I næste uge udgiver Danmarks Jordbrugsforskning og Fødevareøkonomisk Institut en rapport om klimaforandringernes betydning for landbruget i Danmark, som Effektivt Landbrug har fået lov at kigge igennem.

- Der er store konsekvenser af klimaforandringerne, og vi skal være på forkant med at finde løsninger på de udfordringer, landbruget står overfor. En af løsninger er skift i afgrødevalget, men der føler vi os overbeviste om, at landmændene og konsulenterne nok skal finde ud af, hvad der passer bedst. Men på sigt kan vi måske komme til at dyrke majs til modenhed med udbytter op til tyve ton, fortæller forskningsprofessor Jørgen Olesen, der er en af forfatterne bag rapporten.

Han understreger dog, at det ikke er lige om hjørnet med majs til modenhed.

- Det vil kræve temperaturstigninger på mellem tre og fire grader, så det bliver ikke de første halvtreds år, vi får det som mulighed, siger professoren.

I stedet for at fokusere på nye afgrøder har forfatterne bag rapporten fokuseret på fire områder: Afvanding, øget vandingsbehov, kvælstof og fosforudvaskning og plantebeskyttelse.

Ifølge en rapport udarbejdet af rådgivningsvirksomheden COWI i foråret er nogle af de væsentligste klimaforandringer allerede gået i gang. Og de fleste vil nok efter denne sommer kunne nikke genkendende til konklusionen: Vi har fået flere og kraftigere regnskyl, og den udvikling vil fortsætte.

- Det er en af de største udfordringer, vi har, for det betyder, at der indenfor 15-20 år vil være områder i Danmark, der vil blive decideret ubrugelige til planteavl. Det er godt nok ikke så stort et problem, at bygerne bliver kraftigere, for på landbrugsjord har man ikke et behov for at lede vandet hurtigt væk, men vi ser også en kraftig forøgelse af vandmængderne. I Nordjylland er de begyndt at dræne kraftigere nogle steder, men der vil helt sikkert være områder, der ikke kan afvandes tilstrækkeligt, og som derfor må sløjfes som landbrugsjord, siger Jørgen Olesen.

Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvor store arealer, der vil være tale om, men det er en af de opgaver, som Jørgen E. Olesen mener, der skal tages fat på.

- Det vil nok ikke være i lavtliggende områder, der skal udvides med husdyrhold, og derfor ser vi også på, om man måske kan tage nogle af landdistriktsmidlerne og give til de landmænd, der rammes af de øgede vandmængder, siger Jørgen Olesen.

En anden konsekvens af klimaforandringerne - som man nok vil have lidt sværere ved at genkende efter årets sommer - er tørrere somre.

- Det vil nok blive nødvendigt at revidere vandindvindingstilladelserne, da der – især på de vestjyske sandjorder, der anvendes til græs til mælkeproduktionen – vil være behov for vanding i perioder. Men også indenfor kartoffelavl og til grøntsager på friland vil der blive behov for yderligere vanding, siger Jørgen Olesen.

Han gør samtidig opmærksom på, at det kræver et større udredningsarbejde at fastlægge nye vandindvindingstilladelser, da øget vandindvinding har betydning for vandgennemstrømningen i vandløbene.

- Men vi mener som udgangspunkt ikke, at øget markvanding vil udgøre et problem, da der jo samlet er tale om større nedbørsmængder. Desuden vil en række et-årige afgrøder formentlig blive sået og høstet tidligere, og derfor formentlig ikke kræve yderligere vanding, siger Jørgen Olesen.

Det tredje punkt, som forfatterne har koncentreret sig om i forbindelse med klimaforandringerne, er øget udvaskning.

- De øgede nedbørsmængder giver kraftigere erosion og større udvaskning af både fosfor og kvælstof, og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil der over de næste mellem 50 og 100 år være behov for at mindske udledningen med 20 procent, hvis vi bare skal bibeholde det nuværende niveau, fortæller Jørgen Olesen.

Derfor mener han, at der er behov for en langsigtet strategi, hvor der satses på primært to områder.

- For det første skal vi have bredere bræmmer langs vandløb, søer og fjorde, hvor vi kan dyrke afgrøder, der er bedre til at holde på kvælstoffet. Det kunne være elefantgræs, energipil eller rørgræs. For det andet skal vi til at gøre det mere i efterafgrøder, der muligvis kan give en lille gevinst eller som minimum kan dyrkes uden nettotab. Det betyder så også, at vi skal høste lidt før og så lidt senere, siger Jørgen Olesen.

Danmarks Jordbrugsforskning er i den forbindelse så småt gået i gang med forsøg med olieræddike, som foreløbig kun har voldt problemer.

- Efter lidt begyndervanskeligheder regner vi med at komme ordentligt i gang til næste år, og jeg er ret overbevist om, at der er gode muligheder, siger Jørgen Olesen.

Det sidste fokuspunkt for rapporten er planteværn. Ifølge rapporten betyder de varmere vintre, at der vil komme flere sygdomme og skadedyr i Danmark.

- Indtil nu er Danmark sluppet rimelig billigt i forhold til skadedyr og sygdomme, fordi kolde vintre har begrænset dem. Men vi kan allerede se, at for eksempel coloradobillen er blevet fastboende i Sønderjylland, og det må man nok forvente breder sig til resten af landet. Ligeledes ser vi også, at der kommer flere svampesygdomme, der vil kræve behandling, siger Jørgen Olesen.

Han henviser blandt andet til flere tilfælde af fusarium i hvede, som dog ikke ser ud til at være det store problem i år.

- I forbindelse med sygdommene er det svært at sige, hvor meget den øgede varme spiller ind, fordi det også er afhængigt af sædskiftet. Men selv om man kan sige, at det er den øgede mængde majs, der også giver mere fusarium. Men på den anden side får vi jo kun mere majs, fordi klimaet bliver varmere, så på den måde hænger det sammen alligevel, siger Jørgen Olesen.

Rapporten fastslår på denne baggrund, at overholdelse af behandlingsindekset vil blive endnu vanskeligere i fremtiden. Eksempelvis vurderes det i rapporten, at en temperaturstigning på 1,0 grad Celsius vil fordoble behovet for insekticider i forhold til det, der bruges i dag.

Overordnet set er klimaforandringerne dog ikke kun negative, idet det varmere klima vil forøge udbytterne, og – som skrevet ovenfor – give mulighed for andre sorter.

- Solsikker vil formentlig blive mere udbredt, og især majs har et stort potentiale. I øjeblikket er der måske udbytter i majs til foder på mellem ni og ti ton, men i USA har det vist sig, at man kan høste op til tyve ton majs til modenhed med optimale betingelser.

Til gengæld er der andre afgrøder, der nok vil blive dyrket i mindre grad. Herunder havre, som ikke tåler det tørre sommervejr så godt.

- Men det er i forvejen afgrøder, der ikke dyrkes så meget af, så det betyder ikke det helt store, siger Jørgen Olesen, som vil fortælle mere om konsekvenserne af klimaforandringerne på Plantekongressen i januar.