Ny stald til 600 køer

Hardy Larsens spritnye stald med plads til 600 køer er bygget på bar mark på ejendommen Nørre Fuglsang i Manstrup ved Aggersund, og forandringen fra opstarten i 1971 på ejendommen med otte køer er dermed total.

Selvom stalden er stor, er den overraskende nem at overskue, for der er tænkt på logistikken i alle henseender.

Den store malkeafdeling er opdelt efter firekløverprincippet i fire forskellige afdelinger. I midten er der nu i alt fem malkerobotter, men der er gjort klar til tre mere, så der er to til hver afdeling, når besætningen bliver fuldtallig.

Fra malkeafdelingen er der adgang til kælveafdeling og kalvestald, der ligger parallelt med malkeafdelingen. For enden af kælveafdelingen ligger foderladen.

En mand – en ko
Staldens opbygning betyder blandt andet, at der altid kun skal en mand til at flytte en ko, uanset hvor den skal hen, og hele staldbygningen kan hurtigt overskues.

Der er især en fordel i kælvningsafdelingen, som kan passes af en mand – også om natten.

- Det er nødvendigt i en stald af den her størrelse, for der kommer altså fire kalve i døgnet, forklarer Jens Heden fra byggefirmaet Gråkjær, der står bag byggeriet af stalden.

Alt ud – alt ind
Kalvene går i en sektionsopdelt stald. Indtil de er mellem tre og fire uger går de i enkeltbokse, og derefter løftes inventaret ud af stalden, så kalvene går sammen i en stor flok, indtil de er seks måneder gamle. Det er, hvad Gråkjær kalder alt ud-alt ind princippet.

- Der kommer ikke nye dyr ind i flokken i de enkelte sektioner, og det mindsker smittetrykket, forklarer Jens Heden.

Staldinventaret vaskes, inden det bruges til et nyt hold kalve.

Arbejdsbesparende
At det kun kræver en mand at flytte en ko er arbejdsbesparende, og det er der lagt meget vægt på i den nye stald.

- Det skal helst ikke være fysisk arbejde det hele. Vi skal have bedre tid til opsyn og management, forklarer Hardy Larsen, der har tre ansatte og driver godt 400 hektar.

Derfor er størstedelen af arbejdsgangene i stalden også automatiserede. Der er malkerobotter fra Lely, fuldautomatisk foderanlæg fra Mullerup, automatisk strømaskine fra Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S og skrabeanlæg ved sengebåsene.

- Men maskinerne kan ikke passe dyrene. Det er vores opgave, slår Hardy Larsen fast.

Plads og masser af det
- Plads, plads og plads.

Så enkelt beskriver Jens Heden tankerne bag ikke alene malkeafdeling men også kælvningsafdeling. I malkeafdelingen er der cirka 12 kvadratmeter pr. ko, og i kælveafdelingen er der separate kælvebåse og to store løsdriftsbåse, som også fungerer som aflastningssti for svage køer.

- Hvis køerne er i et roligt og stressfrit miljø, så går kælvningerne generelt nemmere, og koen er i gang i malkeafdelingen med det samme, fortæller Jens Heden, der har set at der i andre staldbyggerier efter samme devise, er markant færre løbedrejninger og tilbageholdt efterbør efter kælvning.

Kælveafdelingen er videoovervåget. Overvågningen kører over bredbånd, så både Hardy Larsen og medarbejdere kan følge udviklingen i stalden hjemme fra deres egen PC.

Højhygiejnisk foderkøkken
Hygiejnen er i højsædet i den nye stald ved Løgstør, og den starter allerede ude i de fire, nye, støbte siloer, der ligger lige uden for porten til foderladen. Her kommer grovfoderet ind i tre store påslag, og korn, sojaskrå og kraftfoder opbevares i seks spånsiloer, inden det blandes med tilskudsmidler og stråfoder i det automatiske foderanlæg.

På intet tidspunkt har hunde, katte eller skadedyr adgang til foderet.

- Det her er nok en af de første stalde i landet med et højhygienisk foderkøkken, vurderer Jens Heden.

Foderhåndteringen er ikke alene hygiejnisk, den er også meget nøjagtig, og der kan blandes forskellige blandinger til de forskellige sektioner i malkeafdelingen.

- På den måde nærmer mælkeproducenterne sig svineproducenterne, og der er mange penge at hente ved at udfordre nøjagtigt, siger Jens Heden.

Ren og uren zone
Til kalvestalden hører også et isoleret køkken, hvor man kan mikse mælkeblandinger til kalvene. Det er ikke bare mere hygiejnisk, det giver også et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.

Hygiejnen er ført helt igennem, og i kælveafdelingen har man delt stalden op i en ren og en uren zone. Den rene zone er foderbordene i hver side, og den urene zone er i midten, hvor køerne krydser gangen, og hvor der muges ud.

Mellem kælve- og kalveafdelingen og malkeafdelingen er der etableret en klovbeskæringsboks, hvor køerne beskæres, inden de kommer ind i kælveafdelingen.

Boksen er fuldhydraulisk til glæde de ansatte og mere skånsom for koen. Boksen er også nem at rengøre efter brug, og eventuelle klovproblemer kan behandles i rene omgivelser, hvor forbindinger og andre remedier også er placeret. Nemt og hygiejnisk som resten af staldkonceptet.

