- Det bliver lidt sørgmodigt, når jeg kører ud af den sidste roemark i år. Endnu er der ingen, der ved, om vi kommer til at tage roer op igen næste år. Men maskinen bliver ikke solgt. Så vi er klar, hvis det bliver aktuelt.

Det siger Fyns første »selvkørende-mejetærsker-pilot«, Erling Birkemose, der netop er fyldt 41 år, og som har været ansat på Egekærslund Maskinstation ved Stenløse siden 1988.

Erling Birkemose bakkes op af sin arbejdsgiver, Arne Lundsgaard, der overtog maskinstationen efter sin far i 1977, og som nu driver den i halvpart med datteren Helle og hendes mand, Kurt Lundsgaard Andersen.

- Måske er det sidste år, vi tager roer op. Men vi beholder nok maskinen med henblik på at søge at være med næste år, når der skal sejles roer i pramme til Nakskov. Der er i dag 16 selvkørende roeoptagere på Fyn. Og da det vil være meget vigtigt at kunne køre hele tiden for at kunne fylde prammene, så er jeg en af dem, der vil tale for, at der skal være noget overkapacitet med hensyn til optagegrej, siger Arne Lundsgaard. Han oplyser, at roerne - fra såning til optagning og læsning - hidtil har tegnet sig for 10-15 procent af Egekærslunds omsætning.

Erling Birkemose er født i Horne og blev ansat hos Arne Lundsgaard den 5. april 1988. Før den tid havde han altid arbejdet ved landbruget - bortset fra halvandet år, da han kørte som rejsemontør og lavede drivhuse.

- Jeg har lavet alt muligt maskinstationsarbejde, men jeg har taget roer op i alle årene, fortæller Erling Birkemose. De første to år var det med bugserede maskiner - først en to-rækket og senere en tre-rækket.

- I 1990 fik vi Fyns første selvkørende roeoptager. Den kom jeg til at køre med, og siden har jeg taget roer op hvert år. Maskinen var en seks-rækket TIM 1800. Det var en prototype, som der hele tiden blev udviklet på. Det første år var der mange problemer, men TIM-folkene sørgede for, at de blev rettet »hen ad vejen«.

- De første år kørte optageren med en »Kleine«-forende med kitskær. Siden har optageorganerne været oppelhjul, og det system fungerer godt. Roerne bliver renset af fire rouletter. Derefter går de over gummivalser og bliver transporteret op i tanken.

- På den første maskine var der et bånd i stedet for gummivalser. Allerede den første selvkørende havde hydrostatisk transmission, og det er der også på den, jeg kører med nu. Det er en seks-rækket TIM SR 2500 fra 1996 med 350 hestekræfter, og det er vores fjerde selvkørende. Vi har stadig nummer to i rækken, der er fra 1992. Den kører Arne (Lundsgaard, red.) med, når det er nødvendigt.

»Ekspert« er en betegnelse, som bør benyttes med en vis varsomhed. Men det må være rimeligt at betegne Erling Birkemose som ekspert i roeoptagning. Siden 1990 har han taget ca. 10.000 ha roer op med selvkørende maskiner. Dertil kommer ca. 300 ha med de bugserede før 1990. Foruden at han også har taget roer op, før han kom til Egekærslund.

- Jeg har kørt galt en gang for seks-syv år siden, beretter Erling Birkemose. Et stik til de styrende hjul var blevet smadret af en roe - og røg af, mens jeg kørte på vejen. Det bevirkede, at maskinen ikke kunne styres, og det endte med, at den røg i grøften. Aftopperen blev smadret, men der ud over skete der ikke noget - bortset fra at jeg var noget videre chokeret.

- En pudsig oplevelse var, da jeg engang smadrede et vindue på anden sal. Jeg kørte og tog roer op på en mark ved Fyns Telefons bygning i udkanten af Odense. Det var en sten fra aftopperen, der røg op på anden sal, men jeg havde ikke opdaget noget, før der kom nogen og beklagede sig - med stenen i hånden!

- Desuden har jeg også oplevet nogle gange at blive påkørt af dem, der har kørt ved siden af for at få læsset roer over i en vogn. Men heldigvis har jeg været forskånet for alvorlige uheld.

- Roeoptageren er mit første barn, griner Erling Birkemose, der bor i Faaborg med sin kone og parrets to sønner.

- Begge vore drenge kører motocross. Jeg har selv for mange år siden kørt motocross, men nu hjælper jeg drengene og bakker dem op, og hele familien drager mange weekender af sted til løb rundt omkring over hele landet.

TEKST OG FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN