RECIRKULERING: Gødningspriserne øger interessen for halmaske, og forudsat at asken sorteres, er det glimrende gødning. Ny Bioaskebekendtgørelse gør ikke mulighederne mindre.
Med de nuværende gødningspriser er der god økonomi i at anvende halmaske som gødningsmiddel. Indholdet af kalium, fosfor og magnesium udgør en stor næringsstofmæssig værdi, men i asken opkoncentreres også uønskede grundstoffer fra halmen, det gælder specielt cadmium.
Miljøstyrelsen, der regulerer anvendelse af halmaske på landbrugsjord, udarbejdede i august en ny bekendtgørelse for området.
Ingen stramninger
- Ændringerne er til at overse. Der er ikke lavet ret meget om i bekendtgørelsen, og papirgangen er også uden de store ændringer, siger Mogens Munk, som er planteavlskonsulent i LandboSyd.
Han ser ikke bekendtgørelsen som en stramning.
- Der er to ting, der styrer i praksis. Vi må højest udbringe 90 kilo fosfor pr. hektar over en periode på tre år, og højest fem ton asketørstof over en femårig periode, pointerer han.
Mogens Munk vurderer, at man sjældent kommer op i nærheden af cadmiumloftet, fordi asken mange steder er meget ren.
Lavt cadmiumindhold
- Enstedværket i Åbenrå har altid et lavt indhold af cadmium i asken, siger han og nævner et aktuelt eksempel fra en gødningsplan, der ligger foran ham på skrivebordet.
- Her tildeles 0,2 gram cadmium pr. hektar, og når det sker to gange i løbet af fem år, bliver det 0,4 gram i alt. Det skal sammenholdes med grænsen, der er på 0,8 gram cadmium pr. hektar pr. år eller fire gram over en femårig periode, forklarer planteavlskonsulenten, som formidler al aske fra Enstedværket.
Han vurderer, at forholdene kan være vanskeligere nogle steder, og nævner områder på Sjælland, hvor planteavlerne er kontraktmæssigt tvunget til at tage en bestemt mængde aske retur.
Lettere for mange
Leif Knudsen, chefkonsulent på Landscentret Planteproduktion, ser heller ikke bekendtgørelsen som nogen stramning.
- Det er en tilpasning. Man har prøvet at gøre det lettere for de, der modtager bundaske og kun anvender en askemængde, der svarer til den mængde halm, som er dyrket og leveret fra egne arealer. For dem er der ikke indberetningspligt, siger han.
- Man har også forsøgt at ændre de stive grænser for cadmium. Bekendtgørelsen er et forsøg på forenkling, tilføjer Leif Knudsen.
Dækker behovet for P og K
- Asken er god til at holde kaliumtallene oppe. I praksis udbringes den i to omgange over fem år for at fordele kalium jævnt. Og så regner vi to år tilbage og to år frem, for at styre fosfortildelingen. Meget anvendes til korn og frø – typisk fire-fem ton pr. hektar – hvilket normalt dækker en afgrødes behov for kalium og fosfor, fortæller Mogens Munk.
I det østlige Sønderjylland er der megen vintersæd, og de fleste får asken bragt ud på stubjord i efteråret før såning.
- Det er også godt i sædskifter med kartofler, men det udbringes normalt enten året før eller efter kartoffelafgrøden, fordi opløseligheden af kalium varierer. Kartoflers kaliumforsyning skal styres rimelig præcist, og det gøres lettere med handelsgødning, siger han.
Ifølge Mogens Munk giver de nye standarddeklarationer muligheder for at gødske mere sikkert med aske over en femårig periode.
- Hvis askens indehold ligger fast, så kan man lettere planlægge efter det, siger han.
»Oprensning af landbrugsarealer«
Under afbrændingen ender størstedelen af halmens tungmetaller i flyveasken, og når denne fraktion sorteres fra, kan bundasken normalt udbringes uden forhindringer.
- De fleste værker kan sortere asken, og når de sorterer flyveasken fra, får landmændene reelt ikke så meget cadmium retur, som de leverer. Faktisk kan man tale om »oprensning af landbrugsarealer«, understreger Mogens Munk.
- De høje gødningspriser har absolut øget planteavlernes efterspørgsel på aske. Når udbuddet samtidig er faldet lidt, er det ikke alle, der kan få leveret, oplyser han.
Asken leveres og spredes uden omkostninger for landmanden.