Dyrevelfærd
Og hvad så med dyrevelfærden? Den gennemsyrer hele staldprojektet, og dyrevelfærd kommer helt af sig selv i en stald, hvor der er tænkt på, hvordan køerne får den højeste ydelse.

- Det hænger sammen, siger Jens Heden og fortsætter:

- Hvis du ikke har styr på din besætning, dit papirarbejde, fodring og så videre, så går det galt. Hvis man ikke tjener penge på sin besætning, så har man heller ikke råd til at lave forbedringer i stalden, understreger han.

- Vi synes, at alle staldens dele går op i en højere enhed, der passer både os og dyrene godt, supplerer Hardy Larsen.

Hardy Larsen, Mansted ved Løgstør, har udvidet sin besætning fra 275 køer til at skulle malke 375 i alt. Den nye stald har plads til i alt 600 køer. Det giver nye udfordringer, mener han.

- Den største udfordring ved at udvide til så mange køer er management. Nu skal vi have fokus på nogle andre ting, siger han.

Opgaverne bliver nu især tilsyn, siger mælkeproducenten, der er gået fra at have 145 årskøer i den gamle stald til nu at skulle op på 375 i første omgang.

- Der skal følges op på de opgaver, der opstår, køerne skal goldes til tiden, og de skal gøres klar til den nye kalv og så videre, siger han.

Automatik
Den nye stald er derfor også automatiseret med malkerobotter, fuldautomatisk fodringsanlæg, spalteskraber og strømaskine.

- Det har vi netop valgt, fordi det hele ikke skal være håndens arbejde, og vi skal have frigjort tid til de væsentligste opgaver, siger Hardy Larsen og understreger, at maskinerne ikke kan passe dyrene.

Det er det, han og de tre ansatte skal bruge deres tid på.

Ansvar
Jens Heden, der er produktansvarlig for kvæg ved byggefirmaet Gråkjær, der står bag staldbyggeriet, mener, at det kan være en god idé, at der for eksempel er en fast medhjælper tilknyttet hvert enkelt staldafsnit.

- Det er den model, vi tror på, fordi arbejdspladsen bliver mere spændende, hvis den enkelte medarbejder har sit ansvarsområde, som han eller hun overvåger og passer, siger han.

Tigerspring
Også Jens Heden er enig med Hardy Larsen i, at de større dyrehold bringer nye udfordringer med sig.

Hos Hardy Larsen har man valgt at dele malkeafdelingen i fire sektioner. På den måde kan man dele besætningen op i faste grupper eller efter for eksempel alder, ydelse eller laktation.

- Her i Danmark skal vi til at gøre os nogle erfaringer med større dyrehold i grupper, og hvordan de opdeles. Vi kunne tage og kigge til udlandet, for der er de mange steder foran os, men det er vi ikke gode til, siger Jens Heden.

- Mælkebesætningerne i Danmark har jo taget et tigerspring med hensyn til størrelse, så nu skal vi til at finde ud, hvordan vi håndterer det. Hos Gråkjær tror vi på opdeling i faste grupper, siger han.

En arbejdsgruppe under justitsministeriet arbejder nu på forskellige problemstillinger, som er beskrevet af Det Dyreetiske Råd i en udtalelse om malkekvæg. 

- De arbejder ud fra et forkert grundlag. Deres referencestald er for dårlig, mener Jens Heden, der er produktansvarlig for kvæg hos byggefirmaet Gråkjær.

Han har netop været til indvielse af en nybygget stald til 600 køer, som Gråkjær står bag. Her er der taget alle forholdsregler for dyrevelfærden.

- Den professionelle mælkeproducent vil ikke have taberkøer og accepterer ikke, hvis hans køer ikke trives. Det er der ikke økonomi i, og landmanden lever altså også af, at der er høj velfærd i hans stald, for ellers kvitterer køerne ikke med en høj ydelse, siger han.

Nye tiltag i gang
Jens Heden understreger også, at der mange steder allerede er sat nye tiltag i gang, der skal forbedre dyrevelfærden for malkekvæget.

- Lige nu projekterer vi mellem 10 og 12 nye stalde, hvor der er taget hensyn til både kælveafdeling, skånebokse, brede gangarealer og så videre, fortæller han.

- De nye stalde tager hensyn til, at der ikke bliver nogen såkaldte taberkøer, understreger han.

Jens Heden ville ønske, at arbejdsgruppen ville tage ud og se en af de nybyggede stalde, for på den måde at få et ordentligt referencegrundlag.

Arbejdsområde
Arbejdsgruppen udgøres af repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kvæg, Landbrugsraadet, Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet, Fødevareministeriet (Danmarks JordbrugsForskning), Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og fra Justitsministeriet.

Arbejdet omfatter blandt andet arealkrav, gruppestørrelser, udformning af gulv og belægning, kælvnings- og sygebokse, tidspunkt for adskillelse mellem ko og kalv, sengebåse, ædepladser, anvendelse af bindestalde, miljøberigelse, afgræsning, mælkefodringsmetoder til at dække kalves pattebehov, klovbeskæring og teknologien i staldene.