Gamle RDM-dyr ind i moderne staldsystem
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Formålet er blandt andet, at man vil se, hvordan disse dyr klarer sig i et moderne staldsystem. Det skal så vise sig, om RDM-1970’erne som 2. kalvs køer vil få de karakteristisk dybe yvere med store patter, som kunne gå hen og give problemer i malkerobotterne.
Bevarelsen af en gammel kvægrace bliver nu grebet an på en hidtil uprøvet måde på Assendrup Hovedgård ved Haslev på Sjælland.
- Vi har netop købt og fået leveret otte kviekalve i alderen 2-6 måneder af den gamle RDM-race fra før 1970 - RDM-1970. Dyrene kommer fra en sjællandsk besætning, der har holdt 100 procent fast i RDM-1970 malkeracen. Planen er, at vi skal op på 10-20 dyr fra den samme besætning over det næste par år, og de skal gå sammen med den øvrige besætning, fortæller driftsleder på Assendrup Hovedgård, Kjeld Christensen.
En del af bedriftens RDM-besætning på 260 årskøer med nutidens genetik kan i øvrigt stambogsføres tilbage til 1800-tallet til den første og oprindelige RDM-malkerace. Den blev dannet ved, at man fra cirka 1870 begyndte at krydse det såkaldte ø-kvæg med rødt kvæg fra Nord- og Sydslesvig samt Ballum i Sønderjylland.
Genetisk er RDM-1970 dyrene fra tiden op til 1970, hvor RDM-raceforeningen opgav renavlsprincippet og begyndte at krydse med Amerikansk Brunkvæg og siden med andre europæiske brune og røde racer.
- Formålet med at tage dyr af RDM-1970 racen ind i besætningen er blandt andet, at vi vil se, hvordan disse dyr klarer sig i et moderne staldsystem. Selv om dyrene skal gå imellem de øvrige dyr, vil de naturligvis blive holdt genetisk rene, understreger Kjeld Christensen.
Han fortæller videre, at RDM-1970 køerne er lidt mindre end nutidens RDM-køer, og at hans forventning er, at de vil kunne holde til at gå i den moderne sengebåsestald, hvor der malkes med fire robotter. Hans eneste bekymring er, om RDM-1970’erne som 2. kalvs køer vil få de karakteristiske, dybe yvere med store patter, som kunne gå hen og give problemer i malkerobotterne.
Driftslederen på Assendrup Hovedgård forestiller sig, at køerne af den gamle race ydelsesmæssigt kommer til at ligge et sted imellem 7.500 og 8.000 kilo mælk pr. årsko.
At det netop er Assendrup Hovedgård, der tager dyr af den gamle RDM-race ind i besætningen, er i øvrigt helt oplagt.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug onsdag 9. april.
