Når æblerne fortæller herregårdens historie

Der er noget særligt ved et gammelt æbletræ. Det står ikke bare med frugt på grenene, men bærer også på en historie om smag, husholdning og det landskab, det gennem generationer har været en del af.

Den historie får lov at fylde på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum i efterårsferien. I museets historiske æblehave vokser op imod 100 gamle æblesorter, og netop æblerne bliver omdrejningspunktet for en række aktiviteter, der skal føre gæsterne tættere på herregårdens liv og arbejde i gamle dage.

For hundrede år siden var efteråret ikke først og fremmest en årstid for tæpper, levende lys og varme drikke. Det var en arbejdsperiode, hvor årets høst skulle bjærges, og hvor et stort arbejde ventede, hvis madkamrene skulle række gennem vinteren.

På en herregård blev der plukket frugt, slagtet dyr, syltet, henkogt, tørret og saltet. Æblerne kunne blandt andet presses til most, så noget af høsten kunne gemmes og bruges senere på året.

- Mostning var før i tiden en måde at konservere æbler på, så man kunne have glæde af dem langt ind i vinteren, fortæller museumsinspektør Sara Utvaag.

Fra gren til flaske

Dengang fandtes hverken supermarkeder, køleskabe eller frysere til at gøre forsyningssituationen mindre afhængig af årets gang. Derfor var efterårshøsten afgørende for, om der var mad nok i de kolde måneder.

I efterårsferien kan museets gæster selv prøve en lille del af arbejdet. Æblemosteriet holder åbent alle dage, og her begynder processen ude blandt træerne.

Gæsterne kan vælge mellem de mange historiske sorter, samle deres egen blanding og derefter følge æblernes vej gennem vask, hakning og kværning, før saften til sidst presses ud. Resultatet bliver en æblemost, som ikke nødvendigvis smager helt som naboens. Kombinationen af sorter er med til at bestemme både sødme, syre og karakter.

Ifølge Sara Utvaag er mosteriet efterhånden blevet en fast tradition for mange familier, fordi både børn og voksne kan være med i hele processen.

Høsten som kulturhistorie

Det sanselige spiller dermed en vigtig rolle. Historien bliver ikke kun noget, der kan læses på en planche eller betragtes gennem en montre. Den kan plukkes ned fra et træ, holdes i hånden og til sidst smages.

Fotografierne fra museet viser også netop denne del af oplevelsen: kurve fyldt med æbler fra herregårdshaven, børn med hænderne i arbejdet og flasker med den færdige most. På den måde bliver den gamle husholdning gjort konkret – om end under betydeligt mere bekvemme forhold end dem, herregårdens ansatte arbejdede under.

Æblerne står heller ikke alene. I forbindelse med mosteriet viser museet en særudstilling om æbler og høsttid, hvor gæsterne kan blive klogere på selvforsyning, konservering og de mennesker, som stod for arbejdet med at sikre herregårdens vinterforråd.

En anden tid

Dermed bliver efterårsferien også en fortælling om en husholdning, hvor årstidernes rytme havde langt større betydning end i dag. Frugtens modenhed, høstens størrelse og mulighederne for at gemme råvarerne var helt konkrete vilkår i hverdagen.

For de yngste gæster er der desuden lagt et spor gennem herregården, hvor børnene skal hjælpe husjomfruen med at opklare mysteriet om nogle forsvundne hasselnødder. Og når både mysterier og æbler har krævet deres, holder herregårdskøkkenet åbent med kaffe og hjemmebagt kage.

Gammel Estrup har åbent alle dage fra den 10. til 18. oktober klokken 10-17. Det koster 40 kroner at lave en flaske æblemost med hjem. Entréen er 160 kroner for voksne, mens børn under 18 år kommer gratis ind. Billetten giver samtidig adgang til Det Grønne Museum.