Danish Crown ændrer nu princip for, hvordan renter på finansiering af blandt andet smågrise, kalve og a conto udbetalinger fastsættes.

Fremover vil renten årligt blive beregnet som rentesatsen på en 10-årig dansk statsobligation plus et tillæg på 2,5 procentpoint. Med den aktuelle statsobligationsrente på 2,3 procent betyder det, at den samlede rente falder fra 7 til 4,8 procent.

- Jeg er sikker på, at vores ejere vil sætte pris på ændringen, der betyder, at renten falder med 2,2 procentpoint og vil således yderligere forbedre økonomien for en andelsejer i Danish Crown, der benytter sig af vores finansieringsmuligheder,” siger Nicolaj Nørgaard, daglig leder af Danish Crown Ejerservice.

Den nye rente gælder fra 8. maj 2025 og vil blive reguleret, hvis markedsrenten ændres med mere end 0,5 procentpoint.

Finans