre kan vælge til og fra. De, der producere igennem, holder så slagteriet i gang til dem, der kun vælger at være med i de gode tider, er det rimeligt?, slutter Torben Povlsen.