Juraprofessor om ministers grisestop: - Det er en ny Tamilsag

Onsdag meddelte natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) i en pressemeddelelse, at han straks sætter en stopper for alle udvidelser af konventionelle grisebesætninger.

Det får en hård medfart fra Peter Pagh, juraprofessor ved Københavns Universitet.

- Hverken ministeren eller, for den sags skyld, regeringen er hævet over grundloven. Det har man haft tidligere eksempler på. Nogen kan måske huske minkene og forskellige andre ting, lyder det fra Peter Pagh.

Hermed slår juraprofessoren fast, at der ikke eksisterer noget lovgrundlag for at gøre det, som ministeren meddelte i sin pressemeddelelse onsdag.

Den der dekretmetode, man har udviklet på Slotsholmen, var lidt dyr i sagen omkring minkfarmene, og jeg tror ikke, jeg vil anbefale en gentagelse

Peter Pagh, juraprofessor, KU

Kræver en lov

- Godkendelse af etablering eller udvidelse af grisebrug er reguleret i husdyrbrugloven, og selv om ministeren efter loven har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, har ministeren ingen instruktionsbeføjelse over for kommunerne, forklarer Peter Pagh, der fortsætter:

- Hertil kommer, at husdyrbruglovens forskellige bemyndigelser ikke giver ministeren hjemmel til at gennemføre et sådant generelt stop for sagsbehandling af ansøgninger om godkendelse af grisebrug, hvorfor et sådant indgreb kræver en lovændring. Og selv hvis man måtte antage, at der måtte være hjemmel i husdyrbrugloven, foregår reguleringen i Danmark ikke ved pressemeddelelser, men ved bekendtgørelse.

Professoren fastslår dermed, at det vil være ulovlig forvaltning, hvis ministeren uden lovhjemmel stopper behandlingen af ansøgninger eller kræver, at behandlingen sker efter en lov, der ikke er vedtaget.

Peter Pagh drager endda parallel til minksagen, hvis ministeren holder fast i sit øjeblikkelige stop for behandlingen af ansøgninger om udvidelser af grisestalde.

- Ministeren kan ikke stoppe godkendelser, mens han venter på, at en lov går igennem. Den holder ikke, siger han.

Og ifølge Peter Pagh har ministeren slet ikke lovhjemmel til at stoppe sagsbehandlingen.

Må vente på lov

- Det er rimeligt indlysende, at hvis en minister kan kræve, at ansøgninger, der er indsendt på grundlag af den eksisterende lovgivning, ikke må behandles, fordi man agter at vedtage en ny lov, så må man sige: Ja, men så har du taget forskud på glæderne.

- Grundloven har nogle regler for at vedtage love, og det må man så få på plads, inden man gennemfører indgrebet. Man kan ikke sige, at det er et lille indgreb.

Professoren forklarer, at ministeren inden for loven kan udstede regler, men han understreger, at ministeren ikke har lovhjemmel i den gældende husdyrlov til et generelt forbud mod at behandle ansøgninger om udvidelser af grisebesætninger.

Ny tamilsag

Her drager Peter Pagh en direkte parallel til den såkaldte »Tamilsag« fra 1987, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) stillede behandlingen af tamilske familiesammenføringssager i bero, selv om ansøgerne havde krav på behandling efter den gældende udlændingelov. Beslutningen blev senere fastslået som ulovlig, og Ninn-Hansen blev dømt ved Rigsretten.

Ifølge Peter Pagh er det det samme, som Christian Rabjerg Madsen gør her:

- Han forbyder ikke udvidelser. Han stopper »bare« for sagsbehandlingen. Og det var jo sådan set det samme, som Ninn-Hansen gjorde, hvis nogen kan huske det.

Forvaltning skal se stort på ministerindfald

Derudover drager professoren en parallel til en klagenævnsafgørelse, der ligger få år tilbage, hvor Middelfart Kommune havde indført et forbud mod nye store grisefarme, men det blev underkendt af klagenævnet, fordi kommunen ikke havde hjemmel til det.

- Det har ministeren heller ikke, fastslår Pagh.

