SØNDERJYLLAND: Hans Andresen høstede sidste år over 11 tons majs pr. hektar. I år tilsår han 140 hektar jord med majs. En del opfodres som vådfoder i slagtesvinebesætningen, resten videresælges.
- Det handler om, at vi gerne vil producere noget billigt foder til vores grise. Og det kan vi med majsen. Sådan siger slagtesvineproducent Hans Andresen, Perbøl ved Kliplev i Sønderjylland.
Årsproduktionen ligger på cirka 35.000 tungsvin til Danish Crown. Så der skal masser af foderenheder til fra de cirka 475 hektar jord, der drives. En stærkt stigende andel af det foder, der kører gennem gårdens vådfodringsanlæg, stammer fra majsmarkerne, der fortrinsvis er højtbeliggende JB 1 jord.
Hans Andresen begyndte at dyrke majs til modenhed i 2001, hvor han høstede 6 tons modne majskerner pr. hektar. Siden har udbyttet, på grund af et stigende antal majsvarmeenheder, ligeledes været støt stigende.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.