Ni måneder skulle der gå, inden myndighederne greb ind mod gårdejer Jørgen Christensen i Læborg ved Vejen, der i landsretten sidste efterår blev frakendt retten til at have dyr.

I går morges slog Fødevarestyrelsen beskyttet af politiet. Idyllen for den 76-årige landmand blev afbrudt, da myndighederne begyndte at indfange og køre dyrene væk.

Mens det skete, var Jørgen Christensen selv tilbageholdt i huset det meste af formiddagen, og hele området var spærret af, så hans sympatisører havde svært ved at nå frem. En enkelt blev anholdt for ikke at efterkomme politiets ordrer og blev kørt væk.

- De dyr, der kan identificeres, bliver slagtet, mens de øvrige slås ned. Nogle ender som dyrefoder i de zoologiske haver, mens resten destrueres, fortalte veterinærdirektør Jan Mousing fra Fødevarestyrelsen, der overværede aktionen og var klar til at svare på spørgsmål fra pressen, der var mødt talstærkt op.

Læs resten af artiklen i Effektivt Landbrug torsdag 8. maj.