- Familielandbruget giver sammenhæng
BERETNING: - De små landbrug lider hårdt under bureaukratiet, påpegede Familielandbrugets formand, Ib W. Jensen, ved sektionens årsmøde i går.
Det hørte ikke til overraskelserne, at formanden Ib W. Jensen, Glamsbjerg, blev genvalgt. Der var nemlig ingen, som stillede op i mod hverken ham eller næstformand Svend-Aage Steenholdt, Vamdrup, da Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion i går holdt årsmøde i Brædstrup.
Dermed er de valgt til Dansk Landbrugs bestyrelse for endnu en periode.
Til de tre øvrige pladser i bestyrelsen stillede fem kandidater op. Her blev Lone Andersen, Lyhne ved Tarm, valgt, og dermed kommer der efter to års fravær igen en kvinde i Dansk Landbrugs øverste ledelse. Ligeledes blev John Nielsen fra Nr. Ørslev ved Nykøbing Falster valgt, og det samme gjorde Henrik Bertelsen, Vejen, som dermed vender tilbage til bestyrelsen efter fem års fravær. 1. suppleant blev Jørgen Lykkemark, Hvidsten, og 2. suppleant blev Johannes Nebel, Jyderup, som dog ikke var til stede med årsmødet.
En anden vej
Med en tale, som tog udgangspunkt i sin og konens 60 hektar landbrug på Sydvestfyn, kom formand Ib W. Jensen vidt omkring i sin beretning på årsmødet.
Disse små landbrug har familielandbrugssektionen udviklet en strategi for, som de kalder »En Anden Vej«. Det er en vej, som ifølge formanden, ikke skal producere til eksport, men derimod »fungere som sammenhængskraft i det åbne land«. En strategi, der skal gøre opmærksom på, at man ikke behøver et enormt landbrug for at opnå en rentabel produktion.
Han gjorde det klart, at de små landbrug lider hårdt under et »tyngende bureaukrati«, at andelsafsætningen ikke er solidarisk og »går de største producenters ærinde«, og at opkøbspresset er stort fra de største husdyrproducenter.
Også unge førstegangskøbere blev nævnt, da de bliver ramt af de samme forhold.
Ib W. Jensens alarmklokke er begyndt at ringe, fordi det kun er lykkedes 27 unge landmænd at etablere sig som selvstændige sidste år. Derfor efterspurgte han en art forkøbsret for unge nystartere.
Gammel aftale
Bureaukratiet, i form af blandt andet miljøgodkendelser, troede Ib W. Jensen, at han havde taget hånd om med en aftale, indgået med den tidligere miljøminister Connie Hedegaard, hvor brug under 75 dyreenheder skulle have lempeligere adgang til godkendelse. Sådan er det endnu ikke.
Han talte for at få flere kvinder ind i landbrugets organisationer, og efterlyste også et bedre samarbejde med 3F.
Ib W. Jensen konstaterede videre, at behandlingshyppigheden er steget, og at det »bliver mere end svært«, at bringe den ned på de ønskede 1,7. Formanden plæderede for, at der i regeringens nye Grøn Vækst-strategi bliver indført særlige pesticidregler for de små landbrug, som har svært ved at klare øgede udgifter.
Dyrke natur
Stadig med udgangspunkt i sin egen gård gjorde Ib W. Jensen konsekvenserne af reglerne om bræmmer og eventuelt tvungne randzoner for små familielandbrug klart. Hans egen jord vil ved 20 meter randzoner i så fald blive halveret. Det er ikke nødvendigvis formanden imod, der gerne vil »dyrke natur«, men kun så længe der er penge i det.
Til sidst varslede Familielandbrugets formand et nyt udspil kaldet »den Attraktive Forening«, som skal »gøre op med tankegangen om, at det eneste, der tæller, er driftsgren og størrelse«, men i stedet tage højde for den enkelte landmands tilgang til sit landbrug.







































