Nødråb: Indfør »harmoniregler« for kronvildtet
HAR VARET LÆNGE NOK: En gruppe af stærkt kronvildtplagede landmænd foreslår at lave et mål for antallet af krondyr.
Nu må det være nok med inkompetence, et handlingslammet Vildtforvaltningsråd, slatne politikere og naturfredningsfolk, der tager landbruget som gidsel i kampen for at få flere krondyr.
Det mener 10 landmænd og lodsejere, der har jord opad Gludsted Plantage i det midtjyske. De føler sig hårdt plagede af krondyr, der ødelægger afgrøder – nogle gange totalt, andre gange »kun« 50 procent.
Dét vil de midtjyske landmænd ikke længere finde sig i. Derfor har de skrevet et brev til miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
- Med de stærkt stigende omkostninger, som planteavlen på det seneste har oplevet, er der allerede nu arealer, hvor det ikke længere er hensigtsmæssigt at opretholde en normal landbrugsmæssig drift, men hvor dette sker udelukkende for at opfylde gældende lov omkring miljøgodkendelser i forhold til udbringning af husdyrgødning og hektarstøtte.
- Dette er selvsagt ikke økonomisk holdbart på længere sigt, og vil under alle omstændigheder ophøre første gang, arealerne bliver handlet. Så ikke nok med, at de nuværende ejere må tåle tab på den løbende drift, de må også imødese et betydeligt lavere provenu ved salg, hvor de hårdest belastede områder vil overgå til naturområder, enten ved tilplantning eller braklægning. Der kan også i enkelte tilfælde blive tale om en betydelig afskrivning på driftsbygninger, skriver landmændene i brevet.
På denne måde sker der en glidende, erstatningsfri ekspropriation, idet det vil være de nuværende ejere, der alene kommer til at bære omkostningerne, mener landmændene.
For at undgå, at kronvildtet fortsat belaster deres økonomi, foreslår de 10 landmænd og lodsejere, at politikerne indfører en fast grænse for, hvor mange hektar skov, der må være pr. kronvildtdyr. En grænse på ét dyr pr. 20 hektar skov vil således reducere bestanden med 50 procent i de 10 landmænds område. Det kan ske ved at øge afskydningen af dyr betydeligt i forhold til i dag.
Samtidig foreslår landmændene, at skovejerne skal pålægges at dyrke fodermarker på minimum fem procent af deres areal.
Tiltag som at skyde hundyr og kalve løser ikke problemet på langt sigt. Og erstatningsordninger er for bureaukratiske og besværlige, mener landmændene.







































