Halmleverandører:Ny Dong-licitation i vente

(Effektivt Landbrug) STATUS: Dong Energy har ikke accepteret ret store mængder halm i den netop overståede licitation, vurderer halmleverandører. De tror på en ekstra licitation.

Dong Energy har kun tegnet kontrakter på små mængder halm i den netop overståede licitation. Sådan lyder vurderingen fra formanden for Østlige Øers Halmleverandører, Carsten Høegh, Nakskov. - Jeg har ikke talt med nogen, der har fået en kontrakt med Dong Energy. Og jeg har kun hørt om få, der har fået en accept, siger Carsten Høegh.

Heller ikke Hans Otto Sørensen, formand for Halmleverandørforeningen for Syd- og Sønderjylland, har hørt om særligt mange kontrakter, der er faldet på plads. Og de fleste, han har talt med, har fået afslag. Desuden er mængderne generelt ikke store i de få tilbud, som Dong Energy har accepteret, fornemmer begge formænd.

På den baggrund vurderer de, at der kommer en eller flere nye licitationer fra Dong Energy inden høst, eftersom selskabet er forpligtet til at aftage en vis mængde halm via licitation - og fordi det efterhånden er en »særdeles god« forretning for Dong at bruge halm som brændsel, som de udtrykker det.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag

Læs også