Der bliver ikke taget beslutning om, hvordan Arlas fremtidige struktur skal se ud før til næste repræsentantskabsmøde, men det blev dog diskuteret på gårsdagens møde på de 150 repræsentanters møde i Århus.

- Vi delte repræsentantskabet op i blandede grupper, så der var svenskere og danskere i dem alle, og så blev de bedt om at komme med input til fremtidens »cooperate governance« forklarer formanden for Arla Foods.

Grupperne skulle diskutere flere forskellige forslag, heriblandt en mindre bestyrelse og eksterne bestyrelsesmedlemmer, færre repræsentanter og så videre, forklarede Knud Erik Jensen, da Effektivt Landbrug talte med ham efter mødet.

- En af de ting, der kom frem i gruppediskussionerne var en ændring af vedtægterne, således at vi kan indføre leveringsbeviser. Det er noget, som har været meget fremme i debatten omkring en mulig afskaffelse af mælkekvoterne, og derfor vil vi diskutere det videre ud fra de synspunkter, der er kommet frem i grupperne, og så vil vi drøfte det nærmere på næste repræsentantskabsmøde i marts. Men det er ikke nødvendigvis noget, der skal ske lige med det samme, da det formentlig først bliver i 2015, at kvoterne bliver afskaffet, sagde formanden efter mødet.

Et andet punkt, der blev debatteret en del på repræsentantskabsmødet var differentieret betaling, men på dette punkt var der ifølge Knud Erik Jensen bred enighed om, at der ikke skulle skelnes efter logistiske fordele.

- Diskussionen er blandt andet kommet, fordi der er nogle store svenske andelshavere, der har meldt sig ud, men vi foretog en afstemning, og det blev nedstemt med over tre fjerdedeles flertal, så der vil ikke blive givet merpris, selvom man kan levere større portioner ad gangen eller ligger tættere på alfarvej end andre, sagde Knud Erik Jensen.

I debatten efter gruppearbejdet fornemmede Knud Erik Jensen og resten af bestyrelsen desuden, at der ikke var flertal for en formindskelse af repræsentantskabets størrelse eller antallet af kredse.

- Vi fornemmede klart, at der ikke var ønske om færre repræsentanter, da de fleste synes, at vi dækker så stort et geografisk område – fra den dansk/tyske grænse til 100 kilometer nord for Stokholm – at vi skal være forholdsvis mange, så de enkelte medlemmer ikke har så langt til deres nærmeste repræsentant, sagde Knud Erik Jensen.

Foreningen af Danske Mælkeproducenter har tidligere på året fremlagt forslag til en kraftig formindskelse af repræsentantskabet og oprettelsen af et uvildigt sekretariat til undersøgelse af Arlas aktiviteter – blandt andet med henvisning til dårlig kommunikation mellem medlemmerne af repræsentantskabet.

- På den baggrund vil vi forsøge at gøre det nemmere for repræsentantskabet at kommunikere sammen via internettet. Vi har i forvejen en database, som repræsentanterne kan logge ind på hjemmefra, men vi vil forsøge at gøre den mere brugervenlig og udbygge de interne kommunikationsmuligheder for repræsentantskabet, sagde Knud Erik Jensen.

Ej heller bestyrelsens størrelse var der tilsyneladende den store trang til at ændre på.

- Det kan hænde, at vi kan sænke antallet fra de nuværende 16 til 14, men der var ikke stemning for en yderligere reduktion. Vi har også diskuteret muligheden for eksterne bestyrelsesmedlemmer, men hverken bestyrelsen eller repræsentantskabet fandt, at der var grund til at hente fremmed ekspertise ind i bestyrelsen, da vi i forvejen betaler os fra ekspertbistand, når vi har behov, sagde Arla-formanden.

På mødet blev oprettelsen af strukturfonden også debatteret men ifølge formanden uden den store ståhej, da der var bred enighed om, at der skal være penge til rådighed i tilfælde af, at der viser sig en opkøbsmulighed for selskabet.

- Det svarer til, at et aktieselskab lægger penge til side til ekspansion, og det skal vi også være klar til, forklarede formanden, der ikke hverken ville eller måtte udtale sig om, hvordan det går med at købe resten af aktierne i det britiske selskab Arla Foods UK plc.

Til gengæld lægger formanden ikke skjul på, at selskabet er klar til opkøb, når der viser sig gode muligheder. Derudover forventer selskabet en forøget mælkemængde, hvis og når mælkekvoterne forsvinder.

- Vi skal være klar til at håndtere mere mælk, men for eksempel i Sverige bruger de i øjeblikket ikke hele deres kvote, mens der i Danmark er en stor interesse for mælkeproduktion lige nu. Men selv om der er nogen, der taler om helt op til to milliarder kilo mælk mere ved kvoternes afskaffelse, så skal vi alligevel lige klappe hesten, sagde Knud Erik Jensen.