Der er to konklusioner på det majsforsøg, som det private rådgivningsfirma Unitron A/S har gennemført i år hos Erik Kjeldsen i Ravnkilde cirka midtvejs mellem Hobro og Aars - og dermed i et område, hvor majs ikke nødvendigvis er en succes hvert år.

Den første konklusion er, at mælkeproducenterne skal gå Unitron i bedene og selv begynde at lave forsøg:

- Landmændene bør lave deres egne småforsøg - på deres egen jord og med deres egen dyrkningsmåde. Vi har foretaget den store grovsortering og peget tre-fem sikre sorter ud, som er dem, man skal satse på - afhængig af de lokale dyrkningsbetingelser.

- Men landmændene bør selv holde et vågent øje med de nye sorter og prøve dem af. Ikke på 30 eller 40 hektar, men seks-otte rækker af hver i samme marker som de øvrige sorter, så der er et sammenligningsgrundlag, forklarer kvægbrugsrådgiver Frank Skov Hansen.

Han har stået for Unitron A/S’ forsøg i år, og er allerede ved at forberede næste års afprøvning af de fem nye og nyere sorter Claxon, Chalise, Award, Adenso, Adept og Jiffy.

Det er faktisk ikke så svært, uddyber han. Det kræver blot, at majssåmaskinen lige kører et træk med hver af de sorter, landmanden finder interessante at få afprøvet. Udgifterne er beskedne: En femhundredkroneseddel ekstra pr. foderanalyse (frisk analyse) og måske en halv time ekstra til maskinstationen under såarbejdet, når der skal skiftes frø.

Til gengæld er den lokale afprøvning på bedriftsniveau helt afgørende for at træffe de rigtige valg om fremtidens majssorter og dermed om ensilagekvaliteten, mælkeproduktionen og totaløkonomien.

For de lokale dyrkningsvilkår er i kraft af de klimatiske forskelle, forskelle i jordtyper og forskelle i selve dyrkningsmåden helt afgørende for at udnytte de enkelte sorters udbyttepotentiale, understreger Frank Skov Hansen.

Unitron A/S’ stort anlagte afprøvning af 12 veletablerede sorter på markedet sammen med fire nye fører til forsøgets anden konklusion: Nu kan der ifølge firmaet med meget stor sikkerhed udpeges fem sorter til de kolde områder, tre sorter til knap så kolde områder og fire sorter til lune områder. Hvilke sorter vender vi tilbage til.

- Vi skal holde os for øje, at formålet her var at afprøve allerede velkendte og dyrkningssikre sorter på kolde lokaliteter - svarende til cirka 30 procent af det danske dyrkningsareal - og alligevel kom de ud med overraskende store variationer.

- En udbytteforskel på 3.000-4000 foderenheder er direkte en manglende indtægt fra marken, og det er jo noget helt andet at fodre med majs, hvor der går 1,05 kilo tørstof til en foderenhed, end når der går 1,14 kilo tørstof pr. foderenhed, forklarer Frank Skov Hansen.

En hurtig udregning på lommeregneren viser, at den tungere fordøjelighed hurtigt kan koste 25.000 kroner ekstra til dyrt, energirigt tilskudsfoder.

Marginaler, vil nogen måske sige. Ikke for mælkeproducenter, der balancerer omkring et nul-resultat. Eller for malkebesætninger med meget høje ydelser.

- Anvil kommer ud som en klar vinder med den højeste stivelsesprocent, 1,05 kilo tørstof pr. foderenhed, et højt antal foderenheder pr. hektar og med svøbet helt lukket om den udfyldte kolbe. Men forsøget viser, at der er fem »supersorter«, man kan vælge på de kolde lokaliteter, fortæller Frank Skov Hansen.

Tilsvarende er der for knap så kolde lokaliteter tre sorter at vælge imellem og fire på de lune.

- Så let er det faktisk at finde de rigtige sorter blandt de omkring 60, der er på markedet, siger han.

Den samme viden kunne man godt have indhentet via de officielle afprøvninger, medgiver han - men ikke uden en del bøvl og en betydelig risiko for at vælge forkert.

Især er han kritisk over for brugen af gennemsnitsværdier, og nævner sorten Jiffy som et eksempel: Her er forholdstallet 117 ved Holstebro og 93 på Fyn for foderenheder pr. hektar - og 104 på landsplan. Det sidste tal kan man ikke bruge til noget, understreger han, man skal ind og kigge på de enkelte afprøvninger på forsøgsstationerne tættest på bedriften.

- Men der kan jo sagtens være 100 kilometer til den nærmeste forsøgsstation, og de afprøvninger har kun relevans for dem, der bor 10-20 kilometer derfra. Desuden skal du aktivt selv vælge at dykke ned i de enkelte afprøvninger for at se disse forskelle, som har stor betydning i et land som Danmark, hvor der både jordtypemæssigt og klimatisk er stor forskel på dyrkningsbetingelserne, påpeger han

- Nu har vi fået skilt fårene fra bukkene under nordjyske forhold. Den proces bør alle bedrifter gå i gang med under deres dyrkningsvilkår. Der kan nemt være 100.000 eller 200.000 kroner at tjene på det, slutter Frank Skov Hansen.

På linket http://www.unitron.dk/info.aspx?t=1&ID=3912 kan du læse mere om Unitron A/S’ forsøg - herunder iagttagelser af de enkelte sorters udvikling gennem vækstsæsonen.