BI udskiftes med en faglig indikator

På baggrund af en evaluering af Pesticidplanen glæder regeringen sig i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet torsdag, over et nyfundet overblik af pesticiders miljøpåvirkning. I meddelelsen åbner fødevareminister Eva Kjer Hansen op for at indføre »en ny retvisende indikator for pesticiders miljøbelastning«, der skal fokusere på pesticidernes belastning af miljø og natur.

Hensigten gentages til sidst i meddelelsen, hvor det fremgår, at regeringen vil »arbejde for at få udviklet en ny indikator, som mere præcist kan vise, i hvilket omfang landbrugets forbrug af pesticider belaster miljøet«.

Det er nyheder som glæder Dansk Landbrugs viceformand,

- Det bliver rigtigt spændende, at se hvilke konkrete elementer, der vil blive inddraget, siger Michael Brockenhuus-Schack, der forventer, at en ny ordning vil blive et centralt element i regeringens Grøn Vækst-vision, og udviklet på et bedre fagligt grundlag.

Belastning og område
Det ligger endnu ikke fast præcist hvilke parametre, der skal indgå i den nye bedømmelsesmetode, men Michael Brockenhuus-Schack ser gerne, at det bliver en metode, som tager højde for miljøbelastningen, men også hvor sprøjtemidlerne bliver anvendt.

Det er netop problemet med den gamle ordning, som kun tog højde for frekvensen af udbringning, men ikke for indholdet i sprøjtebeholderen.

- Der har ikke været det rette fokus på den konkrete belastning. Det er en af de helt store svagheder ved behandlingsindekset (BI, red.). Landmændene har følt, at det var et mærkeligt mål, og det har måske betydet, at de ikke har respekteret ordningen i samme udstrækning, siger viceformanden, som en del af forklaringen på at pesticidforbruget har været stigende.

- Jeg ved ikke, hvad den (den nye ordning, red.) kommer til at indeholde. Det er en politisk proces, som vil blive afgjort henover efteråret, siger Michael Brockenhuus-Schack.

Rambøll Management har foretaget en evaluering af Pesticidplan 2004–09 i samarbejde med institutioner, der har haft ansvaret for dens gennemførelse.

Det fremgår af evalueringen, at planens mål ikke er imødekommet, men at resultaterne, på trods af at de forskellige tiltag gennemføres som planlagt, er usikre og utilfredsstillende. Det skyldes, siger konklusionen, at planen er fuld af upræcise mål og indikatorer, og manglende sammenhæng i valget af virkemidler. Endelig er der flere langsigtede initiativer, vis effekt ikke kan forventes at slå igennem inden 2009.

Mål ikke nået
Regeringens fire overordnede mål med planen var: beskyttelse af det terrestriske miljø, mindst mulig pesticidindhold i dansk producerede eller forbrugte fødevarer, ingen udvaskning til grundvand af godkendte pesticider over grænseværdien, og beskyttelse af overfladevand.

»Hovedparten af målsætningerne er formuleret meget generelt og er derfor ikke særlig målbare. Blandt andet derfor kan det ikke konkluderes, at målet er nået«, står der i evalueringen fra Rambøll.

For eksempel er omfanget af sprøjtefri randzoner og behandlingshyppigheden steget »betydeligt«, selvom det var regeringens målsætning at få det til at falde markant.

- Problemet er, at der ikke har været sørget for samhørighed mellem mål og virkemidler, kommenterer Michael Brockenhuus-Schack, viceformand i Dansk Landbrug.