Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvilke majssorter, man skal satse på. Men måske kan en højt beliggende gård i Øster Grønning med panorama-udsigt over Skive fjord hjælpe til med svaret.

I dette særdeles velegnede klima for majsdyrkning har mælkeproducenten Laust Thordal-Christensen nu i 20 år dyrket meget majs, og de senere år har han lagt areal til forædler-firmaet Advanta’s demonstrationsmarker.

- I dag er vi oppe på 1.100 forsøgsparceller i hovedforsøget og 14-16 sorter i demo-marken, som bruges til fremvisning i efteråret, fortæller Laust Thordal-Christensen, som forklarer:

- Jeg indgik et samarbejde med Advanta omkring demonstrationsmarker for at kunne følge såvel etablerede som nye sorters udvikling. Dermed kan jeg holde øje med og udvælge de sorter, jeg selv tror på, og derved komme et til to år foran.

Laust Thordal-Christensen har altid dyrket en stor del af sine marker med majs. I år var der 50 hektar ud af 120. Fokus er på højtydende og stabile sorter, men samtidig forsøger han hele tiden at være på forkant med nye sorter med potentiale.

- Det er spændende at følge med i udviklingen af nye sorter. Efter flere år med majsdyrkning opnår man en vis evne til at kunne spotte »nye talenter«, og så er det jo altid spændende at se, om tendenserne holder stik.

Laust Thordal-Christensen har selvfølgelig sine personlige favoritter blandt majssorterne.

- Et sikkert valg er sorten Rosalie, som jeg nu har haft gennem fire år. Det er en stabil, middeltidlig sort med et højt udbytte. Erfaringen med Rosalie er, at den ofte har færdigudviklede kolber sidst i august, og den er derfor meget dyrkningssikker.

Med jævne mellemrum kommer der et vanskeligt dyrkningsår, men ofte er det heldigvis kun en enkelt sort, der slår fejl. Laust Thordal-Christensen forsøger at imødegå vanskelighederne ved at have to til tre forskellige sorter hvert år.

Derfor har han i år sorten Patrick som anden hovedsort.

- Lige nu holder jeg også et vågent øje med den nye sort Abriko, som tegner lovende og kan være et bud på en ny topsort, vurderer gårdejeren.

Hvad angår såning går Laust Thordal-Christensen stik imod sin landboforenings anbefalinger om såning af majs i maj måned.

- Min holdning er: Efter den 15. april gør frøene ingen gavn i sækkene. Vi sår tidligt, da flere års erfaring har lært os, at vi opnår en god rodetablering og modstandsdygtige planter. I år fik vi sået Rosalie rettidigt, det vil sige 14 dage før øvrige sorter. Resultatet var et markant højere udbytte, og det tilskriver jeg hovedsageligt såtidspunktet.

- Efter min mening ville tidlig såning kunne have reddet majsen også i et vanskeligt dyrkningsår som 2005, lyder det fra Laust Thordahl-Christensen.

Proceduren ved klargøringen af majs-såbedet er, at maskinstationen nedfælder gyllen, jorden pløjes uden pakning og harves èn gang i cirka 20 centimeters dybde, og så sår Laust Thordal-Christensen selv med en 4-rækket såmaskine.

- Vi udsår 80-90.000 frø og placerer 125 kilo startgødning pr. hektar, forklarer han.

Med hensyn til planteværn er det Laust Thordal-Christensens erfaring, at afgrøden skal holdes godt ren.

- Her går vi ikke på kompromis, for konkurrence med frøukrudt giver udbyttetab. Derfor sprøjter vi med to gange Calaris (75gram/ha/gang). Det er et dyrt, men et bredspektret middel, som vi har gode erfaringer med.

- Vi har lave behandlingsomkostninger i majsen, idet nedfældning af gylle, frø, startgødning, snitteomkostninger samt planteværn totalt koster cirka 3.700 kroner pr. hektar plus arbejdsløn.

- Min erfaring er, at majs er en nem og dyrkningssikker afgrøde, som giver et stabilt udbytte. Jeg har i dag mere end en tredjedel af mit areal tilsået med majs, og må sige, at jeg indtil nu ikke har kunnet finde en afgrøde med bedre dækningsbidrag, som samtidig passer så godt sammen med mælkeproduktion, siger Laust Thordal-Christensen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig nemmere at være positiv i et dyrkningsår som 2006. Vi har haft kanonudbytter svarende til, et vi har kunnet sælge 1.000 tons majs på et areal på 20 hektar, det vil sige 12.500 FE/ha, hvor vi til sammenligning måtte høste 65 hektar i 2005 for at opnå 1000 tons.

- Men 2005 var nok også det vanskeligste år, jeg kan erindre i mine mange år som majsavler, fastslår han.