Der er flere grunde til, at de bruger en lille smule lucerneensilage til de cirka 300 SDM køer på Gjorslev Gods på Stevns.

Der falder meget lidt regn i denne del af landet, så der dyrkes ikke græs på det østsjællandske gods. Lucerneensilagen skal derfor bidrage med noget grønt til at sikre beta-caroten og naturlige vitaminer i fuldfoderrationen - først og fremmest af hensyn til reproduktionen.

Lige så vigtigt er det, at den strukturrige lucerneensilage giver en god prikkeeffekt og skubber tyggetiden godt opad.

I øjeblikket indeholder fuldfoderrationen 0,70 foderenhed lucerneensilage pr. ko dagligt fra wrappede minibigballer - ud af en samlet foderration på cirka 23,7 foderenheder. Med det aktuelle tørstofindhold på 73 procent svarer det til 1,76 kilo pr. ko om dagen.

På grovfodersiden tildeles der i øvrigt 8,00 foderenheder majsensilage og 3,00 foderenheder ærtehelsæd.

- Vi har nu brugt lucerneensilage i godt et års tid, og den giver tydeligvis en sund og velfungerende vom, hvilket har givet et sundhedsmæssigt løft, så dyrlægeregningen er faldet, fortæller kvægbrugsleder på Gjorslev Gods, Allan Bergholdt.

- Desuden er ydelsen stigende og ligger nu på 10.450 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko. Da vi startede med lucerneensilage i wrappede baller, erstattede den kunsttørret lucerne, hvilket vi oplevede som et stort fremskridt, ikke mindst fordi kunsttørret lucerne støver rigtig meget, forklarer Allan Bergholdt.

- Ærtehelsæden er jo også med til at give noget grønt i foderrationen, så når den slipper op, går vi op til et par foderenheder i lucerneensilage. Vi får ensilagen leveret i hele træk fra et firma i Jylland. Med det nuværende forbrug rækker et træk til imellem to en halv og tre måneder, tilføjer han.

Der afregnes efter vægt og tørstofindholdet, som svinger imellem cirka 55 og 80 procent, og det giver en foderenhedspris på 2,40-2,80 kroner - inklusive levering.

- Det er da godt nok en høj foderenhedspris, men kvaliteten er også rigtig god, så der næsten er tale om »medicin« på samme måde som rigtig godt hø, siger kvægbrugslederen på Gjorslev.

- Til næste år vil vi prøve at lægge lucerne ud selv. Vi starter med 20 hektar, og går det godt, vil vi øge arealet til 50 hektar.

- Når vi vil vove dette spring, er det fordi lucerneplanterne har meget lange rødder og derfor er meget tørkeresistente, så det er værd at prøve her, hvor den årlige nedbørsmængde ligger på to tredjedele af landsgennemsnittet, forklarer han.

Allan Bergholdt erkender, at det kan blive en udfordring at ensilere lucerne på grund af det lave sukkerindhold, det høje proteinindhold og de grove stængler. Derfor er det også allerede besluttet, at der skal anvendes ensileringsmiddel til lucernen, som skal presses i wrappede bigballer.

Succeskriteriet for dyrkning af lucerne vil naturligvis først og fremmest være udbyttet, men det vil også være et krav, at afgrøden skal passe ind i den samlede arbejdsgang på godset, der har et markbrug på knap 900 hektar.