En øjeblikkelig øgning i antallet af fravænnede grise pr. årsso på tre samt en reduktion foderforbrug på 250 foderenheder pr. årsso betyder, at en investering i elektronisk sofodring på 900.000 kroner alt inklusiv har tjent sig selv hjem på halvandet år. Det oplyser den tilfredse ejer af systemet, Lars Oddershede, Søgård i Thy.

Han fortæller i dag om hans erfaringer med systemet på messen »2013 og hva’ så?« i Vissenbjerghallerne på Fyn.

Systemet blev taget i brug den første uge i juni sidste år, og siden er det ifølge den nordjyske svineproducent kun gået fremad for soholdet på Søgård, hvor de drægtige søer tidligere blev fodret ad libitum.

- Benproblemerne er der også kun blevet færre af, oplyser Lars Oddershede, som er tydeligt begejstret for systemet.

Trods svineproducentens begejstring for systemet, er han dog meget bevidst om de fordele og ulemper, der er ved systemet. En af hans væsentligste pointer er, at man skal være indstillet på at arbejde i netop det system:

- Det kan ikke nytte noget, at man er bange for at arbejde med EDB, eller man er et rodehoved, for så skal man holde sig langt væk fra elektronisk sofodring. Men hvis man kan lide at arbejde med EDB, så giver systemet nogle muligheder, som ingen andre løsdriftssystemer giver, siger Lars Oddershede.

Med det mener han, at det blandt andet er muligt at fodre søerne fuldstændig individuelt på forskellige kurver afhængigt af deres huld, og at man hver dag får præcise oplysninger om, hvilke søer der har ædt, og hvilke der ikke har.

- Ulempen ved systemet er dog, at man ikke har mulighed for at løse problemerne, hvis der sker noget med teknikken, men at man helt må forlade sig på en montør. Når systemet har været stoppet, går der mindst 10 timer, inden alle søer igen har fået foder. Det kan gøres meget hurtigere i andre systemer, erkender han.

- Heldigvis har vi kun haft et enkelt stop på det år, vi har haft systemet, og det var noget der kunne ordnes hjemme fra firmaet, der har leveret systemet.

- Nu er systemet dog nyt, og vi kan jo ikke vide, hvordan det vil være, når det bliver mere slidt, erkender han.

I modsætning til i så mange andre svinebesætninger, var løsdriftssystemet ikke en afløser for fikserede søer, for på Søgård havde de drægtige søer gået løse i grupper med ad libitum fodring siden år 2000.

Det var dog ikke nogen succes, for foderforbruget var for højt. Alligevel var det svært at få søerne til at æde nok de sidste fire uger op til faring. Det betød, at grisene var for små og svage ved fødslen. På den baggrund besluttede Lars Oddershede og hans kone Heidi Oddershede at bygge om til transponderfodring.

Straks efter ibrugtagningen for snart et år siden blev foderforbruget reduceret med 250 foderenheder pr. årsso, de nyfødte grise blev større og mere livskraftige, og dødeligheden i farestalden faldt betydeligt. På den konto blev 30 søer sat ud for at give plads til det nødvendige antal ammesøer og de flere fravænnede grise.

Endnu en gevinst ved skift til elektronisk sofodring var desuden, at søerne sloges mindre, og der blev dermed færre benproblemer hos de drægtige søer.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 22. maj.