Den stigende mangel på arbejdskraft gør det ekstra attraktivt for mælkeproducenter at udlicitere pasningen af ungdyr. Den udvikling mærker man i høj grad i det kvægtætte vestjyske område.

- Det er helt tydeligt at mælkeproducenterne i stigende grad bruger kviehoteller til deres ungdyr, siger Jørgen Wind, profilkonsulent kvæg i Jysk Landbrugsrådgivning.

- Der er primært to årsager til udviklingen, nemlig det, at det er svært at finde den nødvendige arbejdskraft til kviepasningen, og derudover det faktum, at kvier på hotel ikke tæller med i mælkeproducentens arealkrav, fortsætter konsulenten.

Som endnu en fordel nævner Jørgen Wind at mælkeproducenterne slipper for udgiften til vedligeholdelse og eventuelt nybygning af ungdyrstalde.

Ifølge Jørgen Wind er det alle størrelser bedrifter, der benytter sig af kviehoteller lige fra gennemsnitsbedriften på omkring 135 køer og opefter.

I Sønderjylland ved Bramming har en erfagruppe bestående af syv ejere af kviehoteller netop holdt toårsdag. Hotellerne har fra omkring 80 kvier og op til 550 kvier.

- Gruppen består primært af mælkeproducenter, som er stoppet med malkning, men som stadig har lyst og energi til at arbejde. De råder alligevel over gode bygninger, der kan udnyttes til formålet, siger Jørgen Wind, der som konsulent er tilknyttet erfagruppen.

- Ofte ser vi, at ejere af kviehoteller er landmænd i 50-erne, som for nylig har solgt mælkekvoten. De er endnu ikke klar til pensionisttilværelsen, men ønsker sig en mere fleksibel arbejdsdag med mindre kontrol, fortsætter han.

Erfagruppen har ifølge konsulenten været nyttig for de enkelte hotelejere, og det står blandt andet helt klart, at kviepasning kræver omhyggelighed og mange arbejdstimer.

- Det er bestemt ikke venstrehåndsarbejde at passe kvier. Ofte er der lavet en kontrakt på, hvordan kvierne skal fodres, og der er aftalt et mål for tilvæksten. Det stiller naturligvis krav til hotellet, siger Jørgen Wind.

Han fortæller videre, at hotellerne helst venter med at overtage ungdyrene indtil, at de er nået igennem mælkeperioden.

Ifølge Jørgen Wind er prisniveauet for pasning af kvier på hotel er typisk omkring 5 - 5,5 kroner pr. dag pr. kvie plus udgiften til foder.

- Kontrakterne imellem kan udformes på mange måde. Hvis hotellet og kvieejeren bor tæt ved hinanden, kan det være god mulighed at bytte slætgræs. De første par slæt er bedst til malkekøer, hvorimod sæsonens sidste slæt lige så godt kan opfodres til kvier. Ved at bytte foder med hotellet, kan mælkeproducenten altså i nogle tilfælde få optimeret sit foder, siger konsulenten

Jørgen Winds erfaringer med kviehoteller er positive og han anbefaler mælkeproducenter at benytte sig af muligheden.

- Hvis man som mælkeproducent har problemer med at få passet ungdyrene på grund af manglende tid eller mangel på arbejdskraft, så mener jeg absolut, at kviehotel kan være en god løsning, siger han.

- I sådanne situationer er det bedre at overlade pasningen til folk, der bruger al deres tid på opgaven, og så i stedet optimere pasningen af sin egen malkebesætning. Det kommer der ofte langt bedre resultater ud af, forklarer Jørgen Wind.

Ifølge konsulenten er det primært i det kvægtætte synderjyske område og i Nordjylland at kviehotellerne har størst fremgang i øjeblikket.

Læs hele det store tema om kalve og ungdyr i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 26. april.