Han er ret klar i mælet omkring, at forvaltninger skal behandle ansøgninger på det gældende lovgrundlag »og ikke på grundlag af ministerens forskellige indfald«, som han kalder det.

- Det er ret simpelt: Det gældende lovgrundlag, gentager han.

Pressemeddelelser kan ikke erstatte lov

Endelig retter juraprofessoren en sønderlemmende kritik af det, han kalder for ministerens forsøg på at udstede beslutninger og dekreter via pressemeddelelser.

- Sådan fungerer det altså ikke, understreger han.

- Det er jo sådan her i landet, at vi ikke laver love som pressemeddelelser.

- Og man kan altså ikke bestemme noget, som man ikke har lovhjemmel til. Man skal have lovhjemmel her, og det er der altså ikke, fastslår han.

Peter Pagh understreger, at hvis man ønsker lovhjemmel til nogle foranstaltninger, skal man i Folketinget og have den lovhjemmel.

Husk grundloven

- Den der dekretmetode, man har udviklet på Slotsholmen, var lidt dyr i sagen omkring minkfarmene, og jeg tror ikke, jeg vil anbefale en gentagelse, siger han og erklærer sig som tilhænger af, at man i det danske demokrati holder sig til grundloven.

- Det tror jeg, man gør klogest i at holde fast ved, lyder anbefalingen til det politiske system.

- Men det er klart, at hvis man vil have et system, hvor man synes, at den slags bare bestemmes af regeringen, så er det selvfølgelig noget andet. Men så skal man nok lige skifte grundloven ud undervejs, lyder det sarkastisk.

Lige så stålsat, som Peter Pagh er omkring, at ministeren ikke har ret til at stoppe sagsbehandlingen af udvidelser, inden der er en lov, der giver ham hjemmel til det, så mener han til gengæld ikke, at EU-lovgivningen spænder ben.

EU ingen hindring

- EU-lovgivningen stiller ikke krav om, at man i Danmark skal have en bestemt størrelse griseproduktion. Så hvis man fra dansk side ikke ønsker, at der skal være grisebrug, eller at eksisterende grisebrug ikke skal kunne udvides, så tror jeg ikke ret meget på en EU-retslig vinkel, siger han.

Han vurderer derfor, at Folketinget godt kan beslutte reguleringer, som gør, at der i praksis produceres færre danske grise i Danmark.

- Men hvor meget der så eksporteres, og hvor mange der anvendes eller sælges i Danmark, kan man ikke regulere på den måde.

Frederik Waage, professor i EU-ret ved Syddansk Universitet, har ellers tidligere udtalt til Effektivt Landbrug, at regeringens planer om at begrænse dele af den danske griseproduktion er på kollisionskurs med EU-retten.

Røde lamper i EU

Regeringen har tidligere begrundet sit ønske om stop for udvidelser med, at man ønsker at begrænse eksporten af smågrise og slagte flere grise i Danmark, men ifølge Waage er der nogle »røde lamper, der blinker« på grund af EU's regler om, at man ikke – på nær nogle ganske få undtagelser – må indføre kvantitative eksportrestriktioner – eller for den sags skyld – importrestriktioner.

Ifølge professoren er eksportrestriktioner ikke blot som hovedregel forbudt ifølge EU-retten, medmindre de kan begrundes i særlige undtagelser og samtidig opfylder krav om proportionalitet. Om regeringens foranstaltninger har den tilsigtede effekt kan være vanskeligt at vide på forhånd, men ifølge professoren må man heller ikke oprette foranstaltninger, der vil have tilsvarende effekt.

Waage henviser i den forbindelse til regeringsgrundlagets formuleringer om at begrænse produktionen og i højere grad rette den mod indenlandsk forbrug, og at man derfor vil begrænse eksporten, men det må man ikke.

Og om den kommende grisefirpart har han tidligere udtalt:

- En firepart kan ikke gøre et EU-stridigt initiativ lovligt, sagde han blandt andet til Effektivt Landbrug forud for Danske Svineproducenters stormøde på Bygholm landbrugsskole tidligere på året, hvor han fik honorar for at udtale sig om EU-retten i forhold til regeringens ambitioner for den danske griseproduktion.